Høj arbejdsløshed og unge uden en uddannelse. Højtuddannede der flygter, mens kontanthjælpsmodtagere strømmer til. Lokalsamfund der affolkes mens husene står tomme og forfalder. Det er det billede, man kan få af Lolland, ved at følge omtaler i aviser og tv-udsendelser.

Og det er da bestemt også nogle af de helt reelle problemer, som ø-kommunen kæmper med. Men Lolland er også fortællingen om produktionsarbejdspladser, der sikrer dansk eksport, en grøn succeshistorie og ikke mindst et gigantisk byggeprojekt, der kan vende op og ned på Lollands stilling i Danmark og Europa.

I spidsen for Lolland står borgmester Holger Schou Rasmussen. Han er socialdemokrat, 52 år gammel og overtog posten efter valget i 2013. Her fik de borgerlige partier ellers flertal, men da de ikke kunne blive enige, endte det i stedet med, at Holger Schou Rasmussen kunne sætte sig i borgmesterstolen med støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti. En usædvanlig alliance, som vi skal vende tilbage til senere.

Netavisen Pio har taget en snak med Holger Schou Rasmussen om de problemer, kommunen kæmper med, og de løsninger, der tegner sig i horisonten.

[content_block id=39854 slug=lolland-kommune]

Danmark i balance
Som andre kommuner har Lolland også kæmpet med følgerne af smalhals i de offentlige udgifter, pressede budgetter der skal hænge sammen og konstante krav om nye effektiviseringer. Men særligt ét emne har stået højt på borgmesterens dagsorden:

Vi har også mistet rigtig mange statslige og regionale arbejdspladser på grund af de centraliseringer, der er sket de sidste 12-15 år.

”Den dagsorden, der har fyldt rigtig meget hos os, er den, vi kalder ’Danmark i balance’. Jeg har gjort meget ud af at være en frontkæmper for Lolland, der italesætter den dagsorden. Lolland har været rigtig hårdt ramt de seneste år. Vi har mistet mange private arbejdspladser under krisen – men vi har også mistet rigtig mange statslige og regionale arbejdspladser på grund af de centraliseringer, der er sket de sidste 12-15 år.”

Holger Schou Rasmussen

Ud over den store kommunalreform peger Holger Schou Rasmussen på politireformen, domstolsreformen, centraliseringen af skatteforvaltningerne og lukning af sygehuse og uddannelsesinstitutioner som årsager til, at mange arbejdspladser er forsvundet. Han fortæller, at siden 1990 er halvdelen af DJØF-stillingerne på Lolland forsvundet, for en stor dels vedkomne på grund af centraliseringen af statslige og regionale job. Det har skabt en ond spiral, hvor det er svært at tiltrække ny veluddannet arbejdskraft.

Hvis en højtuddannet fik job i den private sektor, var det tidligere sådan, at hele familien rykkede til Lolland, fordi ægtefællen havde gode muligheder for at få job i staten eller regionen. Men i takt med at de statslige og regionale arbejdspladser er forsvundet, at mængden af ”ægtefællejob” også svundet kraftigt ind. Derfor er det i dag svært at tiltrække højtuddannede familier, som ellers kunne bidrage til at ændre befolkningssammensætningen og skæppe godt i kommunekassen.

Vi var syv fattige kommuner der blev lagt sammen til én, og det er vi ikke blevet rigere af

”Vi kan godt få fat unge akademikere, typisk nogen som kommer direkte fra universitetet. Men det er ofte en stakket frist, for her på Lolland kommer der måske fire job om året, som de kan søge, mens der i København kommer flere tusinde”, fortæller han.

Lolland Kommune er faktisk selv et produkt af kommunalreformen. ”Vi var syv fattige kommuner der blev lagt sammen til én, og det er vi ikke blevet rigere af”, som Holger Schou Rasmussen formulerer det.

Hellere arbejdspladser end pengeoverførsler
Samtidig med at antallet af højtuddannede er faldet, er antallet af arbejdsløse eller personer med sociale problemer steget. Siden 1990 er der eksempelvis kommet 1.500 flere kontanthjælpsmodtagere til kommunen, og hver tredje af de børn, der flytter til Lolland, har børnesager med fra andre kommuner, fortæller borgmesteren. Mange af dem kommer fra København, hvor de ikke længere har råd til at bo.

I stedet for at sende os penge, så giv os bedre mulighed for at tiltrække produktionsarbejdspladser

Der er med andre ord kommet færre af de borgere, som betaler meget i skat, og flere af de borgere, som koster penge. Den kommunale udligningsordning, der flytter penge rundt mellem kommunerne, skulle forsøge at kompensere Lolland for den ændrede befolkningssammensætning. Men det rækker ikke, mener borgmesteren:

”Når politikere i København siger ’jamen i får jo masser af penge gennem den kommunale udligningsordning’, så stiller jeg modspørgsmålet ’hvis de er så god en forretning, hvorfor gør i så ikke noget mere for at holde fast i dem’?”

Selvom udligningsmillionerne spiller en betydelig rolle i det lollandske kommunebudget, så så borgmesteren faktisk gerne, at man brugte pengene anderledes, så de i højere grad understøttede, at der bliver skabt vækst og beskæftigelse på Lolland:

”I stedet for at sende os penge, så giv os bedre mulighed for at tiltrække produktionsarbejdspladser. Det kunne man gøre ved at give virksomhederne lempeligere vilkår ved at ligge på Lolland, så vi bliver et attraktivt alternativ til at sende arbejdspladser ud af landet.”, fortæller han.

