Løkkes store sundhedsreform lader vente på sig

Statsministerens længe ventede reform af sundhedsvæsnet bliver igen og igen udskudt.
Foto: Colourbox

”Regeringen har varslet den største sundhedsreform i ti år, og det konkrete forslag kommer kort efter efterårsferien,” kunne man læse i Altinget tilbage i august.

I begyndelsen af oktober sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at sundhedsaktører skulle holde øje med reformen omkring uge 43 eller 44.

Efterårsferien er for længst forbi og vi befinder os nu i uge 44 og endnu er en sundhedsreform ikke blevet præsenteret for offentligheden.

Ifølge Altinget forventes en præsentation af sundhedsreformen formentlig tidligst i uge 45. Altså tidligst den 5. november.

Hvorfor sundhedsreformen igen og igen bliver udskudt, er der ingen officielle udmeldinger om. Men der er her tale om en af de mere komplicerede politiske øvelser, hvor man skal finde en model for styringen af over 100 milliarder kroner og fremtiden for godt 130.000 medarbejdere.

Hvad skal der ske med regionerne?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) løftede i sin åbningstale til folketinget lidt af sløret for hvad den kommende reform kommer til at indeholde, nemlig en ide om 21 såkaldte sundhedsfællesskaber, som skal være et samarbejdsforum mellem kommuner, sygehuse og de praktiserende læger.

Fraværende i statsministerens planer var regionerne, og flere medier kunne også fortælle, at regeringen barsler med ideen om, at sundhedsvæsnet ikke længere skal styres af direkte folkevalgte politikere.

Et budskab som sundhedsminister Ellen Trane Nørby meget klart illustrerede, da hun gjorde regionerne hovedansvarlige for de fyringer af medarbejdere, som er blevet besluttet i forbindelse med vedtagelsen af næste års budgetter.

"Det kan godt være, at det er, fordi valgkampen nærmer sig. Jeg synes i hvert fald, det er ærgerligt, at man ikke tager ansvar for det budget, man selv har lagt. Og jeg synes egentlig også, at de her diskussioner illustrerer meget godt, hvorfor der er behov for en sundhedsreform, hvor vi videreudvikler det danske sundhedsvæsen,” siger hun til Altinget, hvor hun langer kraftigt ud efter de tre socialdemokratiske regionsformænd, som har vedtaget besparelserne.

Hensigterne i Ellen Tranes udmelding er ikke til at tage fejl af. Det viser også forskellen på regioner og kommuner. Selv om kommunerne beklager sig over besparelser og skyder skylden på regeringen, så ville ingen i Venstre drømme om at bruge det som argument for at nedlægge kommunerne.

Hvad skal der ske med kommunerne?

Men et er at fjerne regionerne og politikerne. Noget andet er at finde en fungerende model for hvordan man kan styre sundhedsvæsnet, uden at ethvert fejlbehandlet benbrud fremover ender på sundhedsministerens bord.

På den anden side, så er et af argumenterne for at lukke regionerne, fra blandt andet Dansk Folkeparti, at der er for store forskelle på behandlingsniveauet fra region til region – og at der skal være mere ensartethed i sundhedsvæsnet. Og her er Løkkes model med 21 nye lokale sundhedsfællesskaber måske ikke den mest oplagte.

Afskaffelsen af regionerne åbner op for et kompliceret slagsmål med kommunerne, som ikke overraskende vil kræve flere penge, hvis de skal påtage sig endnu flere sundhedsopgaver. Det vil kræve en genåbning af den diskussion om en ny udligningsreform, som regeringen i forvejen har måtte stille i bero til efter valget.

Men måske bliver vi alle sammen klogere i næste uge – hvis da ikke sundhedsreformen bliver udskudt igen.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook