Når statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke længere kan få gennemført sine forkromede 2025-plan, sine vidtgående topskattelettelser eller indføre minusvækst i den offentlige sektor, så må han gøre noget andet. Det har han indset – og derfor satser han i stedet på en storstilet privatiseringsbølge.

Ny privatiseringsbølg skal udgøre det ideologiske fingeraftryk
Der er ingen tvivl om at regeringen ville gennemføre både topskattelettelser, højere pensionsalder og minusvækst i den offentlige sektor i morgen, hvis de kunne, men sådan er den politiske virkelighed ikke. Heldigvis må man som venstreorienteret sige, for regeringen har ikke mandaterne til det.

Men blot fordi en ideologisk vej lukker, betyder det ikke at man ikke kan begive sig ud af en ny. Lars Løkke Rasmussen giver sig i stedet i kast med sine gamle hjertebørn: mere konkurrenceudsættelse, mere udlicitering og mere privatisering.

Når det ikke kan sættes markante liberale fingeraftryk i store forlig og nye lovpakker, så må man i stedet arbejde mere i det skjulte - med små forandringer, der kan gøre den store forskel.

I regeringsgrundlaget peges der på en lang række områder, som regeringen ønsker at konkurrenceudsætte og/eller privatisere. Det handler om udlicitering af landets skove, om frasalg af TV2, flere private aktører i sundhedssektoren, flere ’valgmuligheder i ældreplejen’, løfte om øget tilskud til de såkaldte ’private skoler’, understøttelse af private universiteter og lærerseminarier og ikke mindst indførelse af såkaldte obligatoriske måltal. Selv campingpladserne skal frasælges!

Det er privatisering derudaf med sømmet i bund!

Tvang skal få kommunerne til at makke ret
Løkke skriver i deres regeringsgrundlag, at der skal være større frihed til de offentligt ansatte og de offentlige institutioner.  Men det er ikke det der bliver virkeligheden, når man vil bruge obligatoriske måltal til at tvinge kommuner til at udlicitere en centralt fastsat mængde af offentlige ydelser.

Konklusionen er skrevet på forhånd og beslutning er at kommunerne skal tvinges til at overlade mere af velfærden til private

Når regeringen underlægge kommunerne tvang og bestemmer hvor meget der skal konkurrenceudsættes, så handler det hverken om frihed eller kvalitet i den offentlige sektor, men derimod om ideologiske skyklapper. Konklusionen er skrevet på forhånd og beslutning er at kommunerne skal tvinges til at overlade mere af velfærden til private udbydere.

Det bliver dogmatisk, når man på forhånd har besluttet at velfærden skal konkurrenceudsættes, udliciteres og privatiseres – uden at man skeler til hverken kvalitet, medarbejdere eller nyskabelse. Den fundamentalistiske tro på markedets lyksaligheder handler blot om en desperat trang til at sætte et blåt fingeraftryk.

Det udogmatiske valg
Også til venstre for midten bør man udgangspunktet altid forholde sig åbent overfor nye måder at gøre tingene på, så længe at kvaliteten er i centrum. Der kan være gode grunde til at konkurrenceudsætte velfærden, ligesom visse, mere tekniske opgaver, lader sig løse ligeså godt eller bedre af private.

Vi må aldrig acceptere at sidde fast i samme rille og skal altid være villige til at prøve nye løsninger – særligt de nyskabende løsninger, der handler om afprøve kunstig intelligens i sundhedssektoren eller lade nye danske møbeldesignere prøve kræfter med indretningen i kommunerne.

de vil asfaltere den offentlige sektor med private leverandører fordi deres ideologi tilsiger det

Vi bør forholde os udogmatisk, så længe det ikke går udover kvaliteten, arbejdsvilkårene eller borgerne. Men det er bare ikke regeringens ærinde. De vil asfaltere den offentlige sektor med private leverandører fordi deres ideologi tilsiger det og ikke fordi det skaber et bedre velfærdssamfund. Det bliver netop dogmatisk, når man altid mener, at private aktører altid kan gøre det bedre.

Derfor bør man i modsætning til regeringen være villig til at vælge den bedste leverandør uanset om denne er privat eller offentlig. Men den slags pointer gør ikke meget indtryk i regeringen, når man har taget skyklapperne på og allerede på forhånd har besluttet hvilken løsning man foretrækker.

 

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio