Lykketoft: Regnemodellerne er gennemsyret af neoliberalt tankegods

Det var Anders Foghs regering, der begyndte at regne dynamiske effekter. Og det er vildledning at påstå at regnemetoderne ikke er politisk bestemte.
Jeg har noteret mig nogle mærkværdige udsagn. Otto Brøns fra CEPOS appellerer til at man holder politik ude af de økonomiske modeller! CEPOS-vennerne påstår at regnemetoderne er videnskab. Det skulle altså være ’noget vi ved, og noget der da ikke skal ændres på’.

Man aner CEPOS-folkets rædsel for at få gjort op med de primitive arbejdsudbudsteorier

Man aner CEPOS-folkets rædsel for at få gjort op med de primitive arbejdsudbudsteorier, der har styret alt for meget i dansk politik de senere år: Forestillingen om at man kun kan få de rige til at arbejde mere ved at sætte dem ned i skat og kun få de fattige til at arbejde (mere) ved at skære ned i overførselsindkomster og adgangen til gratis offentlige serviceydelser.

Fantasifuldhed dominerer den rendyrkede neoliberalisme

Denne tankegang er et farlig værktøj i kampen mod enhver social retfærdighed. Heldigvis afslørede Mads Lundbye forleden de groteske tankebaner hos de neoliberale profeter ved at tale imod de arbejdsløse, der på grund af gratis adgang, hang ud på folkebibliotekerne, og ikke kom frem på arbejdsmarkedet. Han luftede også ideen om at folk vil knokle noget mere, hvis de ikke havde gratis offentlig sygesikring, men selv skulle spare op til en privat sygesikring.

Så fantasifuld er den rendyrkede neoliberalisme – og så ondskabsfuld er den over for de fattige.

Så fantasifuld er den rendyrkede neoliberalisme – og så ondskabsfuld er den over for de fattige.

De anvendte regnemetoder er gennemsyret af neoliberalt tankegods. De er ikke videnskabelig sobre, især fordi man har indført en helt uacceptabel asymmetri, hvor indregner såkaldt dynamiske effekter for det, som højfløjen prioriterer – nemlig skattelettelser, der så opfattes som delvis selvfinansierende. Men på den anden side ikke tillægger man ikke offentlige udgifter nyttige virkninger på beskæftigelse og samfundsøkonomi. Tværtimod regner med et ret stort ’tab’ i effektivitet, når penge flytter fra kloge borgeres lommer til den grådige og ineffektive offentlige kasser.

Regnemetoderne har altid været politisk bestemt

I min tid som finansminister indregnede vi ikke dynamiske effekter. Det var Anders Foghs regering, der begyndte at regne på denne måde. Efter min bedste overbevisning ikke på baggrund af embedsmænds videnskabeligt funderede råd, men som et bevidst forsøg på at fremme en politik for lettelser af skatten og nedskæring af velfærdssamfundets ydelser.

Mærkværdigvis har Finansministeriets spindoktorer åbenbart lokket en reporter fra Politiken til at tro, at der ikke er politik i valg af regnemetoder

Mærkværdigvis har Finansministeriets spindoktorer åbenbart lokket en reporter fra Politiken til at tro, at der ikke er politik i valg af regnemetoder. Det påstås i Politiken 20. maj, at metoderne er sagligt funderer, og at det vil være vejen til helvedes forgård, hvis skiftende regeringer efter smag og behag ændrer disse regneregler i stedet for at følge kloge embedsmænds analyser!

Det er vildledning om, hvad modellerne er, hvordan de hidtil er blevet ændret og hvordan de (mis)bruges.

Det vil absolut ikke være usagligt af en ny regering at insistere på, at balancen i bedømmelsen af virkninger på ændring af statens indtægter og udgifter genoprettes, og at der skal laves grundige analyser af virkningerne af de senere års faktiske politikændringer. Nogle sådanne analyser findes allerede. For eksempel har Rockwoolfonden uden held prøvet at påvise de påståede positive arbejdsudbudseffekter af de senere års nedsættelser af marginalskatterne. Påstanden om disse positive effekter er kun underbygget af gamle og overvejende udenlandske analyser.

Det ’gammeldags’ forsigtighedsprincip

Hvis ikke man vil vende tilbage til det ’gammeldags’ forsigtighedsprincip med at se væk fra eventuelle dynamiske effekter på begge sider af statsbudgettet, så vil de kræve anvendelse og fremskaffelse af helt ny viden ikke bare om konsekvenserne af skatteændringer, men også af samfundets investering i uddannelse, forskning, infrastruktur, sundhed, børnepasning og ældreomsorg.

Hvis ikke man vil vende tilbage til det ’gammeldags’ forsigtighedsprincip med at se væk fra eventuelle dynamiske effekter på begge sider af statsbudgettet, så vil de kræve anvendelse og fremskaffelse af helt ny viden

Man bliver desuden nødt til at oprette en helt særlig regnebog for at afveje fordelene ved at redde menneskehedens fremtid ved at standse klimaforandring og redde miljøet.

Desuden må der laves et nøgternt og langsigtet beregning på konsekvenserne af sociale nedskæringer som for eksempel kontanthjælpsloftet:

Det kan godt være, at nogle få hundrede kontanthjælpsmodtagere har meldt sig på arbejdsmarkedet til en meget lav løn på grund af nedskæringen, Men de fleste, der er ramt, har ikke fået arbejde. Hos dem er der ’bare’ 16.000 børn, der skal leve i endnu større fattigdom. Vi ved meget om konsekvenserne af at børn lever i stor fattigdom. Der er ingen tvivl i mit sind om, at omkostningerne ved børnefattigdommen er langt større end gevinsterne ved det lille ekstra arbejdsudbud.

Vi ved meget om konsekvenserne af at børn lever i stor fattigdom

Men der er i dag intet forsøg på indregne sådanne omkostninger i modellerne.

Mogens Lykketoft, er tidligere socialdemokratisk partiformand, Finansminister, Skatteminister, Udenrigsminister og ligeledes tidligere formand for Folketinget. I dag Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

 


Kommentarer fra Facebook