Sådan lyder det fra den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft, der i øjeblikket er formand for FN’s generalforsamling i New York. I et interview i Information kommer Lykketoft ind på sit syn på vigtigheden af en ambitiøs fordelingspolitik, muligheden for en SV-regering og på krisen i det europæiske samarbejde.

Netavisen Pio har samlet fem af hans vigtigste pointer:

Socialdemokratiet har igen sat fordelingspolitik på dagsordenen
Mogens Lykketoft er grundlæggende positiv i forhold til, at de socialdemokratiske partier igen kan komme til at spille den dominerende rolle, de spillede op gennem det 20. århundrede. Det skyldes blandt andet, at flere af partierne igen er begyndt at tale om nødvendigheden af en socialt retfærdig økonomisk fordelingspolitik:

”Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til flere af de europæiske socialdemokratier, hvor det svenske for eksempel lige har fremlagt en stor velfærdspakke og i forhold til mit eget parti, hvor man også har forstået, at en mere økonomisk retfærdig fordelingspolitik skal tilbage på dagsordenen. (…) Og en ændret kurs vil også være vejen til at give de vælgere, Socialdemokraterne skal repræsentere, humøret tilbage.”

Tidligere S-regering manglede social profil
Som antydet ovenfor mener Mogens Lykketoft, at de danske socialdemokrater ikke har formået at sætte en retfærdig fordelingspolitisk dagsorden de seneste år: ”Vi har traditionelt været dem, der kunne favne det hele. Både den økonomiske sammenhæng, den sociale og den miljømæssige profil. Men det er klart, at det ikke var det projekt, der var i fokus i de fire år, vi sidst havde magten.”

Lykketoft mener dog, som ligeledes antydet, at Socialdemokratiet nu er på vej tilbage til en mere retfærdig politik. Han fremhæver blandt andet Mette Frederiksens afvisning af at nedsætte topskatten: ”Der er en meget fin læreproces i gang i forhold til, hvad det danske socialdemokrati skal gøre anderledes, næste gang vi skal regere. Alle, jeg taler med, kan se, at vi er nødt til at gøre noget ved den voksende ulighed.”

EU-skepsis skyldes forkert krisepolitik
Den manglende sociale profil kendetegner ifølge Lykketoft hele EU. Han kritiserer EU for at have ført en forkert krisepolitik, der har været mere fokuseret på at nedbringe underskuddet på statsfinanserne end på at nedbringe arbejdsløsheden: ”Den økonomiske politik er jo en af hovedårsagerne til de europæiske befolkningers voksende EU-skepsis.” Den manglende evne til at tackle både den økonomske krise og flygtningekrisen har ifølge Lykketoft ført til øget EU-skepsis:

”Den største enkeltstående forklaring på, at folk vender sig mod EU, er, at det europæiske samarbejde helt åbenlyst ikke har været brugt til at løse de store kriser. Men lige nu er der et vældigt wake up call. Vi har brug for politikere med overtalelseskraft, retningssans og perspektiv, som kan forklare folk, hvad der ikke blot er vores humanitære forpligtelser med hensyn til flygtninge, men også hvad der tjener vores egne interesser.”

Intet perspektiv i en SV-regeringen
Mogens Lykketoft afviser de kommentatorer, der har spekuleret i, at de seneste års række af forlig mellem Socialdemokratiet og Venstre om økonomiske aftaler og senest aftaler om udlændingepolitik kan bane vej for en ny SV-regering: ”Man kan ikke i en længere periode, i opfattelsen af at der nogle derinde på midten, der er særligt ansvarlige, have en regering af partier, som har meget forskellig holdning til fordelingspolitik, klima osv. Den ene side er nødt til at regere”.

Dertil kommer, at den nuværende Venstreledelse ifølge Lykketofts er alt for højredrejet i forhold til Socialdemokratiet: ”Med den yderliggående højredrejning, der kendetegner denne Venstre-regering, er den længere væk på alle de områder, hvor Socialdemokraterne skal ligge, end nogen anden borgerlig regering i efterkrigstiden.”

Går i rette med Pind og Thorning
Både justitsminister Søren Pind og tidligere S-formand Helle Thorning-Schmidt har på det seneste har været ude med budskaber om at det reelt kun er Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre, som vil påtage sig regeringsansvaret. ”De fortjener i min verden lidt flere kys og lidt færre knubs”, sagde Thorning ved sin afskedsreception. Men den udlægning køber Lykketoft ikke:

”Hvem er det, der ikke vil have magten, hvis de kan få del i den? For alle partier vil det altid være et spørgsmål om, hvorvidt de kan få tilgodeset tilstrækkeligt mange af deres prioriteter. Jeg har godt set, at forestillingen om, at der er meget stor forskel på partiernes vilje til at gå i regering, har grebet både Helle Thorning og Søren Pind i nyere tid.”