Luk universitetsuddannelser som alligevel ikke giver arbejde

Danske studerende risikerer at fare vild i en uddannelsesjungle med 1000 muligheder som alligevel ikke fører til job.
Foto: Colourbox
Når unge mennesker landet over her til foråret skal til at vælge uddannelse, er mulighederne mildest talt mange - og de er blevet for mange.

Det alt for brede udbud af uddannelser skaber højere ledighed, sænker det faglige niveau og gør uddannelsesvalget uoverskueligt for den enkelte.

Alene på de længere videregående uddannelser er antallet af uddannelser, man kan vælge, næsten fordoblet over de sidste 25 år. Dermed er der alene på de otte danske universiteter i dag over 1000 forskellige uddannelser.

Men bør spørge sig selv: Hvad skal vi med over 1000 uddannelser og hvorfor er der kommet så mange?

Universiteter uddanner til ledighed

Forklaringen på stigningen i uddannelsesudbuddet skyldes to ting. For det første handler det om, at landets universiteter er blevet bedre til at udbyde nye uddannelser, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Det kunne f.eks. være en kandidat i vindteknologi.

Men for det andet, så handler det desværre også om, at universiteterne udbyder nye og ‘smarte’ uddannelser for at tiltrække flere studerende. En mindre god ide, fordi det hverken er faglighed eller relevans, der er i fokus, men derimod universiteternes forsøg på at tjene flere penge.

Arbejdsgiverne har slet ikke brug for dem.

Problemet med disse nye, ‘hippe’ uddannelser er bare, at de ofte har alt for høje ledighedsprocenter og der er en tendens til mismatch med arbejdsmarkedets behov. Arbejdsgiverne har slet ikke brug for dem.

Det gælder f.eks. uddannelsen fra Aalborg Universitet med det smarte navn ”interaktive og sociale medier”. Lyder rigtig flot, erhvervslivet vil bare ikke ansætte dem, og uddannelsen har så en ledighed på 44 procent.

Samtidig kæmper flere uddannelser som den desuden med at opbygge en faglig tyngde, der matcher det akademiske niveau, der bør være på en universitetsuddannelse.

Det akademiske bundniveau er for lavt

Det gælder f.eks. kommunikationsuddannelserne. Jeg læser selv en kommunikationskandidat på Københavns Universitet og bliver til stadighed overrasket over, hvor begrænset det akademiske niveau er. I forhold til den bachelor jeg læste i dansk, er mængden er den teoretiske understøttelse af kandidaten stærkt begrænset, altså der er ikke nær så meget teori til at underbygge det analysearbejde, vi laver.

Jeg forstår selvfølgelig godt pointen i en praktisk tilgang til sit felt og synes også, at det er givende at få nogle praktiske værktøjer, der kan give kompetencer til at begå sig på et omskifteligt og varierende arbejdsmarked.

Dog mener jeg ikke, at de værktøjer får ordentlig værdi, hvis de ikke er funderet i teoretiske perspektiver og akademisk kunnen.

Når vi på min kandidat f.eks. bruger en uge på at lære at skrive en pressemeddelelse eller holde et oplæg for andre, så synes jeg man strammer skruen om, hvad der bør være det akademiske bundniveau.  

Luk uddannelser der fører til høj ledighed

Derfor mener jeg også, at uddannelsesudbuddet skal forenkles. Det ekstremt brede uddannelsesudbud betyder, at flere unge vælger forkert og senere falder fra, fordi udbuddet bliver uigennemskueligt. Samtidig har også aftagere svært ved at gennemskue disse nyuddannedes kompetencer, når de skal ansætte dem.

Jeg tror ikke, at kommunikationsuddannelserne er et dårligt sted at starte, og generelt bør man overveje om ikke uddannelser med strukturel høj ledighed, som kommunikation, bør lukkes eller alternativt lægges ind under uddannelser, der ligner den. I dag udbydes versioner af kommunikationsuddannelsen på 7 ud af 8 universiteter.

Det er nemlig ikke udelukkende til fordel for de studerende at kunne vælge den samme uddannelse overalt i landet.

Det brede udbud skaber højere ledighed, sænker det faglige niveau og gør uddannelsesvalget uoverskueligt.

Landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.


Kommentarer fra Facebook