Det grønne Lolland
Alt er dog ikke den rene elendighed. ”Vores mål efter sidste valg var at skaffe flere private arbejdspladser. Vi har fået skaffet de første 1.000”, fortæller Holger Schou Rasmussen. Han peger også på, at Lollands eksport af blandt andet landbrugsprodukter bidrager betydeligt til Danmarks samlede eksport:

”På Lolland eksporter vi langt mere til udlandet, end man gør i en gennemsnitlig kommune. En kommune som Frederiksberg eksporter under gennemsnittet. I stedet for at tale om Udkantsdanmark, så taler jeg om Produktionsdanmark og Administrationsdanmark”, forklarer han.

Et af de steder, hvor Lolland kommune de seneste fire år har gjort en stor indsats for at skabe nye arbejdspladser, er inden for det grønne område. Der er opstillet mange nye vindmøller, både til lands og til vands, og Holger Schou Rasmussen fortæller, at de lollandske vindmøller i dag producerer syv gange mere el, end der bruges på Lolland. Og på Lolland er man frisk på endnu mere grønt:

”Vi har indledt et gensidigt forpligtende samarbejde med Hofor [Hovedstadens Forsyningsselskab, red.] og Københavns Kommune, om blandt andet at hjælpe København med at blive en CO2-neutral by. Det samarbejde forventer vi os meget af, for det kan skabe grønne arbejdspladser på Lolland”, fortæller han.

Borgmesteren håber også, at Lolland med sin grønne satsning kan gøre det interessant for store virksomheder som Facebook, Apple og Google at placere eksempelvis et datacenter på Lolland, idet virksomhederne efterspørger steder med masser af plads og adgang til grøn energi.

Midt mellem København og Hamborg
Man kan ikke flytte en kommune. Den må leve med den geografiske placering, den nu engang har fået. Men i Lollands tilfælde er det anderledes. I løbet af den kommende valgperiode tages nemlig det første spadestik til byggeriet af Femernforbindelsen, og det kan åbne helt nye muligheder for Lolland.

Lolland vil ikke længere ligge i udkanten af Danmark, men midt mellem København og Hamborg

En ting er, at selve byggeriet skaber masser af nye arbejdspladser. Det samlede byggeri skønnes at have en beskæftigelseseffekt svarerende til 55.000 årsværk. Men Holger Schou Rasmussen hæfter sig lige så meget ved de langsigtede muligheder, som den nye forbindelse vil skabe:

”Lolland vil ikke længere ligge i udkanten af Danmark, men midt mellem København og Hamborg. Det bliver en helt ny verden, der åbner sig, Det giver også nogle unikke muligheder for at ændre demografien og befolkningssammensætningen på Lolland. Pludselig er hverken Hamborg eller universitetet i Lübeck ret langt væk”, forklarer han.

Og meget apropos, så har Netavisen Pio faktisk fanget Holger Schou Rasmussen mens han er på vej til en konference i Osnabrück, hvor han skal tale for en række tyske erhvervsledere om netop Femernforbindelsen.

”De er meget interesserede i Lolland, og for tyske virksomheder kan det være interessant at bruge Lolland som et brohoved til Skandinavien. Det skal vi være parate til at udnytte. Vi gør blandt andet meget ud af tyskundervisningen i vores skoler, fordi det bliver meget vigtigt at kunne begå sig på tysk i fremtiden”, fortæller han.

Godt samarbejde med Dansk Folkeparti
De seneste måneder har vi set et styrket samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på Christiansborg. Fra begge partier har der lydt opfordringer til, at man forsøger at omsætte det samarbejde kommunalt, for at sikre mest mulig indflydelse.

Men faktisk er Lolland en af de kommuner, der har været på forkant med udviklingen, for her indgik Socialdemokratiet efter valget i 2013 konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti og Venstre. Holger Schou Rasmussen har kun positive ord at sige, når talen falder på de seneste fire års samarbejde med Dansk Folkeparti:

”Det har været et super samarbejde med Dansk Folkeparti. Det er mest på de nationale dagsordener, at vi af og til støder sammen. Men kommunalt har vi haft et rigtig fint samarbejde, for eksempel på hele det sociale område, og vi kan generelt finde konsensus på de bløde velfærdsområder".

Kommunalt har vi haft et rigtig fint samarbejde, for eksempel på hele det sociale område

Om samarbejdet med Dansk Folkeparti kan forlænges og Holger Schou Rasmussen beholde borgmesterposten fire år mere, må de kommende måneder vise. Den formodede hovedudfordrer ved valget bliver tidligere fødevareminister Henrik Høegh fra Venstre. Holger Schou Rasmussen er under alle omstændigheder optimistisk med hensyn til fremtiden:

”Lolland går en meget spændende fremtid i møde. Men det bliver et langt, sejt træk, for vi er langt bagud på point og det er mange års udvikling, der skal vendes. Det kommer til at kræve mange års målrettet arbejde”, slutter han.

Frem mod kommunalvalget vil Netavisen Pio tegne et portræt af en række danske kommuner. Hvad rør der sig i kommunen, hvilke sager har fyldt meget de sidste fire år, og hvad bliver det store slagsmål frem mod valget?