Lønmodtagere blev glemt i Løkkes tale

Lars Løkkes nytårstale kredsede især om det internationale og integration, og der var ikke meget til de danske lønmodtagere, lyder kritikken fra fagbevægelsen.
”Jeg vil ikke kun pudse medaljens forside. Jeg vil også se bagsiden. For sådan er verden. Ikke kun blank og glat,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale, der især handlede om Danmarks rolle i den internationale verdensorden og om integrationsudfordringer.

Men for de danske lønmodtagere, som der rigtigt nok er blevet flere af, men som arbejder i de hårdeste job, var der ikke noget at hente, lyder kritikken fra flere faglige organisationer.

“Det undrer mig, at Lars Løkke ikke kom med et eneste bud på, hvordan nedslidte lønmodtagere kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, nu hvor pensionsalderen sættes op. Det er uforståeligt, at statsministeren ikke griber bolden og siger: Det her problem skal vi have løst i fællesskab nu,” lyder det fra Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i en pressemeddelelse.

Og manglen på fokus på nedslidning, undrer også et af de fagforbund, som har udfordringen tæt inde på livet, Fødevareforbundet NNF.

”Igen en stor politisk tale fra Lars Løkke uden et ord om behovet for en ordning for nedslidte lønmodtagere. Han ønsker, at vi skal tale åbent om bekymringer - så tal om tilbagetrækning,” lyder det fra Fødevareforbundet NNF på Twitter.

Den stigende ulighed skal stoppes

Der var heller ingen løsninger på den stigende ulighed i Danmark. Tværtimod så konstaterede statsministeren blot, at uligheden var stigende … i USA.

Danmark er til gengæld: ”Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Det undrer FH-formand, Lizette Risgaard:

”Det er fint nok, at statsministeren påpeger den stigende ulighed i USA som et problem, og at han anerkender, at der er slået ”skår i harmonien” her i Danmark. Men han kommer ikke med nogen løsninger.

Jeg har for nylig foreslået et ulighedsstop! Det forslag burde statsministeren tage imod med kyshånd, da vi véd, at et mere lige samfund skaber vækst og beskæftigelse. Men så langt ønsker statsministeren alligevel ikke at gå,” siger hun.

Vi har fået flere fattige børn og flere millionærer på samme tid.

Den manglende fokus på den stigende ulighed, undrer også formanden for 3F, Per Christensen.

”Det er ikke tilfældigt, at de nordiske velfærdssamfund med lav ulighed klarer sig godt i international konkurrence. Det samfund er vi ved at bevæge os væk fra. Vi har fået flere fattige børn og flere millionærer på samme tid. Det er en stærkt bekymrende udvikling,” siger han i en pressemeddelelse.

Behov for mere sundhedspersonale

Lars Løkke Rasmussen sagde, at han gerne ansætte flere varme hænder i sundhedssektoren.

”Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.”

Den udmelding glæder FH-formanden.

”Det har vi i den grad brug for, da vi skal have styrket vores sundhedsvæsen. Men så skriger det jo til himlen, når statsministeren samtidig skærer på andre velfærdsområder og på uddannelse, når vi alle er enige om, at vi jo netop skal have uddannelser i verdensklasse,” siger Lizette Risgaard.

Ser frem til sundhedsreform

Statsministeren annoncerede også endnu en gang, at regeringen i det nye år vil fremlægge en plan for et bedre og mere sammenhængende sundhedssystem.

”I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber helt tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Og det forslag bliver ventet med spænding af 3F:

”Jeg ser frem til at høre regeringens konkrete planer. Jeg håber inderligt, at de også vil have fokus på at bekæmpe ulighed i sundhedssystemet. Nogle af de faktorer, der har stor betydning for folks sundhed og mulighed for at få hjælp i sundhedssystemet handler jo om uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet,” lyder det fra Per Christensen.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook