Måling: Glæde vendt til skuffelse i den socialdemokratiske lejr

Voxmeter

Måling: Glæde vendt til skuffelse i den socialdemokratiske lejr

Verian-måling sidste uge, der gav 23 procent og 42 mandater til S, var en enlig svale - med denne uges Voxmeter-måling er statsministerpartiet tilbage på normalen

Torsdag var ren optur for Socialdemokratiet. En Verian-måling for Berlingske gav statsministerpartiet hele 23 procent - svarende til 42 mandater. Det var ren optur i forhold til andre aktuelle meningsmålinger.

Besserwissere begyndte straks at tale om, om statsminister Mette Frederiksen (S) på bagtæppet af den gunstige måling mon ville udskrive lynvalg. Og analytikere vurderede, at statsministerens direkte facon over for den amerikanske vicepræsident J. D. Vance tilsyneladende var faldet i ganske god smag hos vælgerne.  

her er den socialdemokratiske optur pist væk

Men glæden varede kort. Mandag formiddag er Voxmeter for Ritzau på gaden med en ny måling. Og her er den socialdemokratiske optur pist væk.

Socialdemokratiet står således til beskedne 19,9 procent af stemmerne - svarende til 36 mandater. Mod sidste uges 20,4 procent af stemmerne - svarende til 37 mandater.

Det andet regeringsparti Venstre står denne uge noget bedre end sidste uge. Partiet står aktuelt til 10,7 procent - svarende til 19 mandater. Mod sidste uges 9,5 procent og 17 mandater.

Det tredje regeringsparti Moderaterne står denne uge til fire procent - svarende til syv mandater.

Sidste uge stod Lars Løkke & Co. til 4,5 procent og syv mandater.

Samlet set står SVM denne uge til 34,6 procent og 62 mandater- mod 33,6 procent og 61 mandater i sidste uge.

SF’s optur flader ud

SF, der i weekenden meldte ud i Politiken, at de kun ville bakke op om en kommende rød regering, hvis SF blev en del af regeringen, står denne uge til 14,2 procent af stemmerne - svarende til 26 mandater. Mod sidste uges 14,9 procent - svarende til 27 mandater.

Henset til at SF ved valget i 2022 fik 15 mandater burde partiet jo være ganske tilfredse. Men i uge to stod SF faktisk til 31 mandater - svarende til 17,3 procent. Så derfor er SF nok ikke helt oppe at køre over denne uges 14,2 procent og 26 mandater.

kan Enhedslisten notere sig det bedste målingsresultat meget længe

På den yderste venstrefløj kan Enhedslisten notere sig det bedste målingsresultat meget længe. Partiet står til otte procent - svarende til 15 mandater.

Helt ude til højre - hos Lars Bojes Borgernes Parti - er glæden nok til at overse. For partiet er under spærregrænsen med kun 1,6 procent. Og dermed nul mandater i Folketinget. Mod 2,2 procent og fire mandater i sidste uge.

 

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 10. februar 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.028 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 3. februar 2025 til d. 9. februar 2025. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,4% point.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 17:23

Vi må vist blot konstatere, at meningsmålingerne, er som vinden blæser, alt afhængig af hvad medierne nu melder ud af dårligdomme. Alt får regeringen skyld for. Kryoliteventyret, som sluttede i 1980erne altså for over 40 år siden, overføres til nuværende regering, som var børn dengang. At der er en gal mand i USA som sætter verden i kaos, ændrer ikke på at regingen gør det rigtig fint. Ingen af de øvrige partiledere ville kunne magte den yderst krævende situation vi oplever p.t. og det er så skuffende at Mona Juhl er pot og pande med DF og DD.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 10:08

