Debatten handler om det omstridte DONG-salg tilbage i 2014. Dengang blev selskabet værdiansat til 31 milliarder kroner. Siden salget af energiselskabet DONG - der siden har skiftet navn til Ørsted - er markedsprisen nemlig steget voldsomt og dermed er statens ejerandel nu 188 milliarder kroner værd.
Spørgsmålet er om prisen blev sat alt for lav.
"Jeg kan sagtens forstå, at folk kan tænke det. Jeg kan ikke forstå, at kompetente beslutningstagere kan tænke det. I virkeligheden tror jeg ikke på, der er nogen kompetente beslutningstagere, som tænker det. Når de siger det, som nogle siger, er det fordi, de synes, det en fantastisk populistisk sag, som de stadig malker på livet løs, siger Bjarne Corydon til avisen.
Men det udlægning af Mogens Lykketoft overhovedet ikke enig i. I et kommentar i Berlingske skriver han, direkte henvendt til Bjarne Corydon følgende:
"Du gav en uduelig bestyrelsesformand (erhvervsmanden Fritz Schur, red.) i DONG lov til at skille sig af med Anders Eldrup og hans folk, der skabte forudsætningerne for statens enorme guldæg."
"Du forstod ikke, at staten kunne score et endnu større milliardbeløb ved selv at løse selskabets midlertidige kapitalmangel ved at låne til nul procent."
"I stedet indbød du gribbene fra USA (kapitalfonden Goldman Sachs, red.) til at score en kursgevinst på 12,4 milliarder kroner ved mindre end fire års medejerskab," slutter Mogens Lykketoft.
Kommentarer
Lykketoft må stoppe nu. Han sad ikke med ved bordet. Det er ikke i orden med hans og Nyrups angreb på Thorning og Corydon her. Det ender med Lykketoft huskes som Sir gammel mand, i stedet for de fine ting han udrettede som minister
SUR ikke sir, den danske stat har tjent 188 milliarder på den handel på 6 år, så med al respekt for Lykketoft, så er det hans hypotese,formodning, men han har intet bevis for hans påstand er rigtig, derfor bør han tie stille.
Du glemte at fortælle, hvor meget Goldmann tjente på en risiko fri investering.
Du ved vist ikke, hvad risikofri betyder, min gode ven ;-)
Sp.jørgen Det var ikke en risiko fri investering, derfor ville Pension Danmark
ikke løbe denne risiko. Pension Danmark ville gerne låne DONG de 11 Mia.
hvis Finansministeriet (staten) ville garantere for lånet, det ville finansudvalget ikke.
Hvorfor måtte DONG bruge 263 Mio. kroner, for at finde investorer, med lyst til at
investere 11 Mia. som risikovillige investering i en kapitaludvidelse.
Med penge fra GS-PFA-ATP og op til 2,6 Mia. fra mindretals aktionærer, i DONG,
var kapitaludvidelsen ialt 13,6 Mia. og værdierne i DONG var ikke 31,5 Mia.
men op til hele 45,1 Mia. kroner.
Ifølge aktstykke 37 kunne investorerne miste op til 40 % inden staten vil træde til.
Goldman Sachs hele 3,2 Mia. Sådan gik det ikke. SEAS tjente over 15 Mia. Kroner.
Statens værdier i DONG (Ørsted) er ikke 30 Mia, med dagens pris på Ørsted er det 190 Mia.
Det er da Corydon der fortsætter og stadig bliver ved med at forsøge at forsvare og forklare noget uforsvarligt. Senest i indlægget i Berlingeren fra 19/8. Det er da bare så godt at nogen - her Lykketoft - beskriver hvad der rent faktisk gik galt for Corydon. Vh Ulrik
Det er da Corydon der fortsætter og stadig bliver ved med at forsøge at forsvare og forklare noget uforsvarligt. Senest i indlægget i Berlingeren fra 19/8. Det er da bare så godt at nogen - her Lykketoft - beskriver hvad der rent faktisk gik galt for Corydon. Vh Ulrik
Ulrik Schønemann Mogens Lykketoft har ikke ret. Pension Danmark havde fået tilbudet, på samme vilkår som GS.
men de takkede nej. Vilkårene kan du læse i aktstykke 37, som var det aktstykke som Finansministeriet har
lagt ned til "finansudvalget" som var dem der skulle stemme forslaget hjem. GS accepterede at indskyde
8 Mia. kroner i DONG ved kapitaludvidelsen, som risikovillig indskyderkapital,med risiko for at miste 40 %
af den indskudte kapital(3,2 Mia.) ligeledes skulle ATP og PFA løbe samme risiko (1,2 Mia.) ligeledes skulle mindretals aktionærene løbe samme risiko, de kunne investere 2,6 Mia. så i alr blev der investeret 13,6 Mia. kroner i DONG.Og så var det ikke GS som stod for investeringen, det var New Energy Investment som er administreret og kontrolleret af GS. Fritz Schur brugte 263 Mio. kroner for at "finde" GS på det internationale
kapitalmarked. og staten brugte 20 Mio på at Danske Bank og kammeradvokaten godkende denne investering (kapitaludvidelsen). Denne aftale er blevet indgået den 29 nov 2013 på betingelse af tilslutning fra Finansudvalget. I princippet, hvis investorerne fortryder deres investering, kan de sælge 60 procent af deres
investering til staten forrentet med 2,25 % og de resterende 40 % til markedsværdi. Den værdi kan være 0 kroner.
