Lønmodtagere stemte ja til ny overenskomst

Overenskomst

Lønmodtagere stemte ja til ny overenskomst

En historisk stor andel af LO-medlemmerne har stemt ja til en ny overenskomst. LO-formand glæder sig-

Med 56,5 procent stemmer for ja, er der i dag blevet indgået nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det betyder at minimumslønnen stiger med syv procent over de næste tre år,

Det kunne forligsmanden Ole Hasselgaard sammen med LO-formand Lizette Risgaard og DA adm. direktør Jacob Holbraad præsentere i Forligsinstitutionen.

Det er en god dag for lønmodtagerne, for der er rigtig mange forbedringer, blandt andet når det gælder børnefamilierne, seniorerne, lønstigninger, efteruddannelse og bekæmpelse af social dumping”, siger LO’s formand Lizette Risgaard.

Hun glæder sig over de forbedringer som er i overenskomsten, når det gælder børnefamilierne, seniorerne, lønstigninger og efter- og videreuddannelse.

Debat om arbejdstid
Overenskomstens mest omdiskuterede indhold, har været bestemmelserne om, at arbejdsgiverne i perioder kan bede medarbejderne om at arbejde 42 timer om ugen, mod at de så arbejder mindre på et andet tidspunkt. Og nej-kampagnen har givet været med til at hive stemmeprocenten i vejret.

"Der er heller ikke nogen tvivl om, at der helt naturligt er stor opmærksomhed, når man ændrer på noget, specielt når vi taler om arbejdstid. Den bekymring skal vi tage alvorligt," siger Lizette Risgaard og pointerer, at arbejdstiden i Danmark stadig er 37 timer pr. uge.

Ser man på afstemningsresultatet, så er der stor forskel på resultatet fra forbund til forbund. Blandt medlemmerne af NNF, der blandt andet organiserer slagteriarbejdere, var det kun 13 procent der stemte ja, mens 87 procent af medlemmerne af Teknisk Landsforbund stemte ja.

Blandt de store forbund, 3F, HK og Dansk Metal stemte 60 procent medlemmerne af 3F nej, mens der var et stort flertal for ja hos både HK og Metal.

Historisk høj valgdeltagelse
Stemmeprocenten blev på 51,8 procent. Det er en stigning på 14 procentpoint i forhold til OK14, hvor kun 37,7 procent af medlemmerne deltog og den højeste afstemningsdeltagelse siden 1972. Den høje valgprocent glæder LO-formanden.

”Det glæder mig, at stemmeprocenten denne gang er historisk høj og ikke mindst, at der er et pænt flertal for ja. Det viser, at medlemmerne har et stort engagement i deres overenskomst og at de bakker op om resultatet,” siger hun.

David Troels Garby-Holm

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.