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Mette F er rigtig god til krise. Desværre er hun forfærdelig til alt andet. Hvorfor alt skal laves om til kriser. Vi får vel snart en ny krise som skal håndteres fordi det her med Grønland går i sig selv igen. Jeg har ikke set noget der minder en langsigtet plan fra Mette F. Ud over at de ikke vil forlænge aftalen om pension efter næste gang. Har de meldt noget ud om hvad de så vil istedet? Eller kører hun den vanlige stil med at lure passe og stille folk penge i udsyn for så at bakke på det igen efter et valg? Eller skal vi forvente en offentlig sektor der vokser fortsat i en ny regeringsperiode? ALt i mens Mette F har haft ansvaret er mængden af kolde hænder vokset hurtigere end antallet af varme hænder. Vi har rekord mange ministre, fordi der er nogle der skal belønnes for tro tjeneste under deres formænd. Men hvad får de udrettet? Ikke meget...

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 11:31

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Hugo, du er sådan en mørkemand, der sikkert godt kan se med det lange lys, men vælger det korte lys. Hvis vi skal være os selv, på det lange sigte, så skal vi finde på indtægter, som kan forberede os på et Nato, hvor USA bliver en anden del af fællesskabet, vi skal bære en langt større del af byrden. Vi har kun en synlig fjende og det er Rusland. Skulle EU med 600000 borgere, ikke kunne forvalte en økonomi, som også indebærer at vi får et forsvar, som kan modstå Rusland. Vi skal tænke anderledes, vi skal handle anderledes, og så skal vi tænke på, at det kan være at USA om fire år gerne vil være i samme båd som os. Vi har med Trump fået endnu et "autoritært" styre med en diktator som kun tænker på at han skal stå i historiebøgerne som den præsident som ændrede USA til noget større. Og han vil bruge alle midler. han vil bruge techindustrien som våben, til at præge verden i den retning han ønsker verden ændre sig til, hvor den kendte retsstat langsom forsvinder, og hvor påvirknings industrien vil vinde frem, så vi bliver manipuleret til at tro, at løgn bliver sandheden.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 08:27

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Også jeg er enig. I går så min mand fra tysk ZDF en dokumentar om Donald Trump. Han var dybt rystet, han har set meget i sit lange liv, men den dokumentar viste en Trump som skræmte. Man fik associationer til 1930 erne og frem. Mette F er dygtig i kriser, men så sandelig også som statsminister generelt. Hun går aldrig efter laveste fællesnævner, og hun er ikke populistisk som desværre ni ud af samtlige partier er mere hos nogen end andre.

Nu skriver du godt nok at hun ikke er populistisk og ikke går efter laveste fællesnævner, åbenbart som den eneste politiske leder på borgen må man forstå. Når hun fremstiller sig selv om en af "folket" med en makrelmad eller vinduespudsning er det altså populisme. MM og de andre tumper fra det yderste højre er langt værre, men Mette F. holder sig ikke for god til populisme. Og nej hun er ikke en god til andet end kriser, men her er hun så også dygtig. Særligt når hænderne skal vaskes efterfølgende.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 18:30

Hver gang der er en lille fremgang i en enkelt måling, er hele partitoppen m.fl. helt i ekstase indtil næste uge, hvor vi ser en tilsvarende tilbagegang. Stop nu den griben efter halmstrå. Der er ikke nogen vej op af hullet i SVM-regi, og det er mere M end V, der er problemet. De er de nye radikale, og skal holdes på god afstand - ligesom RV.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 19:14

Og SF vil gerne i regering igen , og gerne med Moderaterne og RV . Men vil ikke ,hvis det også omfatter V og K . Og kan de ikke komme i regering , så vil de ikke affinde sig med “kun at være støtteparti” , men vil være i opposition . I øvrigt er jeg enig i ovenstående fra Thor når det gælder M og RV . Nu stiller M sig igen på bagbenene internt i regeringen og går imod et Venstre ønske om et forbud mod bederum på landets uddannelsesinstitutioner ( Et forbud som S tidligere har været fortaler for ) .

