Men noget tyder på, at vælgerne ikke har meget tilovers for Ellemanns abrupte valg sidste uge om at bytte taburet med Troels Lund Poulsen og blive økonomiminister.
Dagens Voxmeter-måling for Ritzau viser i hvert fald, at Venstre mister 1,3 procentpoint fra sidste uge og står dermed til kun 19 mandater i stedet for de 23, de fik ved valget. 19 mandater er på niveau med partiets værste valg nogensinde i 1987.
Venstre som det eneste regeringsparti går tilbage
Målingen er desuden foretaget delvis før Ellemanns jobskifte, så det er meget muligt, at kommende målinger vil vise yderligere tilbagegang for Venstre.
I denne nyeste måling trues Venstre igen på titlen som det største borgerlige parti af Liberal Alliance: De to liberale partier står med 11 procent hver til at blive præcis lige store.
Det betyder også, at Venstre som det eneste regeringsparti går tilbage fra sidste uge. Både Socialdemokratiet og Moderaterne går en anelse frem, således at regeringen står til de samme 76 mandater, som sidste uges måling gav dem. Samlet set holder regeringen altså skansen, men de er stadig meget langt fra det flertal, de fik ved valget.
I oppositionen til venstre for regeringen, bestående af SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, holdes fanen fortsat højt. Samlet set står de til 27,1 procent af stemmerne og 48 mandater. Det er en fremgang på 5,7 procentpoint og 11 mandater siden valget.
I dagens måling går SF to mandater tilbage fra sidste uge, men ligger fortsat meget stærkt på 23 mandater, hvilket er det samme, de fik med Villy Søvndal ved roret i 2007.
Enhedslisten, der i sidste uge fik ny frontfigur i form af Pelle Dragsted, aner en svag fremgang på et enkelt mandat fra sidste uge og står til 13 mandater. Også De Radikale går frem med et enkelt mandat og matcher deres valgresultat på syv mandater, mens Alternativet står til fem mandater, ligesom de har gjort i de to foregående målinger.
I den borgerlige opposition til regeringen ligger Dansk Folkeparti fortsat på de fem mandater, de også opnåede ved valget, og Danmarksdemokraterne er ligeledes meget tæt på valgresultatet med et enkelt mandats fremgang til 15 mandater.
Det er altså ikke endnu for alvor lykkedes Inger Støjberg eller Morten Messerschmidt at vinde vælgere på deres hårdnakkede kritik af regeringens forslag om kriminalisering af koranafbrændinger.
Endnu værre står det dog til for Nye Borgerlige
Det Konservative Folkeparti, der for tiden er præget af dybe interne konflikter, ligger som i sidste uge meget dårligt på kun otte mandater.
Endnu værre står det dog til for Nye Borgerlige, som i dagens måling når tilslutning fra kun 2,1 procent af vælgerne. Det er kun 0,1 procentpoint fra spærregrænsen, så partiet ville være i overhængende fare for at ryge helt ud af Folketinget, hvis der var valg i morgen.
Hvis den tidligere formand for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, ender med at stifte sit eget parti, ville han altså ikke skulle hente særligt mange af sine gamle vælgere med sig, før Nye Borgerlige ville blive skubbet helt ud af Folketinget.
Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på telefoninterview 1.007 danskere over 18 år. Den maksimale statistiske usikkerhed for hvert partis opbakning er 2,7 procentpoint.
Kommentarer
Det er dybt imponerende, hvad Venstres medlemmer og mandater som Preben Bang Henriksen, Mads Fuglede og Morten Dahlin finder sig i. Har de ingen grænser overhovedet?
Husk også at Venstre er garantien for fortsat sabotering af initiativer, der rammer fiskere og landmænd. Der må være Venstre vælgere der ikke længere vil være medvirkende til det.
venstre er ude af trip med virkeligheden de er så kuprupte elle belle man har skudt sig selv i foden med det forræderi med at danne regering med mette og lars når elleman nu sage at vi skal gøre alt for ikke at gøre mette til Stasminister igen... dansk politik når den er værst de lytter overhoved ikke til befolkningen hvad folket mener og ikke kun hvad de mener de vil tvinge os andre til som de er for fine til at leve efter samme standrert..
Måling i dag er ri melig for regeringen, men ikke god nok. Imidledlertid går blå partier tilbage, og LA er distanceblændere, deres leder er, men mon ikke folk opdager det. Han vil snart smage pressens åg, og så må man se hvad han dur til, den gode Vanopslagh., jeg tror ikke det er meget.
Troede faktisk, at junior Ellemann i løbet af juli ville have meldt ud til den samlede presse, at "jeg har fundet et godt job, øøøh, jeg er blevet opfordret til at tage et godt job i det private erhvervsliv*.
Jeg skal være direktør i "Landbrug & Fiskeri" og træder derfor ud af folketinget med øjeblikkelig virkning."
Sådan gik det ikke.
Men det kommer ...
I det private erhvervsliv kan de altid finde plads til en minister, der kan lobby'e lidt.
Enten det så er øl, fisk eller landbrugsvarer.
Så længe Venstre er i regeringen slipper vi for co2 afgifter og høj inflation på danske fødevarer.
Med en kommende vinter med fornyede høje elpriser og galopperende gaspriser, ja, så vil den danske befolkning prise sig lykkelig over en ansvarlig tre-parti-regering, der har indset at det koster arbejdspladser og høj inflation at gå forrest i den klima-kamp som bliver nederen for fattige folk og pensionister, der får svært ved at kompensere for dyrtiden.
Klima-kampen vender den tunge ende nedad!
Ingen partier i folketinget tør ramme de rige, der rejser og har et kæmpe forbrug af smykker, elektronik, biler og især tøj!
Det er rige mennesker der sidder i folketinget!
Og især alle spindoktorer og politiske kommentatorer!
Dansk landbrugs redning og inflationens redning står Venstre og Traktor Lars for!
De fattiges redning!
Med en mandlig leder i Enhedslisten er sandsynligheden for co2 afgifter på rejser og tøj steget betydeligt!
At Enhedslisten også vil have afgifter på kæmpe fortjenester på strøm, skaber en helt ny situation i dansk politik!
A la afgiften på laks i Norge, der har skabt stor turbulens op til kommunalvalget i Norge!
Og sender norske milliardærer ud af landet!
Destination Schweiz!
Dansketøj-giganter og Kastrup lufthavn bliver Enhedslisten største modstandere!
Hvad skal danskerne leve af?
Mink er væk! Landbrug snart væk! Flyrejser snart en saga blot! Og snart bliver der kun råd til et par nye jeans hvert 3. år!
Selv FC Midtjylland kan miste sin bedste sponsor?
Hvad skal vi leve af?
Og ingen vil være pædagog! Eller sosuer! Eller sygeplejerske!
Godt kunstig intelligens snart overtager det hele!
Så alle kan blive frie fugle som i Liberal Alliance!
Ellemann: Våbensag "stinker helt vildt"
Thjaaa. Det danske sprog har udviklet sig de seneste år.