Værdierne i Ørsted anslås til at være 388 Mia. Husk på værdien af Dong var 31,5 Mia i 2013.
Underskriverne af aktstykke 37 er Bjarne Corydon og Peter Brixen, Peter Brixen fik ikke forlænget sin åremålsansættelse efter han havde ansvaret for aftalen mellem DONG og GS-PFA-ATP. Fritz Schur blev ligeledes hurtig udskiftet efter aftalen.
Det store Socialdemokrati, der gav Thorning og Corydon frit spil til borgerlig politik, og hvis folketingsmedlemmer stemte for salget, kan vel ikke unddrage sig ansvaret?
Jeg er overrasket over, at Børsens chefredaktør tidligere socialdemokrat, Corydon og Venstre-mæcén, erhvervsmanden F. Schur ydede Goldmann Sachs et så stort bidrag efter blot 4 år. Goldmann Sachs ejerskab betød vel i sidste ende blot, som det plejer at gå, at Danmark mister indtægten. Tak til Lykketoft, som igen ramte rigtigt.
Staten var ikke med Corydon som udøvende ejer af DONG som udgangspunkt tilstrækkeligt engageret i at bruge koncernen som entrepenør for landets energipolitik. Finansministeriet var efter Fogh-årene efterhånden gennemsyret af en liberalistisk modvilje over for den kendsgerning, at staten ejede en afgørende spiller i energisektoren - også omfattende elsektoren. Det var en myte, at der var behov for tilførsel af kapital udefra, ligesom det var en myte, at Goldman Sachs besad værdifuld ekspertise på f.eks. vindkraftudbygning. Den afgørende konceptudvikling af finansieringsmodellen for offshore vindkraftprojekterne var skabt internt i DONG. Det var tydeligvis noget, der kunne sælges, og det var dette, der åbenbart fristede bestyrelsesformanden Fritz Schur og hans ligesindede i Finansministeriet over evne. Magtudøvelsen fra denne alliance var nødvendig for at skabe grundlag for at sælge så meget, man turde, af selskabet. Udskiftningen i topledelsen af DONG skabte en helt uacceptabel situation med en CEO i løsdrift. Henrik Poulsen fik frihed til at køre ud ad tangenten - frigøre DONG for at spille en aktiv rolle med administrationen af store dele af Danmarks vitale infrastruktur på energiområdet og koncentrer sig om det globale spil om udvikling og køb og salg af vindmølleprojekter. Det er da klart, at vi har grund til at mene, at alt det her skulle være et både og, og ikke et enten eller, som det nu bærer henimod. Det er stadig uklart, hvilke særlige aftaler Goldman Sachs fik med skattemyndighederne. I det afgørende samråd januar 2014 blev Corydon spurgt, om andre ministerier end Finansministeriet havde været involveret i behandlingen af salget til GS. Svaret var, at der kun havde været tale om, at Skatteministeriet i sidste fase havde måttet inddrages på grund af et behov for afgivelse af en særlig erklæring. Hvad den gik ud på, er aldrig blevet oplyst. Det er helt hen i vejret, når Corydon og den dertil indrettede borgerlige ideologiske mediefront nu lader forstå, at værdistigningen i Ørsted i høj grad skyldes, at Goldman Sachs kom ind som medejer i 2014.
Poul Nielson, fhv. energiminister (S).
Jamen kære Poul Nielsen - når du skriver:
"Det var en myte, at der var behov for tilførsel af kapital udefra, ligesom det var en myte, at Goldman Sachs besad værdifuld ekspertise på f.eks. vindkraftudbygning."
Så er jeg vildt uenig med dig - om begge ting.
Danmark havde ikke investorer i den kaliber, man havde behov for. Fordi risikoen var meget stor.
Du misforstår også Goldman Sachs rolle - som klart ikke havde erfaring med vindenergi. Til gengæld havde og har de erfaring med finansiering af større projekter i USA og hele verden.
Det var GS's fortjeneste, at de fik amerikanske investorer til at købe aktier i DONG/Ørsted - dengang og formentlig også i dag.
Endelig bør man overveje, hvorfor GS solgte sine aktier til kurs 300 eller 400 - det gav dem en fortjeneste, men den kunne da være mangedoblet, hvis de havde beholdt deres aktier.
Med andre ord: Goldmans Sachs rolle blev misforstået dengang - som nu.
Poul Nielson, så kan vi da kun være glade for, at SEAS vil købe RADIUS af Ørsted,
Og at det ikke var Russiske penge som skal overtage kritisk infrastruktur.
Fritz Schur var vel kun sat ind på posten som bestyrelses formand, for at gøre DONG
klar til at blive solgt 100 %. Er han ikke en personlig ven af Anders Fogh Rasmussen.
Og Foundraiser for partiet Venstre. Det er intet i vejen med nogen af delene. Mennnnnnn.
Hold nu kæft Nyrup, du smadrede det danske sundhedsvæsen og var skyld i at patienter døde på ventelister!
Tak til Lykketoft - og til PoulNielson.
De liberale, der også her, forsøger at forkludre de slet ikke så komplicerede fakta, er stadig pinligt skingre.
Tak til Lykketoft - og til PoulNielson.
De liberale, der også her, forsøger at forkludre de slet ikke så komplicerede fakta, er stadig pinligt skingre.
Det er stærkt deprimerende, at Berlingske så ukritisk stiller spalteplads til Corydons ensidige forsvar af sit - berettiget - ramponerede eftermæle. Skatteministeriets medvirken er underbelyst, men det er nok fair at antage, at Finansministeriet og Thorning-regeringen, som af personlige grunde ikke havde meget fidus til Skatteministeriets ledelse og rådgivning, gennemtvang en skattemæssig konstruktion, som andre nok ikke kunne have fået adgang til.
Lykketoft har tidligere erkendt, at den privatiseringspolitik, som han selv gennemførte omkring Københavns Lufthavn, nok næppe var samfundsgavnlig på det lange sigt. Her har han gået offentlig bodsgang, og benyttet tænksomme menneskers ret til at blive klogere. Det er nok en evne, som den svært selvovervurderende og fejlcastede blå socialdemokrat Bjarne Corydon ikke helt er i besiddelse af!
Corydon er ikke ensidig, men indsigtsfuld i denne sag.
Som intet har med skattemæssige konstruktioner at gøre, men om internationale investeringer.
Lykketoft har stadig ikke forstået, hvad der skete - og hvorfor han blandede sig dengang og nu, det forstår jeg ikke. Det samme gælder fsv. Nyrup, der også fejlfortolkede Goldman Sachs rolle i lanceringen af DONG på det internationale aktiemarked.
Bjarne Corydon kan af gode grunde ikke forsvare sig, men jeg gør det gerne.
Som en oplyst socialdemokrat ;-)
Af en "oplyst" socialdemokrat at være, synes HJS at være overdrevent påholdende med at tilføre nogen af de hårdt savnede oplysninger til belysning af sagens rette sammenhæng. I stedet foretager HJS en svært selvovervurderende affejning af en tidligere statsminister, finansminister og energinisters bedømmelse af sagen som udtryk for at de ikke skulle have forstået hvad der skete. Min tillid som menig borger til ministertriumviratet overgår med mange mil en løjtnant, der på Corydons vegne er sendt i byen for at markedsføre personfnidder for at undgå en oplyst debat om dette yderst betændte spørgsmål.
Som en hel almindelig borger her i Danmark.
Var værdiansættelsen af dong den samme over for forsikringselskabne som over for Goldman S
Og så fatter jeg ikke en meter, at SF gik ud af Regeringen på grund af forhandlingsgrundlaget
og alligevel stemte de for handelen,,,og dette kostedet dem mange stemmer
og det var på grund af at de stemte for handlen der kostedet dem mange stemmer
Poul Boie Pedersen, Jeg vil blot stille og rolig påpege, at det var bestyrelses formanden Fritz Schur,
som rettede henvendelse til Finansministeriet i efteråret 2012, for at bede om et større sum penge fordi
DONG ikke kunne låne penge til en rimelig rente, det er DONG der har værdifastsat værdien af selskabet
til 31,5 Mia. Det er folketingets Finansudvalgt der har vedtaget, at DONG måtte gå på det internationale
finansmarked for at "finde" de 11 Mia. som de påstod at de manglede. pensione Danmark ville gerne låne
staten den manglende kapital, hvis staten ville tage ansvaret for det lånte beløb, det ville
finansministeriet ikke, da finansudvalget havde vedtaget, at der skulle "findes" risikovillig kapital
udvidelse, DONG brugte 263 Mio. kroner for at finde GS-PFA-ATP. Der var Morgan Standley, PWC og Nordea
blandt de finansielle virksomheder som var nogle af de som har været til deres rådighed.
3 dec. 2013 har finansministeriet sendt aktstykke 37 til folketingets partier, og folketingets
finansudvalg har godkendt de 3 investorer og de vilkår som kapitaludvidelsen indeholder.
På side 10 i aktstykket står der følgende, " med henvisning til ovenstående anmoder Finansministeriet,
med henblik på, at der kan gennemføres en kapitaludvidelse i DONG energy A/S, om Finansudvalgets tilslutning".
Det er altså tilslutning til aktstykke 37, som Finansudvalget skal stemme ja til.
Hvorfor stemte SF for salget nå de var imod ?????????