I eftermiddag tager statsminister Lars Løkke Rasmussen fat på en række møder på Marienborg om Danmarks økonomiske udfordringer. På møderne skal en række økonomer give deres bud på, hvad der er Danmarks udfordringer, og komme med forslag til hvordan de kan håndteres. Møderne er en del af den proces, der skal munde ud i regeringens 2025-plan, der skal lægge rammerne for de næste ti års økonomiske politik.

En af dagens hovedtalere er den svenske konservative politikker Anders Borg, der var Sveriges finansminister fra 2006 til 2014 i den konservative regeringen med Frederik Reinfeldt som statsminister. Borg er blevet et ikon blandt borgerlige kredse i Danmark, både politikere og erhvervsorganisationer, der hylder ham for at have sænket skatten, skåret ned på adgangen til en række offentlige ydelser og skabt vækst i Sverige i de otte år, han sad som finansminister.

”Da jeg sad ved siden af Anders Borg, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det gamle børnerim, ”Se til venstre, der er en svensker – se til højre der er en stodder”. Og at han nok er dansk", sagde Lars Løkke Rasmussen for tre år siden ved DI’s Erhvervspolitiske Topmøde. Ifølge Løkke er Danmark en stodder fordi vi ikke har gennemført reformer i lige så stort omfang som Sverige under Anders Borg.

Men hvem er Anders Borg egentlig? Netavisen Pio har set nærmere på, hvordan Sverige egentlig udviklede sig i årene med Anders Borg som finansminister. Og kigger man nærmere på tallene, tegner der sig et helt andet billede end det, Løkke og andre forsøger at fremmane.

Ufinansierede skattelettelser svækkede økonomien
Anders Borg sænkede som finansminister af flere omgange skatten. I de otte år, Borg sad som finansminister, blev skatten samlet set sat ned med cirka 160 millioner svenske kroner. Fælles var, at finansieringen ikke var på plads, og derfor efterlod en ubetalt regning.

Det kunne ses på statens finanser. I 2006, da Borg overtog Finansministeriet efter 12 års Socialdemokratisk styre, præsterede de offentlige finanser ifølge Eurostat et overskud på 2,2 procent af BNP, svarende til 7,3 milliarder Euro.

I 2014, da Borg forlod Finansministeriet, var overskuddet vendt til et underskud på 1,6 procent af BNP, svarende til 6,8 milliarder kroner. Samlet set blev de offentlige finanser altså forværret med 14 milliarder Euro, hvilket svarer til knap 130 milliarder svenske kroner, i Borgs tid som Finansminister.

Arbejdsløshed steget med 75.000
Sverige fremhæves ofte som et eksempel på et land, der har fået massevis af borgere i arbejde. Men ifølge tal fra Eurostat steg arbejdsløsheden i Sverige fra 336.000 helårspersoner i 2006 til 411.000 helårspersoner i 2014. Altså en stigning på hele 75.000 personer eller 22 procent.

Endnu værre ser det ud, hvis der ses på ungdomsarbejdsløsheden. Bortset fra 2007 har arbejdsløsheden for unge i aldersgruppen 15-24 år konstant ligget over 20 procent i Anders Borgs tid som finansminister. Faktisk har ungdomsarbejdsløsheden ikke blot været den højeste i Norden, den har også ligget over EU-gennemsnittet.

En periode var den svenske ungdomsarbejdsløshed helt oppe omkring 25 procent, og ved Borgs afgang var 153.000 15-24-årige arbejdsløse, svarende til knap 23 procent. Til sammenligning var ungdomsarbejdsløsheden i Danmark i 2014 på 12,6 procent.

Kræftsyge tvinges ud på arbejdsmarkedet
En af de mest kritiserede reformer i Reinfeldt-regeringens tid var indførelsen af en varighedsbegrænsning på den svenske sygesikring. Har man modtaget sygedagpenge i 364 dage inden for en 15-måneders periode, flyttes man som borger til arbejdsformidlingen og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det gælder også borgere, der er alvorligt syge med livstruende sygdomme, eksempelvis kræft, og som har store smerter. Da Anders Borg gik af som finansminister i 2014, var 86.000 faldet ud af sygesikringen.

Reformer har ikke givet markant fald i offentligt forsørgede
I Anders Borgs tid som finansminister blev der gennemført store arbejdsmarkedsreformer af blandt andet førtidspension. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har reformerne betydet, at knap 200.000 færre er på offentlig forsørgelse, og de bør derfor være et eksempel til efterfølgelse for Danmark.

Men en gennemgang af de svenske tal, som Netavisen Pio foretog sidste år, viser faktisk, at det store fald fandt sted i perioden 2004-2008, hvor antallet faldt med cirka 240.000 personer. Faldet sker altså i perioden inden at den borgerlige regerings reformer for alvor når at slå igennem.

Tallene viser ganske rigtigt, at der efter den borgerlige regerings opstramningen af reglerne for førtidspension er blevet markant færre førtidspensionister. Til gengæld er der i samme periode sket en markant stigning i antallet af personer på sygedagpenge, så det samlede antal offentligt forsørgede er ikke faldet nævneværdigt.

Uddannelsesresultater i frit fald
En styrkelse af folkeskolen er igen og igen blevet fremhævet som et af de absolutte fokusområder for regeringen. Her synes Sverige under Anders Borg tid som finansminister dog ikke at være et eksempel til efterfølgelse.

Ses der på de internationale PISA-resultater, er Sverige nemlig raslet ned af ranglisterne i den tid, hvor Reinfeldt-regeringen havde magten, når der ses på resultaterne i læseforståelse, matematik og naturvidenskab. På alle tre områder er Sverige gået markant tilbage siden 2006, og ligger i dag under OECD-gennemsnittet.

 

 

Foto: Wiki Commons