I Køge kommune ønsker to lokale Venstre-politikere, at finansminister Kristian Jensen (V) skal give tilladelse til at bygge en ny skole, selvom prisen vil overskride det regeringens anlægsloft tillader. Finansministeren advarer om at den slags byggerier risikere at påføre dansk økonomi overhedning.

Køge kommune vil gerne bygge en ny skole, men på grund af anlægsloftet, så kan kommunen blive tvunget til at renovere en gammel, skimmelsvamp-ramt skole i stedet. Et byggeprojekt, der formentlig vil koste det samme som at bygge nyt.  Det skriver Dagbladet, efter at to lokale Venstre-politikere havde inviteret finansminister Kristian Jensen på besøg.

Køge Kommune er ramt af, at man blandt andet bygger nyt i forbindelse med opførelsen af et nyt sygehus, en ny togstation og en udvidelse af et havneareal, hvilket betyder, at kommunen har opbrugt hele anlægsrammen de næste par år.

Så kommunen kan kun renovere og altså ikke bygge nyt. Der er nemlig tale om to forskellige kasser. Hvis man skal renovere en bygning, så kommer pengene fra den såkaldte servicerammen, mens nybyggeri altså hører under anlægsbudgetterne.

”Det er problematisk, når man er en kommune i udvikling, at der er låg over anlægsrammen. Man kan heller ikke sige til en privat virksomhed, der brager derudad, at de ikke må udvikle sig. Selvfølgelig skal alt være med måde, og der skal være styr på økonomien. Men det er en investering, som vi ønsker at gøre på en fornuftig måde, fordi vi har pengene,” siger byrådsmedlem Mette Jorsø (V) til Dagbladet, der var den ene af de to Venstre-folk, der uden held forsøgte at overbevise finansminsteren.

Det er ikke første gang, at en regering har problemer med at anlægsloftet ind imellem slår hovedet mod de lokale Venstre-folks ønsker om at sætte gang i nybyggeri. I foråret var det Greve kommunes borgmester Pernille Beckmann, der ønskede at bygge boliger og institutioner for at imødekomme et stigende indbyggertal. Også dengang var der ikke meget velvilje fra finansministeren.

Finansminister frygter for overophedning
Finansminister vil ikke love, at Køge kan få lov til at overskride anlægget, men ifølge Dagbladet så har han forståelse for, at kommunen står i et vanskeligt krydsfelt mellem ønsket om at bruge penge, der er i kassen, til at opdatere nedslidte bygninger, en anlægsramme, der bliver fyldt ud af følgebyggerier af statslige projekter og så mange års nedprioritering af vedligeholdelse af de kommunale bygninger.

Kristian Jensen frygter, at dansk økonomi kan blive overophedet og at priserne på håndværkere og byggeri vil stige for meget.

”Vi vil se på til næste år, om vi kan give kommunerne lov til mere investering, men det er en stor kabale, når regionerne samtidig bygger sygehuse og gymnasier. Og så har vi en række kommuner, der har et efterslæb på haller og skoler, der for en stor dels vedkommende er fra 1960’erne og 1970’erne. Min opgave handler om, hvordan jeg kan lave rum, så kommunerne kan lave udvikling uden, at det fører til overophedning som i 2007. Hvis alle kommunerne fik lov til at bygge alt det, de kan, bliver det svært at få en håndværker,” siger Kristian Jensen til Dagbladet.

Kristian Jensen beder i stedet kommunerne væbne sig med tålmodighed til for eksempel byggeriet af supersygehusene. Han siger dog at regeringen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening vil forsøge at finde en løsning, hvor der kan blive lempet for kommunernes muligheder for at bygge skoler og ældrepleje.

Socialdemokratiet: Der må gerne tænkes klogt
I oppositionen efterspørger Socialdemokratiet lidt mere fleksibilitet i forhold til anlægsloftet, men finansordfører Benny Engelbrecht understreger, at det skal ske efter aftale mellem regeringen og kommunerne, så økonomien ikke løber løbsk.

”Hvis man kan spare penge på servicerammen, ved at flytte nogle udgifter – for eksempel energirenovering - over på anlægsbudgettet, så giver det naturligvis god mening at gøre det på den måde, siger Benny Engelbrecht til Netavisen Pio og henviser til det såkaldte ESCO-samarbejde, hvor kommunerne i samarbejde med private virksomheder gennemfører energioptimerende renoveringer af bygninger, som så betales af de lavere energiomkostninger.

”Socialdemokratiet har generelt ikke noget imod at gøre tingene klogt, og hvis man i fællesskab, eventuelt inden for frikommune-forsøg eller lignende, kan finde kloge løsninger, som koster det samme eller ligefrem sparer borgerne penge, så ser vi positivt på det. Budgetloftet må ikke blive en hæmsko for at tænke klogt, men selvfølgelig skal det aftales mellem den enkelte kommune, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, så det samfundsøkonomisk ikke løber løbsk,” siger han.