Måling: Overenskomstbærende fagbosser vinder SoMe-kapløb, mens gul formand halter efter

SoMe-bosser

Måling: Overenskomstbærende fagbosser vinder SoMe-kapløb, mens gul formand halter efter

Opgørelse viser fagbevægelsesformændenes evner til at fange brugernes opmærksomhed på sociale medier, og én formand tager prisen over alle – se hvem her

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov, forperson for Dansk Sygeplejeråd, Dorte Boe Danbjørg og 3F-formand Henning Overgaard.
Billedtekst
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov, får en 17. plads på listen, mens forperson for Dansk Sygeplejeråd, Dorte Boe Danbjørg, får tredjepladsen, og 3F-formand Henning Overgaard suverænt indtager førstepladsen.
Foto: Netavisen Pio/Signe Marie Flindt

Clicks, likes, følgere og kommentarer – det er den digitale valuta, som meningsdannere og offentlige aktører får i bytte for brugernes opmærksomhed på sociale medier.

Fagbosserne er også for længst gået ind i kampen om at blive udbredt på de digitale platforme.

Men hvem af fagforeningslederne er egentlig bedst til at begå sig på sociale medier, når man måler brugernes engagement?

Det har PR-bureauet Elberth Kommunikation lavet et overblik over.

Særligt en tendens står frem: De overenskomstbærende fagforeningers formænd har den længste digitale rækkevidde.

Sociale mediers kraft

I en kronik i Altinget fremviser digital direktør Benjamin Rud Elberth en måling, som Elberth Kommunikation har foretaget sammen med firmaet Spaak, der ejer AI-maskinen Hamilton.

Årsagen til, at målingen er lavet, er ifølge Rud Elberth, at selvom fagbevægelsens magt i høj grad stadig ligger i det interne arbejde i organisationen, skal man ikke underkende de sociale mediers kraft:

“Gennemslagskraft på sociale medier er efterhånden blevet et reelt magtparameter. Det gælder også for de fagforbundsformænd, der lever af at stå stærkt frem, repræsentere deres medlemmer og være tydelige fyrtårne i offentligheden,” skriver han.

3F-formand er kongen af SoMe

Målingen viser 19 fagbossers slagkraft målt samlet på Facebook, LinkedIn og Instagram i perioden fra 1. januar til 1. juni i år.

Suverænt øverst på listen ligger 3F-formand, Henning Overgaard, der har samlet 73 tusind engagement-interaktioner på sine opslag i perioden.

På en delt andenplads kommer formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov, og formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dorthe Boe Danbjørg, med en engagement-score på 31 tusind.

Læs også:Den nye centrum-venstre regering vil målrette skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger

Så selvom målingen er foretaget på tre af de største sociale platforme i Danmark, er Overgaards evner til at fremhæve sig selv på Facebook alene nok til at give de andre fagbosser baghjul.

En anden interessant tendens ved listen er, at formanden for den gule fagforening Krifa, Jane Heitmann, ligger på en 15. plads med en score på 4.497.

Metal-formand topper også

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen, får en fjerdeplads på den samlede liste.

Til gengæld hiver han en førsteplads hjem, når det gælder engagement på ét enkelt opslag.

Her er der tale om et Facebook-opslag om faglærte hænder, der samlet opnåede 4.062 interaktioner.

placeholder

Ifølge Benjamin Rud Elberth betyder det dog ikke, at Henning Overgaard bare er flittigere til at lave opslag, men at han samlet set generelt er bedre til at få mere engagement per opslag.

Samlet set har Overgaard 670 engagementer per opslag, mens Claus Jensen følger trop med 434 engagementer per opslag.

Læs også:Arbejdsmarkedsforsker dumper de gule: De løfter ikke de opgaver, som kendetegner en rigtig fagforening

Til sammenligning har Jane Heitmann i gennemsnit 69 interaktioner per opslag.

Rud Elberth peger på, at en trænet evne til at opnå høje engagement-tal kan betyde kroner i medlemskassen, mobilisering af medlemmerne og kan veksles til politisk magt.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.