Løkke er presset: Her er fem årsager

Der er atter gang i spekulationerne om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen er på vej ud af dansk politik. Der er en hel række af grunde til, at statsministeren er presset.
Der er igen gang i skriverierne om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er en presset mand. I weekenden kunne man i Ekstra Bladet læse, at Løkke er ”under pres fra alle sider”, og avisens politiske kommentator Hans Engell filosoferer over, hvorvidt Løkke, mere eller mindre frivilligt, vil vælge at forlade skuden inden det kommende folketingsvalg.

Den seneste tids interne uro i Venstre og Løkkes fravær i den offentlige debat har nemlig endnu engang sat gang i spekulationerne om, at Løkke er træt af dansk politik og måske kigger sig om efter en anledning til at forlade politik allerede inden næste folketingsvalg. Nogle spekulerer endda ligefrem i, hvorvidt der kan være et oprør på vej mod partiformanden og statsministrene, hvis meningsmålingerne fortsætter med at se dårlige ud for Venstre.

Men hvorfor er Løkke egentlig så presset? Netavisen Pio har set nærmere på årsagerne til, at Lars Løkke er en presset mand:

1. Løkkes person er et problem for Venstre
Venstre har stort set ikke rykket sig i meningsmålingerne siden folketingsvalget i 2015. Partiet har ligget i underkanten af 20 procent af stemmerne, hvilket er langt under det niveau, der i Venstre betragtes som tilfredsstillende. De dårlige resultater kobles i høj grad til Løkkes person: Det begyndte for alvor at gå ned ad bakke i forbindelse med Løkkes bilagssager i 2013 og 2014, og meningsmåling efter meningsmåling har vist, at Løkke klarer sig dårligt i direkte målinger over for Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. I sidste uge kom så en analyse fra en række valgforskere, som anslog, at Løkkes person havde kostet Venstre op imod 180.000 stemmer ved seneste folketingsvalg. Venstres vælgerkrise synes altså at være tæt forbundet til Løkkes person, og mange stiller derfor spørgsmålet, om ikke Venstre kunne klare sig bedre med en anden formand.

2. Kommunalvalget nærmer sig
Til november skal der være kommunalvalg. Og i Venstres kommunale frygter mange, at Venstres svage landspolitiske stilling kan koste Venstre stemmer – og borgmesterposter. I mange kommuner sidder Venstreborgmestre på få mandaters flertal, og der skal derfor ikke rykkes meget, før magten skifter til rød blok. Klarer Venstre sig dårligt ved kommunalvalget, vil en stor del af skylden uden tvivl falde tilbage på Løkke. Klarer Venstre sig omvendt bedre end forventet, vil det blive set som et udtryk for, at Venstre lokalt er mere populært end på landsplan, og at Løkke derfor står i vejen for fremgang. Eller som Herning-borgmester Lars Krarup, der ellers tidligere har været kendt som en trofast Løkke-støtte, for nylig formulerede det: ”Ude i kommunerne nyder vi i Venstre jo langt større tillid, end Venstre gør på Christiansborg”. Uanset hvordan det går ved kommunalvalget, så står Løkke altså til at blive taberen.

3. Vennerne er skuffede
Også internt i Venstre bliver Løkke mere og mere isoleret. Mange af Løkkes traditionelle allierede, som under bilagssagerne stillede op og forsvarede ham, har i dag vendt ham ryggen. Flere af hans tætte allierede var åbenlyst skuffede over at blive degradere, da Løkke i november 2016 optog Konservative og Liberal Alliance i regeringen. Det gælder blandt andet Søren Pind, som blev degraderet fra sit drømmejob som justitsminister til uddannelsesminister, og Troels Lund Poulsen, som gik fra den centrale post som erhvervs- og vækstminister, og medlem af regeringens vigtige økonomiudvalg, til den mere perifere post som beskæftigelsesminister. Også Herning-borgmester Lars Krarup, der som nævnt har været ude med kritik, har tidligere været kendt som en trofast Løkke-støtte, og spillede en nøglerolle da Løkke i 2014 overlevede som Venstreformand. Ryger Løkke ud i en ny sag, skal han derfor ikke forvente fornyet opbakning fra den kant.

4. Forholdet til Dansk Folkeparti knager
Anders Fogh Rasmussen kunne sidde sikkert i sadlen, fordi han opbyggede et tæt forhold til Dansk Folkeparti. Det er ikke lykkedes for Lars Løkke, og det har ført til gentagne spændinger mellem Løkke og Dansk Folkeparti, hvor støttepartiet ikke har følt sig godt nok informeret af statsministeren. Konsekvensen er, at Dansk Folkeparti gang på gang har spændt ben for Løkkes planer. Mest markant med afvisningen af at sænke topskatten og hæve pensionsalderen, men også i forhold til eksempelvis placeringen af den nye politiskole, ligesom Dansk Folkeparti har indgået en række forlig med oppositionen uden om regeringen. Konsekvensen er, at Løkke står tilbage som en handlingslammet statsminister, der måske nok kan fastholde regeringsmagten frem til næste valg, men ikke kan bruge den til ret meget. Dermed står Løkke svækket tilbage, særligt når det erindres, at Løkke før seneste valg proklamerede, at ”Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris”.

5. Udlændingepolitikken samler ikke længere
Endelig er udlændingepolitikken på få år blevet forvandlet fra et trumfkort hos Venstre til at være en kilde til intern uenighed. Det illustreres af tre nylige eksempler. Dels spørgsmålet om en folketingsvedtagelse om danskhed, der udløste offentlig debat mellem udlændingeordfører Marcus Knuth og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen. Dernæst et opsigtsvækkende interview med finansminister Kristian Jensen, som afviste, at hans kristne værdier skulle være truet, og endelig forrige uges lagkagebillede fra udlændingeminister Inger Støjberg, der også udløste intern kritik i Venstre. Gennem hele balladen har Løkke været påfaldende fraværende og ikke skåret klart igennem. Tilbage står billedet af et parti, der i stigende grad er i splid med sig selv, mens kaptajnen har stemplet ud.

 


Flere artikler om emnet

Annonce