Topchefernes lønninger er steget så meget, at der er brug for politisk indgriben. Det mener Socialdemokratiet, som vil indføre en regulering af topchefernes høje lønninger og favorable bonusordninger.

Og det vækker genklang i befolkningen, som bakker op om, at man griber ind med lovgivning over for de høje lønninger på chefgangene. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet fra PolicyWatch.

Adspurgt om der bør være en regulering af de højeste lønninger via lovgivning, svarer 45 procent af deltagerne i undersøgelsen “ja”. Mens 34,8 procent svarer “nej”. Resten svarer “ved ikke”.  

Socialdemokratiet ønsker at indføre en grænse, så maksimalt 20 procent af lønnen må være en såkaldt variabel løn, der blandt andet kan bestå af aflønninger gennem bonusser og medarbejderaktier.

Virksomheder skal i stedet til at betale selskabsskat af de lønninger, der overstiger 10 millioner kroner

Det skal desuden ikke længere være muligt at trække de meget store lønninger til cheferne fra i virksomhedernes regnskab. Virksomheder skal i stedet til at betale selskabsskat af de lønninger, der overstiger 10 millioner kroner, foreslår Socialdemokratiet.

Overrasker ikke S-profil

Danskerne opbakning til S-forslagene overrasker ikke Peter Hummelgaard, der er EU-ordfører og medlem af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget for Socialdemokratiet. Han ser det som noget helt naturligt, at mange danskere ønsker, at lønninger i toppen bremses.

“Det er helt tydeligt, når man ser på den lønudvikling, der har været i toppen af dansk erhvervsliv, at det er stukket fuldstændig af, og der er sket en afkobling til, hvad helt almindelige lønmodtagere tjener,” siger han til PolicyWatch.

Det er en udvikling, der skader sammenhængskraften og skaber ulighed

Peter Hummelgaard mener, at sammenhængskraften svækkes, når virksomhederne taler om løntilbageholdenhed og samtidig forgylder deres egne direktører.  

"Imens bestyrelserne i de store danske virksomheder har haft travlt med at forgylde topcheferne, har direktionerne nemlig prædiket løntilbageholdenhed over for de almindelige danske lønmodtagere efter krisen. Det er en udvikling, der skader sammenhængskraften og skaber ulighed,” siger han til Netavisen Pio.

Derfor vil Socialdemokratiet ikke understøtte, hvad Peter Hummelgaard betegner som "lønvanviddet":

"Vil virksomhederne give en løn, der ligger over 10 millioner, må det være fordi, der er et overskud, som virksomheden istedet bør betale skat af. Vi vil ikke understøtte lønvanviddet,” lyder det fra Hummelgaard til Netavisen Pio.

Venstre vil ikke gribe ind 

Vi synes grundlæggende, at virksomhederne må selv om, hvad de betaler i løn til deres chefer

Den folkelige opbakning til at gribe politisk ind over for topchefernes lønninger, undrer heller ikke Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen. Han går dog ikke ind for politisk indblanding på området.

“Vi synes grundlæggende, at virksomhederne må selv om, hvad de betaler i løn til deres chefer. Det har vi ikke nogen lyst til at blande os i,” siger han til PolicyWatch.

Kæmpe lønhop i toppen

Flere af top-direktørerne i de største danske virksomheder har oplevet gevaldige lønhop de seneste år.

Lønnen for Novo Nordisk øverste direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, er steget med 81,9 procent på blot to år, så han i dag tjener svimlende 41,3 millioner om året. Mens FLSmidth topchef, Thomas Schulz, på to år har øget sin løn med 58 procent.

I samme periode har Ørsteds øverste direktør, Henrik Poulsen, fået 28 procent mere i lønposen. Han har i dag en årsløn på 17,3 millioner kroner.

Jeg tjener en årsløn, som jeg godt kan forstå, folk synes er på grænsen til det vanvittige

Tidligere har Ørsted-direktøren i et interview med Berlingske sagt, at den økonomiske ulighed er den absolut største udfordring. Han udtalte samtidig, at han godt forstår, at folk synes, at hans løn er på grænsen til det vanvittige.

“Jeg tjener en årsløn, som jeg godt kan forstå, folk synes er på grænsen til det vanvittige,” lød det fra top-direktøren.