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 00:23

Nu skal vi undgå at få Kryolit på hjernen, de tal som jeg har set er helt udenfor logisk tænkning, hvis vælgerne i Grønland mener, at det er rigtig det som denne såkaldte dokumentar film fremstiller, så er de blevet snydt. Selvfølgelig har det været ret store fortjenester på udvinding af Kryolit minerne i Grønland. Men selvom de, der har været ejere af virksomhederne, som forestod minedriften, har staten aldrig fået noget der minder om de tal som har være nævnt, jeg vil ikke gætte på hvor stort overskuddet har været, men hvis der skal være rimelighed denne debat, så skal de vi debatterer være valide tal, det er disse svimlende store tal ikke. Det kan da sagtens være at staten er fået et skatteprovenu på et tal som måske har været 20 - 30 Mia. kroner, men husk på der strækker sig over 130 år. Jeg kan blive nervøs over, at denne film vil blive brugt på en uansvarlig måde, til skade for Grønland. Det kan også skade Danmark, hvis ikke der bliver draget den lære, at sådanne tal ikke kommer til at stå som et sandheds vidne. Jeg så i filmen at man brugte tal som 400 Mia. kroner. En sådan indtægt som blev nævnt, kan ikke ophøre uden det giver problemer for en velfærdsstat, når denne indtægt udebliver. Tænk på hvad der vil ske, hvis indtægterne fra Novo ophørte.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 13:20

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Arne, hvem var ejerne af de miner? Var den danske stat med i ejerskabet - eller hvor forsvandt pengene hen? Mærsk fik koncessionen for olien i Nordsøen. Hvem stod bag kryoliteventyret? Det synes jeg da er relevant at få frem.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 23:34

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Det er ligeså svært at give et klart svar på, men det har da været nogen, som i midten af 1850erne som har haft retten til at drive minedrift i Grønland. Men jeg synes at have læst eller på anden måde erfaret, at der er 23 skibe der er forlist med deres last, af enten materiel eller retur med Kryolit. Efter sejladsen til Danmark, skal kryolit forarbejdes, så der er mange penge der skal udredes inden der kommer et overskud. Arbejdsløn til de som står for både minedrift, og de der står for forarbejdningen. Der er sejlet måske 100000 tons kryolit til USA før og under 2 verdenskrig. der er sikker både Danske og Amerikanske virksomheder der har være involveret i denne del af kryolit "eventyret". Jeg mener at den Danske stat ejede aktier i kryolit selskabet, men der kan der "kun" være aktieafkast til staten, og så selskabsskat fra virksomheden. Men man skal huske på, at fra starten af mine industrien, da var det den Danske stat som havde retten til den undergrund, som jo lå i Grønland. det er først senere, at det er Grønland som har råderetten over undergrunden, uanset hvad, så var vi jo koloniherre, selv om vi ikke kan lide, at blive betegnet som sådan, fortiden kan vi ikke ændre på. Jeg vil tro, at den Danske stat, i den måske nærmeste fremtid, vil få styr på denne del af vores fælles historie i Rigsfællesskabet. For vores fælles fremtid.

Indsendt af Jens Bruun (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 05:52

Trist, at DR bruger de mange penge, som skatteyderne bevilger til "public service", til at manipulere fakta, så deres budskab passer i den sædvanlige DR-agenda, hvor virkeligheden må vige for journalisternes private ideologiske idéer. Nu skal politikere og embedsfolk igen - ligesom i "spiral-gate" - bruge dyrebar tid på, at gendrive en flok journalist-hippiers vanvittige påstande, istedet for at arbejde med politik. Men Trump gnider sig jo i hænderne, for alt hvad DR laver her, svækker det danske politiske system, og forbedrer den gulerodsfarvedes chancer for Verdens-herredømmet. Public service? In your dreams!

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 13:28

Hvis vi skal belemres med ugentlige målinger frem til et valg, bliver der masser af op- og nedture for alle partier. Og ikke ret meget andet.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.