Løkke truet fra egne rækker

V-regeringens parlamentariske grundlag risikerer at male sig selv op i så store kroge, at der slet ikke er plads til Lars Løkke Rasmussen som landets statsminister længere.

”Regeringen pisser på vælgeren.” Citat Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten 22. juni 2012, hvor den daværende regering netop havde indgået aftale om en større skattereform med de borgerlige partier. Ordene blev fulgt op med trusler om ikke at ville stemme for den kommende Finanslov. Eller med andre ord: trusler om at ville vælte regeringen.
Der havde Helle Thorning-Schmidt haft magten i godt otte måneder, og det var første gang, hendes parlamentariske grundlag raslede alvorligt med sablen.
Nu har Lars Løkke Rasmussen siddet på sin taburet i godt syv måneder, og han har allerede modtaget flere politiske dødstrusler fra sit parlamentariske grundlag. Løkke havde faktisk endnu ikke nået at danne sin regering, inden Anders Samuelsen udtalte, at regeringen vil vælte sig selv, hvis den ikke lytter til sit parlamentariske grundlag.
Og et par andre eksempler:
Den 21. september 2015 truede Dansk Folkeparti ham ordret med at ville vælte regeringen, hvis den indgik udlændingeaftale med Socialdemokraterne uden om DF.
Tirsdag den 12. januar 2016 sagde Anders Samuelsen til TV2 News, at ”Lars Løkke Rasmussen har løbet fra aftalen i regeringsgrundlaget. Derfor er vores garanti for regeringen væk.”
V mangler et parti eller to
Truslerne udstiller meget godt forskellen på, hvordan det er at være tre partier i en regering med ét parti som parlamentarisk grundlag, som Helle Thorning-Schmidt var det i begyndelsen af sin regeringstid, til at være ét parti i en regering med tre partier som parlamentarisk grundlag, som den nuværende regering er.
Det er dyrt for Løkkes arbejdsro, at hans parti er alene om at regere landet. Var det blevet til en flerpartisregering, havde truslerne slet ikke været så markante.
”Vi kommer ikke til at vælte en borgerlig regering.” Sådan sagde Anders Samuelsen ordret 20. april 2010, da Løkke senest var statsminister i VK-regeringen, der havde LA og DF som parlamentarisk grundlag.
Når tonen lyder noget anderledes nu, skyldes det netop, at Samuelsen nu holder hånden under en ren Venstre-regering, hvor han skal kappes med de borgerlige danskeres opmærksomhed med to andre partier uden for regeringen. Der skal med andre ord skrues mere og mere op for retorikken for at vise Det Blå Danmark, at man netop er fanen, der holder landet blåt.
Mistillidsvotum inden længe
Men prisen for at true Løkke kan være høj, når det gælder populariteten hos vælgerne.
Gør Samuelsen eller Thulesen alvor af at vælte en borgerlig regering, vil det ikke just høste popularitet hos de blå vælgere. De vil straffe dem godt og grundigt for den gerning. Og selvom Dansk Folkeparti vælter regeringen med begrundelsen, at man hellere vil have Socialdemokraterne til magten, vil mange af deres tilrejste S-vælgere også rejse hjem igen. For hvem tør stemme på et parti, der uden at kny slagter den regering, man har bragt til magten?
Fortsætter Samuelsen og Thulesen i stedet med at true regeringen på dens eksistens uden at gøre alvor af det, går der snart Peter og Ulven i den. Inden længe vil oppositionen så fremsætte et mistillidsvotum i forhold til det, DF eller LA nu har truet regeringen på. Her bliver de to partier så nødt til at stemme imod for netop at redde regeringen, men det vil samtidig udstille dem som nogle politiske hyklere, når de stemmer imod forslag om, hvorvidt regeringen skal tvinges til at føre den politik, som de netop truer dem til at føre. Derfor kan de ikke ustraffet fortsætte med at råbe ”ulv, ulv”.
Så når Lars Løkke Rasmussen i sit efter blot godt et halvt år som statsminister (i denne omgang) allerede bliver truet på livet fra begge fløje af sit parlamentariske grundlag, viser endnu engang, at han nok vandt regeringsmagten, men faktisk tabte valget. Og at det vil blive grumme hårdt for ham fortsat at beholde balancen på taburetten.
Hvad angår det sidste og mindste parti i sit parlamentariske grundlag, De Konservative, kan Løkke dog tage det fuldstændig roligt. De har afsat alle kræfter til at undgå at vælte sig selv, så statsministeren skal ikke forvente det mindste trusselspip fra den front.

Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce