Måling: Disse to partiledere er de mest upopulære

Morten Messerschmidt

Måling: Disse to partiledere er de mest upopulære

Begge partiledere har gjort sig bemærket med kontroversielle fremstød den seneste tid

Partiformand Morten Messerschmidt (DF).
Billedtekst

Partiformand Morten Messerschmidt (DF).

Foto: Dansk Folkeparti

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, hedder det med Simon Spies’ bevingede ord.

Den devise synes Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at have levet efter den seneste periode.

Og det kommer tydeligt til udtryk i en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR og Altinget.

Den viser, at Messerschmidt og Lars Boje Mathiesen, som står i spidsen for det netop opstillingsberettigede Borgernes Parti, deler den tvivlsomme ære at være de mest upopulære partiledere i Danmark.

Messerschmidt høster en såkaldt PDI-score på -33 procent, og Mathiesen en PDI-score på -34 procent.

PDI-scoren beregnes ved at trække andelen af vælgere, der synes dårligt om en partileder, fra andelen, der synes godt om denne. Når deres PDI-scorer er negativ, er det altså udtryk for, at der er flere vælgere, der synes dårligt om Messerschmidt og Mathiesen, end der er vælgere, der synes godt om dem.

Nærmere bestemt er der henholdsvis 33 og 34 procentpoint flere vælgere, der synes dårligt om de to partiledere, end vælgere, der synes godt om dem.

Aggressiv kampagne

Målingen kommer i kølvandet på et år, hvor Dansk Folkeparti - trods deres lave mandattal - har fyldt ganske meget.

Særligt efter at partiet hyrede Liberal Alliances tidligere kampagnechef, Mads Korsholm, har Dansk Folkeparti kastet sig ud i en række fremstød, som har fået meget opmærksomhed - og af mange blevet kritiseret for at gå over grænsen.

Senest har Messerschmidt gjort sig bemærket med en konfrontatorisk linje over for SVM-regeringen i spørgsmålet om Donald Trumps ambitioner om at gøre Grønland til amerikansk territorium.

Begge mænd kan notere sig, at deres provokerende strategi har virket

I den forbindelse har han været et smut forbi Donald Trumps palæ i Florida, Mar-a-Lago.

Han lovede, at han dér ville “varetage Danmarks interesser” i grønlandsspørgsmålet, hvis han skulle falde i snak med Trump selv. Det lykkedes dog ikke at komme i tale med den på det tidspunkt kommende præsident.

Kontroverser har stået centralt for Lars Boje Mathiesens politiske persona, siden han i 2019 blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige.

Som leder af Borgernes Parti har han fortsat i samme stil.

Senest skete det med et åbent brev til verdens rigeste mand, Elon Musk, hvor han opfordrede Musk til at støtte partiet økonomisk.

Begge mænd kan notere sig, at deres provokerende strategi har virket. I hvert fald hvis hensigten var at få så meget omtale som muligt, hvad enten den måtte være god eller dårlig.

Christian Curdt-Christiansen

Statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet.

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 24.01.2025 - 19:15

Mange husmødre, ufaglærte og offentligt forsørgede tror, at vores parlament er et datingproblem eller et tv-show, hvor det handler om, at man skal kunne lide folk. Jeg er fuldkommen ligeglad med, hvor lidt sympatisk Morten Messerschmidt eventuelt måtte være som person. Det er ikke en kæreste eller en ny ven, jeg søger i politik. Jeg forholder mig udelukkende til, hvordan han stemmer i folketingssalen. Faktum er, at Morten Messerschmidt står i spidsen for det eneste parti i Folketinget, der ikke vil forære vores indfødsret væk til fremmede, og som ikke mener, at udvisningsdømte kriminelle skal være på fri fod. Hans frisure, musiksmag, tøjstil eller om han har en hund eller en kat derhjemme, det er underordnet.

Indsendt af Marianne (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 10:13

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

Og de har intet andet på programmet,men fiser og fare kun rundt efter popularitet, gad vide om de i bund og grund i det hele taget kunne gøre sig gældende på en almindelig arbejdsplads ! Jeg er ret sikker på at det eneste de kan finde ud af er at lave ballade, de evner ganske enkelt ikke andet! Der burde være en højere fællesnævner til det danske folketing end evnen til ikke at kunne noget som helst, begreber som høj medmenneskelig intelligens, kunne tælle mere en til to, etik, moral og klogskab burde være et must!

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 11:58

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

Peter Jensen, du skriver at Morten Messerschmidt vil forære vores indfødsret til andre personer, det vil sige at Morten Messerschmidt vil fratage mig min indfødsret fra mig. Jeg har altid syntes, at der var noget usympatisk ved hans person, et eller andet lusket, og så fortæller du mig sandheden, du stemmer på en person, der vil fratage dig din indfødsret. Jeg har altid haft den opfattelse af dig, at du hader Danmark og Danskerne, men at du vil gå så langt, at du vil give din stemme til en person som vil fratage alle danskere deres indfødsret, det er godt nok for vildt, og så kan jeg forstå, at det er muslimer, der skal overtage vores ret til indfødsret/stemmeret. Jeg har hele tiden haft den mistanke, at du var en muslim, der har taget navneforandring til Peter Jensen.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 12:23

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

Peter Jensen, det var da godt nok ærgerligt, at Morten Messerschmidt rejste den lange vej til Florida, uden at få et møde med Donald Duck. Men han mødte da, efter hvad der har stået i aviserne, hans tidligere kone Andersine Duck. MM måtte også stå ude i kulden, da Donald Duck blev indsat som præsident, sådan kan det gå når man ikke er inde i varmen, jeg håber du forstår hvad jeg mener. Men som udsendt af den danske stat var det en noget tyndbenet kop the han kom hjem med. Havde nu heller ikke forventet andet, af en dansker der går med bowlerhat.

Indsendt af ib bergholz (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 13:02

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Messerschmidt var IKKE udsendt af den danske stat men tog i sin egen opfattelse af betydning til United Bluf.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 14:43

Som svar til af ib bergholz (ikke efterprøvet)

Ib Bergholz: Hvor ved du det fra, du skal ikke stole på aviserne skriver. Men Messerschmidt mødte hverken Donald Duck, (Anders And), eller Elond Musk (Georg Gearløs) eller Mark Zuckerberg (Fætter Højben) Eller Donald Jr. - Eric eller Barron, (Rip - Rap - Rup). Men rolig nu Ib, Morten han fik kolde tæer ved at måtte stå ude i kulden.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 21:32

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Invitationen til at deltage i indsættelsen af Trump i Whasington fik han efter eget udsagn fordi DF er med i en gruppe af nationalt højre orienterede patrioter - Besøget på Mar a Lago virker lidt mere spektakulært , her skulle han angiveligt holde en tale ved en konference arrangeret af Jerusalem prayer breakfeast , hvor de i fællesskab skulle bede en bøn for Trump og hans visioner for Israel og fred. Hvad hans relationer til denne forsamling af højreorienterede “ bedemænd “ består i , det kan jeg ikke lige gennemskue - Lugter sgu lidt af et selviscenesat mediestunt .

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Fredag den 24.01.2025 - 19:23

Ja upopulære, de er grænseoverskridende begge to.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Fredag den 24.01.2025 - 22:07

Så det er ikke gavnligt at være en tosse. Hvem skulle have troet det. Mon ikke lars Boje har lært situationen forkert, blot fordi han har fået indsamlet sine underskrifter ret hurtigt, betyder det ikke at han kan gå på vandet. Han har til dato vel ikke rigtig vist noget i politik, ud over at være en der allerhelst vil være på tværs.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 09:53

Lidt pudsigt at tænke over, hvad kom først : Ægget eller hønen. At de 2 mindst populære politiske aktører; M. Messerschmidt og L.B. Mathiesen samtidig får en ekstrem stor dækning i medierne, Messerschmidt har nærmest mødepligt i DR hver gang regeringen skal nedgøres...og det er tit. At "folk" så måske ikke er så dumme endda som visse medier håber, giver så bagslag. Som Abraham Lincoln sagde: You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time.

Indsendt af Bent Hansen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 11:26

Messerschmitdt politik er ikke at foragte, den er mere fremsynet end regeringens, og ikke så dyr.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 12:08

Som svar til af Bent Hansen (ikke efterprøvet)

Bent Hansen, kan du ikke med egne ord fortælle, hvad det er som du mener at Morten Messerschmidt har stemt ja til, som du mener er forkert. Fordi der står altid en fra Dansk Folkeparti og danner support gruppe, bag ved Finansministeren udenfor Finansministerens dør, når der er vedtaget nye lovgivning, som koster penge, som regel mange penge. Og hvad mener du, med egne ord, hvad der ikke er fremsynet ved regeringens økonomiske politik, sådan kort fortalt. Det kan måske godt falde dig lidt svært, da du som regel kun skriver en linje.

Indsendt af Estell Holm (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.01.2025 - 20:57

Simpelt. Jeg bryder mig ikke om Lars Boje Mathiesen eller Mortem Messerschmidt, ucharmerende typer.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Søndag den 26.01.2025 - 12:13

Sådan er det jo... Så snart krisen kradser løber folket mod det radikale højre med rabiate løsninger. Rabiate løsninger, som reelt slet ingen løsning er, men bare får focus væk fra de reelle udfordringer. Bliver konsekvenserne af den menneskeligskabte klimakatastrofe for store så bare benægt den eksistere og folket føler sig glad igen og kan fortsætte mod afgrunden ved at bilde hinanden ind, at styrke er overmagt - Alt imens klimakatastrofen for endnu mere fart på direkte i afgrunden. Da folket i sin tid valgte Hitler kunne langt de færreste overskue konsekvenserne. Men de følte sig beroliget for en stund i euforisk sejrsrus - Indtil virkeligheden ubarmhjertigt og uundgåeligt indhentede dem. Nu skal vi så til det igen... Dril baby dril. Det skal nok blive godt. Ha ha ha

Indsendt af Lille De (ikke efterprøvet) den Søndag den 26.01.2025 - 16:56

Det er sej statskundskabsstudering : de mest upopulære partiledere er dem der leder de mindste partier korrigeret for afstand til 'midten af dansk politik' - den havde jeg ikke lige set komme ;D

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.