Løkkes topskat-melding lægger pres på Thulesen Dahl

Med dagens udmelding fra Lars Løkke tyder alt på, at Venstre om kort tid vil spille ud med forslag om lavere topskat. Pengene skal måske komme fra højere pensionsalder.  
”Regeringens ambition er at lette skatten i toppen, og regeringens 2025-plan vil afspejle regeringens ambitioner”. Sådan lød det i dag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde, skriver Politiken.

Bortset fra et løfte om milliarder ekstra til politi, efterretningstjeneste og forsvar, så ønskede Lars Løkke ikke at blive mere konkret i forhold til, hvad 2025-planen vil indeholde. Det må vente, til den endelige plan præsenteres i slutningen af august. Men at dømme ud fra ovenstående kommentar tyder alt på, at den kommer til at indeholde forslag om at sænke topskatten med flere milliarder kroner.

Den ambition, som Løkke hentyder til, at en sætning fra regeringsgrundlaget, hvor det hedder, at regeringen har ”en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere”.

Dermed tyder alt på, at tre af de fire blå partier vil stå bag kravet om at sænke topskatten fra 15 til 10 procent, altså med fem procentpoint. Prisen er, ifølge Finansministeriet, på omkring 2,6 milliarder kroner om året.

Samuelsen: De fem procentpoint er et minimum
Tidligere på dagen meldte Liberal Alliances formand Anders Samuelsen ud, at nedsættelse af topskatten med fem procentpoint er en ”absolut smertegrænse” for, at han fortsat vil støtte op bag regeringen. Dermed afviser han endnu engang spekulationer om, at efterårets skatteforhandlinger kan ende i et kompromis, hvor topskatten sænkes med en 2-3 procentpoint eller hvor grænsen top at betale topskat hæves.

Meldingerne lægger yderligere pres på Dansk Folkeparti, som tidligere har meldt ud, at partiet ikke er tilhængere af lavere topskat – men heller ikke har villet afvise, at partiet alligevel kan ende med at lægge stemmer til.

På onsdagens sommergruppemøde lød det fra Dansk Folkeparti, at der skal være en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent om året frem mod 2020, hvilket i 2020 vil koste omkring 17 milliarder kroner. De 0,8 procent anses for at være et minimum for at den offentlige sektor kan følge med i en tid med stigende pres på udgifterne på grund af flere ældre og mange asylansøgere.

Problemet er bare, at der ifølge Finansministeriet kun er råderum til en vækst på 0,5 procent om året, eller 10 milliarder kroner i 2020. Hvis der så oveni skal betales for lavere topskat og bruges ekstra milliarder på forsvar, politi og sikkerhed, så ryger prisen op over 20 milliarder – eller dobbelt så meget, som det økonomiske råderum er opgjort til i øjeblikket.

Er DF klar til at lade pensionisterne betale regningen?
Derfor har det gennem den seneste tid svirret med rygter om, at regeringen vil foreslå blandt andet en hævelse af pensionsalderen og nedskæringer på SU’en for at øge det økonomiske råderum. Lars Løkke ville på dagens pressemøde hverken be- eller afkræfte, at regeringen vil spille ud med højere pensionsalder. "Vi kan ikke komme til at lege den leg i dag", lød det fra Løkke.

Dansk Folkeparti kan altså om kort tid blive stillet over for tre andre blå partier, der alle ønsker at finansiere en lavere topskat med nedskæringer på folkepensionen. Set i det lys er det måske meget forståeligt, at Dansk Folkeparti på sit pressemøde forleden hellere vil tale om udlændinge og asylansøgere end om de kommende 2025-forhandlinger.


Kommentarer fra Facebook