Lykketoft: Vi må gøre op med sparepolitikken

Sparepolitikken har flere steder virket mod hensigten. I stedet for nedskæringer bør vi investere i den grønne omstilling og i at uddanne folk, skriver Mogens Lykketoft i dagens kronik i Politiken.
Under overskriften ”Globalt ansvar kræver ny økonomisk politik” har Mogens Lykketoft, formand for FN’s Generalforsamlingen, i dagens Politiken skrevet en kronik om nødvendigheden af en ny økonomisk politik, som i højere grad forholder sig til de udfordringer, verden står over for.

Fra sit sæde i New York tager Lykketoft udgangspunkt i de globale udfordringer med at bekæmpe global fattigdom og de menneskeskabte klimaændringer. Skal det lykkes, er der imidlertid ikke blot behov for internationale aftaler, men også for at ændre selve den måde, vi i dag tænker økonomisk politik på.

Det gælder også den måde, hvorpå vi det seneste årti har drøftet økonomisk politik i Danmark og i Europa. Netavisen Pio har samlet tre konkrete anbefalinger fra Lykketoft til Socialdemokrater i Danmark og i resten af verden.

Høj beskæftigelse er forudsætning for orden i finanserne
Ifølge Lykketoft har de sidste otte års fokus på at nedbringe statens underskud gennem besparelser, som blandt andet den tyske kansler Merkel har prædiket, vist sig ikke at virke. Tværtimod har besparelserne sat væksten i stå i flere europæiske lande, så gælden er steget:

”Så måske er tiden moden til igen at påpege, at det ikke er 'uansvarlig' økonomisk politik at sætte fremgang i beskæftigelsen forud for inddæmning af gældsætningen. Tværtimod. I sidste ende er fremgang i beskæftigelsen forudsætningen for orden i finanserne. Det er ikke nogen ny erkendelse. Den erkendelse gennemsyrede hele min økonomuddannelse og min praksis som finansminister.

Og for resten når vi kun de store klimaog miljømål ved massivt at lånefinansiere investeringer i vedvarende energi. Det kræver store startinvesteringer, men har til gengæld meget lave løbende driftsudgifter. Det er samfundsmæssigt rentable investeringer - ikke mindst når renten stadig er tæt på 0. Og det er investeringer, som kan være med til skabe større vækst og beskæftigelse. Så vi må gøre op med sparepolitikken for at investere i en bæredygtig fremtid.”

Opgør med neoliberale regnemodeller
Ifølge Lykketoft er de nuværende økonomiske modeller med til at trække politiken i en forkert retning. Det skyldes, at modellerne kun ser på de positive effekter af skattelettelser, men ikke de positive effekter af højere offentligt forbrug. Dermed tages der ikke hensyn til gevinsterne af eksempelvis bedre uddannelse eller konsekvenserne ved større ulighed:

”Det kræver et frontalt opgør med de finansministerielle regnemodeller, der er baseret på primitiv neoliberal økonomisk teori. I Danmark har disse modeller f. eks. i snart 15 år styret den økonomiske politik. Men de mangler helt fokus på de nationaløkonomiske og menneskelige tab ved stor ulighed.

De er for kortsigtede i tidshorisont og samfundsforståelse til at tillægge det positiv værdi at bruge penge på at uddanne folk. De lider af den vrangforestilling, at offentlige udgifter generelt er skadelige for væksten, at velfærd gør folk dovne, men at skattelettelser er godt for væksten, og at det endda giver mest vækst i bnp, når de uddeles i toppen af indkomstpyramiden! Disse modeller er helt ude af takt med målene om bæredygtig udvikling, fordi hverken en harmonisk og ligelig social fordeling eller offentlige goder som rent miljø, stabilt klima og harmonisk social udvikling indgår i ligningen.

Progressive økonomer rundt i verden gør op med bnp som relevant mål for velstand og taler om, at kun fremskridt, der kommer folk bredt til gode, er værd at regne med. Det er også en erkendelse, der er vokset under indtryk af udviklingen i USA, hvor den rigeste procent af befolkningen har hamstret hele samfundets velstandsstigning de seneste 35 år!”

Arbejdsudbud skal handle om kvalifikationer
Lykketoft langer også ud efter regeringens kontanthjælpsloft som han ser som et udtryk for en borgerlig præmis om, at arbejdsudbuddet kun kan øges ved at øge uligheden og gøre det så lidt attraktivt som muligt at være på overførselsindkomst. I stedet er der brug for at gå en helt anden vej, mener han:

”Et stærkt samfund kan altid - uden at øge uligheden - insistere på, at folk tager et arbejde i stedet for passiv forsørgelse. Eller at de går mellemvejen over en uddannelse, der kan få dem i arbejde. En bæredygtig politik for mere arbejdsudbud handler om, at samfundet er i stand til at sikre sine borgere de kvalifikationer, der kan sikre dem arbejde til en anstændig løn. Ikke om at presse løn og sociale ydelser nedad, så flere melder sig i arbejde til en løn, de knap kan leve af.

Kan det virkelig være rigtigt, at man kun kan få de fattige til at arbejde, hvis sætter dem ned i ydelse, og kun få de rige til at arbejde ved at sætte dem ned i skat?”


Kommentarer fra Facebook