Løfte om 700 arbejdspladser bygger på teoretiske antagelser

Når det hævdes, at kontanthjælpsloftet skaber 700 arbejdspladser, så har det ikke noget at gøre med, at der skabes nye job. Det dækker over teoretiske beregninger af en idealsituation, som yderst sjældent opstår i virkeligheden.
700 kommer i job som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft. Sådan lød det i flere avisers overskrifter, efter at regeringen indgik aftale om et loft over hvor mange penge en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan modtage.

Men hvad dækker det tal egentlig over? Er det sådan, at der med kontanthjælpsloftet bliver skabt 700 nye stillinger, som de arbejdsløse kan gå ud at søge? Et hurtigt kig i aftaleteksten afslører, at der her og nu ikke bliver skabt så meget som et eneste nyt job som konsekvens af kontanthjælpsloftet. De 700 dækker over noget ganske andet.

Det dækker for det første en præmis om, at de arbejdsløse vil søge mere intensivt, når de får færre penge at leve for. Venstrefløjen kalder det pisk, fordi de arbejdsløse får færre penge at leve for – højrefløjen kalder det gulerod, fordi de arbejdsløse nu får større incitament til at komme i arbejde. Den mere intense jobsøgning blandt det arbejdsløse, der omfattes af kontanthjælpsloftet, svarer ifølge regeringens regneregler til, at gruppen af danskere der står til rådighed for arbejdsmarkedet, det effektive arbejdsudbud, øges med 700 personer.

Og det dækker for det andet over en præmis om, at der på længere sigt vil blive skabt flere arbejdspladser, så de arbejdsløse, der nu søger mere intenst efter et arbejde, også rent faktisk kan få et job. Det forudsætter en generel positiv udvikling i samfundsøkonomien, så der rent faktisk bliver skabt job. Derudover har det muligvis en svag dæmpende effekt på lønudviklingen, at flere søger arbejde, hvilket forbedrer konkurrenceevnen.

Begge præmisser omdiskuterede, og bygger på skøn og antagelser frem for sikker viden. De sås tydeligt i forbindelse med dagpengereformen, der netop viste, at selvom man begrænser muligheden for at få dagpenge, er det ikke ensbetydende med, at de arbejdsløse kommer i job.

Økonomien er stort set aldrig i balance
Helt konkret hedder det i aftaleteksten, at ”De tre forslag skønnes strukturelt at styrke beskæftigelsen med omkring 700 fuldtidspersoner”.

Det afgørende ord er her ”strukturelt”. Formuleringen betyder nemlig ikke, at der fra den ene dag til den anden skabes 700 nye arbejdspladser. Derimod betyder det, at hvis vi antager en situation hvor økonomien er i balance, så der er overensstemmelse mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgsel efter arbejdskraft (af økonomer kaldet strukturelt niveau), så vil beskæftigelsen være 700 personer højere som konsekvens af kontanthjælpsloftet!

I virkelighedens verden er det dog meget sjældent, at økonomien er i fuldstændig balance. Det kan man forvisse sig om ved at betragte det såkaldte beskæftigelsesgab, som er forskellen mellem faktisk og strukturel beskæftigelse. Hvis økonomien er i balance og beskæftigelsen på strukturelt niveau, så burde beskæftigelsesgabet være 0. Som det fremgår af figuren nedenfor, så er er beskæftigelsesgabet i virkelighedens verden kun 0 i ganske kort glimt – tværtimod svinger det op og ned i takt med de økonomiske konjunkturer.

Figur 1: Beskæftigelsesgab i Danmark
beskæftigelsesgab
Kilde: Finansministeriet

Selv hvis man køber præmissen om, at kontanthjælpsloftet skulle øge arbejdsudbuddet med hvad der svarer til 700 personer, så er det ikke sådan, at der fremover vil være lige præcis 700 personer ekstra i arbejde som konsekvens af reformen. I bedste fald vil man kunne tale om, at beskæftigelsen i et gennemsnit over en længere periode hæves med 700 personer.

Så meget om de overordnede regneregler. Hvordan er regeringen kommet frem til lige præcis tallet 700? Det ser vi nærmere på i næste uge her på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce