Løkkes succeskriterier peger på fiasko

Kort efter at Lars Løkke Rasmussen sidste sommer indtog Statsministeriet, opstillede han fire succeskriterier for sin regering: Der skulle skabes flere private arbejdspladser, færre skulle være på offentlig forsørgelse, kernevelfærden skulle styrkes og så skulle antallet af asylansøgere nedbringes markant.

”Vi skal bevæge os den vej, og kald os en fiasko, hvis vi ikke bevæger os den vej”, sagde Løkke ved den lejlighed til Politiken.

I forbindelse med dagens afslutningsdebat i Folketinget har Lars Løkke så givet endnu et interview til Politiken, hvor han forholder sig til, hvorvidt hans regering på baggrund af de fire succeskriterier kan siges at være en succes eller en fiasko.

Og ikke overraskende svarer Løkke, at han er godt tilfreds: ”Jeg vil sætte hak ud for tre og en halv af de fire pejlemærker, når jeg skal gøre status”, lyder det. Men holder Løkkes positive udlægning til en nærmere efterprøvelse? Lad os se nærmere på de fire områder.

Væksten er faldet under Løkke
Lars Løkke Rasmussen første succeskriterium gik på, at der skulle blive flere private arbejdspladser. Her fremhæver Løkke, at der er blevet 38.000 flere private arbejdspladser i hans tid som statsminister.

Det er imidlertid højst tvivlsomt, om Løkke kan tage æren for den stigning. Regeringens tiltag har nemlig ikke trukket i retning af at løfte beskæftigelsen på kort sigt. Faktisk betød Venstres finanslovsforslag hele 4.000 færre private arbejdspladser.

Stigningen i beskæftigelsen var nemlig allerede begyndt i 2013, og Løkke ridder derfor primært videre på en bølge, der blev skabt under den forrige regering. Allerede sidste sommer, da Løkke kom til, var der udsigt til en stor jobfremgang gennem resten af 2015 og 2016, sådan som det blandt andet fremgik af SR-regeringens økonomiske redegørelse fra maj 2015.

Og ser man på bruttonationalproduktet, så er det faktisk faldet under Lars Løkke. Beskæftigelsen havde formentlig været markant højere, hvis væksten i 3. og 4. kvartal 2015 under Lars Løkke havde været lige så høj, som væksten i 1. og 2. kvartal under den socialdemokratisk ledede regering.

Vismændene forventer, at beskæftigelsen vil stige yderligere de kommende år. Det skyldes dog den generelle udvikling i konjunkturerne, og ikke regeringens politik. Faktisk mener Vismændene, at regeringens politik vil trække i retning af færre arbejdspladser de kommende år.

Beskeden effekt af jobreformer
Løkkes andet succeskriterium handlede om at sænke antallet af personer på offentlig forsørgelse. Og her fremhæver han, at der siden valget er kommet 10.000 personer færre på offentlig forsørgelse.

Heller ikke her er der dog meget som tyder på, at Løkke kan tage æren for den udvikling, da det igen er det vanskeligt at se, hvad regeringen har gennemført, som har sænket antallet. Igen bygger Løkke-regeringen videre på en udvikling, der blev sat i gang under den foregående regering.

Løkke-regeringen har blandt andet indført integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel med det erklærede formål, at få folk i arbejde. Men selv hvis man accepterer Finansministeriets primært om, at lavere ydelser får folk hurtigere i arbejde, er nettoeffekten af Løkkes reformer, at beskedne 300 personer flyttes fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.

Og det vel at mækre i et såkaldt strukturelt perspektiv, det vil sige, at vi først vil se effekterne engang efter 2020. Faldet på de 10.000 har altså ikke noget med Løkke-regeringens reformer at gøre. Til gengæld har reformerne betydet et stor stigning i fattigdommen. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil de tre tiltag betyde, at antallet af danskere, der lever under fattigdomsgrænsen, vokser med knap 12.000. Heraf vil de 7.000 være børn.

Kernevelfærden udhules
Løkke mener også, at han har sikret en stærkere kernevelfærd. Han fremhæver, at regeringen har afsat 2,4 milliarder kroner til sundhedsvæsnet.

Men ud fra en bredere betragtning er der ikke noget som tyder på, at kernevelfærden er blevet styrket, eller vil blive det i de kommende år. Faktisk betød finanslovsforliget med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at der blev brugt flere penge på at sænke skatten (lavere arveafgift, registreringsafgift og grundskyld) end på at styrke velfærden.

De kommende år er der udsigt til nedskæringer på velfærden.

For det første betyder regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, at der i de kommende år fjernes milliarder af kroner på kommunernes budgetter. Fra 2016 til 2019 falder de samlede kommunale budgetter med omkring syv milliarder kroner. Det er fortsat uklart, hvad pengene skal bruges på. Regeringen har tidligere åbnet op for, at en del af pengene kan bruges til at sænke skatten.

For det andet betyder det stigende antal ældre og det stigende antal flygtninge, at der skal bruges flere penge i den offentlige sektor, hvis ikke kvaliteten skal forringes. Helt præcist skal der bruges 17 milliarder ekstra frem mod 2020, hvis der skal være samme service skal være til rådighed for borgerne i 2020 som i 2016.

Problemet er bare, at regeringen kun opererer med et økonomisk råderum på 10 milliarder kroner. Og inden for de råderum vil Løkke angiveligt også finde penge til at sænke skatten. Der er med andre ord udsigt til, at det højt besungne ”kernevelfærd” sendes på skrump de kommende år.

Straksopbremsningen der blev væk
Endelig er der spørgsmålet om antallet af asylansøgere til Danmark. Løkke lovede som bekendt en ’straksopbremsning’, og her anerkender Løkke da også, at regeringen ”har ikke været nogen kæmpe succes”.

Og det er vist mildt sagt: I første halvår af 2015 under SR-regeringen søgte 4.143 personer asyl i Danmark. I andet halvår, hvor Lars Løkke var statsminister, søgte hele 17.172 personer asyl – en stigning på over 400 procent! Sammenlignes andet halvår af 2016 med andet halvår af 2015, er der tale om en stigning på omkring 70 procent.

Den stigende antal asylansøgere har blandt andet betydet, at Venstreregeringen har opjusteret det forventede antal asylansøgere og familiesammenførte frem mod 2020 med 100.000 personer i forhold til SR-regeringens forventninger, hvilket kommer til at koste danskerne 6,4 milliarder kroner frem mod 2020.

Uanset hvilket af Løkkes fire succeskriterier der ses på, er det svært at se, at han har leveret varen. Skal man bruge Løkkes egne ord, er han altså på vej mod fiasko.