☰
☰
Annonce
Løndumping for skattekroner: Flextrafik-udbud presser virksomheder til underbetaling
Tænketanken Cevea: Der er behov for strengere krav til løn- og arbejdsvilkår i kørsel med borgere - S-ordfører: “Bekymrende”
Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven gennem Flextrafik automatisk til lavestbydende vognmandsfirma.
Det skaber hård priskonkurrence, der presser vognmænd til at minimere deres udgifter. Især til aflønning af chaufførerne.
En Cevea-analyse afdækker, at priserne på Flextrafik ofte er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter overenskomsterne.
Hele ni ud af ti virksomheder
Hele ni ud af ti virksomheder, der kører Flextrafik, ville køre med underskud, hvis de lønnede deres chauffører efter overenskomsten, ifølge Cevea-analysen. Selv hvis man går ud fra den billigste af de tre overenskomster, der dækker området.
Ifølge Cevea er det på den baggrund i mange tilfælde usandsynligt, at chaufførernes løn- og arbejdsvilkår lever op til standarderne i gældende overenskomster på området, sådan som loven ellers kræver.
Flextrafik er ejet af landets regionale trafikselskaber.
I seneste regnskabsår modtog Flextrafik knap to milliarder kroner i offentlige tilskud.
I realiteten foregår der altså dermed massiv løndumping for skattekroner.
Cevea: Vanskeligt at placere ansvaret ét sted
Det er, anfører Cevea, vanskeligt at placere et ansvar ét sted på grund af den særlige konstruktion bag Flextrafik-ordningen:
Kommuner og regioner ejer trafikselskaberne, som driver Flextrafik, som hyrer private leverandører, som ofte bruger underleverandører.
Samtidig er Færdselsstyrelsen også kontrolmyndighed og skal sikre, at virksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig persontransport overholder reglerne.
Trafikselskaberne har også et ansvar for at føre kontrol med leverandørerne, men de er tidligere blevet kritiseret for, at kontrollen flere steder er mangelfuld.
Men uanset, hvor ansvaret skal placeres, ser det, ifølge Cevea, ud til, at der er etableret et system, som stik imod lovgivningens intentioner ikke er bygget til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Cevea: Behov for at stille strengere krav til løn- og arbejdsvilkår
Cevea konkluderer, at der er behov for at stille strengere krav om løn- og arbejdsvilkår i udbuddet, som ikke kan omgås ved at hyre chauffører som falske selvstændige.
Samtidig bør kontrollen med leverandører og underleverandører styrkes over hele landet.
Som det er nu, er der langt mellem lovgivningens ord om ordentlige løn- og arbejdsvilkår og praksis. Og der er ingen, der vil tage ansvaret for den mangelfulde kontrol med Flextrafikken.
Politikere: “Det giver ingen mening”
Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen, finder Cevea-analysens konklusioner bekymrende:
“Det gør stort indtryk, at rapporten fra Cevea viser, at 9 ud af 10 virksomheder kører Flextrafik med underskud, hvis de aflønner, som de skal. Det giver en bekymring for, at der er chauffører af Flextrafik, der ikke får den løn, som de burde,” siger han til Avisen Danmark.
SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, mener ikke, at det giver nogen mening af skattekroner går til løndumping:
Det giver ingen mening, at skattekroner går til løndumping
"Det giver ingen mening, at skattekroner går til løndumping og ekstremt lange arbejdsdage i Flextrafik. Hvor ender regningen mon, når 9 ud af 10 vognmænd taber penge på flextrafik? Hos de almindelige, hårdtarbejdende chauffører, selvfølgelig,” skriver han i debatindlæg i Avisen Danmark.
Cevea: Fire forklaringer
En stor andel af Flextrafik-kørslerne sker, som nævnt, til priser, der er alt for lave til at dække leverandørernes omkostninger, hvis de følger reglerne.
Cevea se fire mulige forklaringer på, hvordan det kan hænge sammen:
Én mulighed er, at de fleste leverandørerne af Flextrafik aflønner deres ansatte chauffører, som de skal, og rent faktisk kører en forretning med underskud. Det er naturligvis usandsynligt, at virksomhederne i så vidt omfang skulle acceptere at køre med underskud og tabe penge på at køre Flextrafik. Vi har dog også set adskillige eksempler på virksomheder, der er gået konkurs.
En anden mulighed er, at mange vognmænd har ansat chauffører, som ikkehar den løn og de rettigheder, de er berettiget til ifølge overenskomsterne og reglerne på området. Der har været konkrete eksempler på virksomheder, som er blevet dømt for at underbetale deres chauffører.
En tredje mulighed er, at vognmændene, altså virksomhedsejerne, selv udfører en stor del af kørslen på dårligere vilkår, end ansatte chauffører er berettiget til. Kravet om, at man som minimum skal aflønne efter overenskomsterne, gælder jo kun for ansatte chauffører og ikke for selvstændige. Det er ganske almindeligt, at vognmænd selv udfører en del af kørslen i et vognmandsfirma, men det virker usandsynligt, at så mange vognmænd igennem længere tid skulle acceptere at få markant dårligere betaling for deres arbejde end ansatte chauffører.
En fjerde mulighed er, at virksomhederne i vidt omfang ikke ansætter chauffører, men i stedet hyrer chaufførerne som solo-selvstændige, som udfører kørslen på dårligere vilkår, end man som lønmodtager er berettiget til. Det er en udbredt model på transportområde at bruge sådanne ”falske” selvstændige for at komme uden om lønmodtagerrettigheder. Modellen kendes fra blandt andre virksomheden Wolt. Vi ved i hvert fald, at antallet af underleverandører til leverandørerne af Flextrafik er eksploderet på få år – hos både Midttrafik og Sydtrafik er antallet mere end 50-doblet siden 2017.
Flere artikler om emnet
Annonce
×
Tegn gratis abonnement på Netavisen Pios nyhedsbrev.
Indtast din email-adresse og få daglige opdateringer fra Netavisen Pio.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Det er udvisningsdømte førtidspensionister, der kører rundt sort via Hawala-netværket.
Det gælder vel i alle brancher, herunder nok isæt byggeri, at udlicitering i et, to, tre eller flere lag udvander muligheden for at tjene penge undtagen i de øverste lag. For hvert eneste lag skal der være lidt til virksomheden og dens ejere.
Det er vel en form for pyramidespil?
Jo, mange Flex-Trafik- bus- og taxichauffører får faktisk en almindelig månedshyre, men så arbejder de også fra klokken 6 morgen til 22 aften - 5-6 dage om ugen.
Det er nemlig så snedigt indrettet, at køre- hviletidsbestemmelserne ikke gælder for chauffører, som kører i biler under 3.500 kilo, og klager man over at skulle arbejde 80-90 timer om ugen, bliver man belært om, at rigtig mange indvandrere hjertens gerne tager den slags vagter.
Løndumping er vist kommer for at blive, selvom politikerne lige nu spiller forargede over, hvad de har vidst de sidste 40 år.
Det er et direkte resultat af, at de kommunale opgaver skal udbydes via licitation, hvor kommunen sætter kriteriet til "laveste pris" i stedet for "pris og kvalitet". Virksomhederne er derfor nødt til at underbyde hinanden, hvis de skal vinde licitationen. For små virksomheder uden ansatte (fx inden for hjælpemidler), betyder det, at ejeren og evt et familiemedlem arbejder 80+ timer om ugen for at få tingene til at løbe rundt. Det er dyrt at køre et lille firma. Glem alt om fri i weekender og på helligdage, ferier etc. Det kan man ikke holde til i længden, men det er en simpel nødvendighed for et plus på bundlinien, man kan leve for.
De små/mindre virksomheder har nødvendigvis heller ikke fuldt styr på omkostninger og beregninger. Assistance er en dyr ekstraudgift og derfor ses mange konkurser. Har man ansatte, kræver det langt mere administration, der også skal aflønnes.
Hertil kommer, at der i kommuner uden for storbyerne ikke er nok leverandører i en bestemt branche til reel konkurrence. For at løfte en kommunal opgave må den vindende leverandør overtage medarbejdere fra den tidligere, der evt må lukke og slukke, hvor efter vinderen kan gå konkurs, fordi priserne i hans tilbud var sat for lavt.
Det er en lose-lose situation.
Hvor mange politikere, der er klar over denne sammenhæng, er ikke til at vide. Men jeg ville ønske, at erhvervsministeren og indenrigsministeren ville få øjnene op for problemstillingen, kigge nogle cases igennem og justere reglerne for de kommunale (EU-)udbud, selvom der er gjort tiltag for at bedre mulighederne for de små/mindre virksomheder.
Så længe kriteriet kan sættes alene til "laveste pris" uden skelen til ret meget andet, vil der være et problem.
Glem alt om kravspecifikationerne - dem er der ingen hos kommunerne, der tjekker op om bliver overholdt. Borgerne kan klage, men det sker der intet ved, for hvem skal tage over? Og det er dyrt og omstændigt at lave udbud.
Hvor mange kommuner har opsagt en leverandøraftale midt i en aftaleperiode de seneste 20 år pga misligholdelse? Den statistik kunne jeg godt tænke mig at se!
Efter min bedste overbevisning er DK for lille til det udbudssystem. Samtidig må vi selvfølgelig have et bolværk mod, at det er borgmesterens fætre, der får alle opgaverne, så problemerne må løses ved justeringer i udbudsreglerne.