Lui Beilin - forkæmper for jiddish arbejderbevægelse

I Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg hænger syv monumentale malerier, der tilsammen skildrer godt 150 år af arbejderbevægelsens historie.

Malerierne er skabt af Jacob Brostrup og indeholder et væld af detaljer, mange så diskret placeret at selv faste brugere ikke nødvendigvis har opdaget dem.

I det sidste maleri - ‘Retfærdig og realistisk’ - er nogle af motiverne Socialdemokratiets egen historieskrivning og selvopfattelse.

Flere markante historiske socialdemokratiske skikkelser ses afbildet med forskellige udtryk.

Blandt dem er den statsminister Viggo Kampmann, som har fået et visuelt udtryk der minder om præsidentportrætterne på Mount Rushmore.

Viggo Kampmann huskes især for sin rolle i realiseringen af velfærdssamfundet, og det fantastiske socialdemokratiske valgresultat i 1960, hvor partiet under den triumferende parole “Gør gode tider bedre”opnåede 42,1 % af stemmerne.

Viggo Kampmann ses siddende i en lænestol, læsende i dagbladet ‘Vestsjællands Socialdemokrat’. Avisens redaktør var Lui Beilin - og i det nyeste afsnit af Zayt Gezunt fortælles hans historie.

Som værende vokset op med Bunds værdier, var det helt åbenlyse valg at organisere sig i den danske arbejderbevægelse

Barn af Bund

Lui Beilin var vokset op med i et jiddishtalende hjem.

Forældrene var indvandrere fra Østeuropa, på flugt fra det repressive zaristiske styre med dets evige trussel om pogromer.

De var aktive i den jiddishe arbejderbevægelse Bund, som var organiseret blandt de millioner af jiddishsprogede jøder der boede i Østeuropa, spredt i et bælte mellem vore dages Litauen og Rumænien.

Som værende vokset op med Bunds værdier, var det helt åbenlyse valg at organisere sig i den danske arbejderbevægelse.

Det gjorde Lui Beilin allerede som purung, ved at være aktiv i DUI-Leg og Virke, arbejderbevægelsens familieorganisation, som tilbød sig som et alternativ til spejderbevægelse og kirkelige organisationer.

I de år var Hartvig Frisch socialdemokratiets ideologiske fyrtårn

Med Erhard mod nazisme

I DUI havde Lui Beilin mødt Erhard Jacobsen, som skulle blive en livslang ven og bekendt.

De fulgte hinanden ind i DSU, og blev begge optaget og grebne af den socialdemokratiske kamp mod nazismen.

I de år var Hartvig Frisch socialdemokratiets ideologiske fyrtårn, der med bogen ‘Pest over Europa’ havde leveret en original socialdemokratisk antitotalitaristisk analyse.

Men når det skulle konkretiseres, så var det den unge og dynamiske tidligere DSU-formand Hans Hedtoft, der satte kursen.

Som leder af Matteotti-fonden var han en af Europas mest kendte antifascister, og når kampen mod diktaturtilhængere blev konkret, så var det hans organisation HIPA (Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling) som arbejderbevægelsen satte ind.

Konkret blev det, da en kryptofascist forsøgte at bruge Socialdemokratiet i Lyngby som base for sit budskab.

Lui Beilin og Erhard Jacobsen fik med tilladelse fra Hans Hedtoft stoppet infiltrationen og afsløret den fordækte.

Blandt de øvrige medstiftere var Henry Grünbaum, der ligesom Beilin også havde familiær tilknytning til Bund

Frit Forum og brigaden

Men naturligvis kunne sådanne heroiske aktioner i demokratiets tjeneste ikke holde det nazistiske Tyskland fra døren.

Besættelsen var et faktum den 9. april 1940.

Som jøde gjorde det naturligvis Beilin utryg, at den antisemitiske stormagt nu havde det militære herredømme i Danmark.

Han fortsatte dog sine aktiviteter i arbejderbevægelsen, og i 1943 var han medstifter af Frit Forum, Socialdemokratiets studenterorganisation.

Formand var Erhard Jacobsen, og blandt de øvrige medstiftere var Henry Grünbaum, der ligesom Beilin også havde familiær tilknytning til Bund.

Kort efter stiftelsen af Frit Forum måtte Lui Beilin dog flygte til Sverige, da Jødeaktionen blev sat i gang efter regeringen og Rigsdagens tilbagetræden.

I flygtningetiden i Sverige var Beilin aktiv i Den Danske Brigade.

Hans formidling af jiddish sprog og kulturarv er legendarisk

Socialdemokrat med hjertet

Efter hjemkomsten i 1945 fortsatte Lui Beilin sit engagement i Socialdemokratiet, og han blev journalist og med tiden dagbladsredaktør.

Holocaust havde ramt det jiddishtalende område ekstremt hårdt, og Bund genvandt aldrig sin gamle styrke.

Lui Beilin hørte til dem, der stædigt holdt mindet om Bund i live - og hans formidling af jiddish sprog og kulturarv er legendarisk.

Til sin død i 2009 var Lui Beilin overbevist socialdemokrat, men hans partimedlemskab holdt ikke så længe.

Som sin barndomskammerat Erhard Jacobsen, mente han at partiet fra tid til anden fjernede sig fra det udgangspunkt som blandt andet ungdomshelten Hartvig Frisch havde formuleret.