Annonce

Mænd tjener stadig mere end kvinder

Mænd tjener i gennemsnit 15 procent mere end kvinder. Det viser nye tal fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mænd tjener i gennemsnit 15 pct. mere end kvinder. Det viser nye tal fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

”Udviklingen går den rigtige vej, men det går alt for langsomt. Der bør for alvor gøres op med uligeløn i Danmark”, udtaler LO-næstformand Nanna Højlund i en pressemeddelelse.

Du får stadig væsentligt mindre i lønposen, hvis du er kvinde, end hvis du er mand. Når mænd i gennemsnit tjener 100 kr., tjener kvinder i gennemsnit 87 kr. Det viser VIVE’s nye kortlægning af lønforskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Det på trods af, at kvinder i dag er næsten lige så meget på arbejdsmarkedet som mændene, og deres uddannelsesniveau tilmed er højere end mændenes.

Der er behov for en gang for alle at gøre op med uligeløn i Danmark

”Den store lønforskel mellem mænd og kvinder er en udfordring, vi skal have løst. Der er behov for en gang for alle at gøre op med uligeløn i Danmark – men det kræver altså, at regeringen og arbejdsgiverne tager ansvaret på sig og gør brug af de forskellige redskaber i værktøjskassen. Det er nemlig vigtigt, at vi angriber problemet fra flere sider. Overenskomstaftaler kan ikke løse problemet alene, der er behov for, at politikerne griber ind, hvis vi skal afskaffe uligeløn,” siger Nanna Højlund.
Løngabet er blevet mindre

Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene på det samlede arbejdsmarked ligger på ca. 15 pct. Tager man højde for, at mænd og kvinder typisk tager forskellige uddannelser og varetager forskellige job, er lønforskellen på 7 pct.

Men der er fremskridt at spore. Undersøgelsen viser nemlig, at løngabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre siden 2012.

”Det er positivt, at lønforskellene på det samlede arbejdsmarked er blevet mindre. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat har en kamp at kæmpe. Kvinder får i dag mindre i løn end deres mandlige kollegaer, også selv om der tages højde for forskelle i fx uddannelse og erhvervserfaring. Det viser med al tydelighed, at vi fortsat har brug for forskellige initiativer til at gøre op med uligeløn,” siger Nanna Højlund.

Det fremgår af rapporten, at særligt det kønsopdelte arbejdsmarked er med til at fastholde uligeløn. Kvindedominerede fag aflønnes nemlig lavere end mandedominerende fag.

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det er i høj grad med til at forårsage uligeløn og i sidste ende skabe dårligere økonomiske vilkår for kvinder. Derfor er FOA’s historiske sikring af en lavtløns- og ligelønspulje i forbindelse med OK18 et vigtigt tiltag, da de to puljer er et afgørende skridt hen imod et mindre løngab. Det er flere af sådanne initiativer, der blandt andre skal sikre, at løngabet mellem og kvinder forsvinder,” siger LO-næstformand Nanna Højlund.
S kræver kønsopdelt lønstatistik tilbage

"Det her problem løser ikke sig selv. Det kræver politisk handling at få brudt op på det store løngab, vi har," siger den socialdemokratiske ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff til Netavisen Pio.

en væsentlig del af løngabet kan simpelt hen ikke forklares med andet end diskrimination

"En del af løngabet kan forklares, men en væsentlig del af løngabet kan simpelt hen ikke forklares med andet end diskrimination. Vi har derfor brug for en bedre dokumentation til at få identificeret, hvor problemerne ligger," siger Rasmus Horn Langhoff og fortsætter:

"Den tidligere socialdemokratiske regering nåede at gennemføre en udvidelse af de kønsopdelte statistikker, som giver tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren nogen fælles redskaber til at få løst det her på store og mellemstore arbejdspladser. Desværre var noget af det første, Løkke-regeringen rullede tilbage, netop de her kønsopdelte statistikker. Dem skal vi have tilbage. Det handler om at tillidsrepræsentant og arbejdsgiver kan få sort på hvidt, om der er konkrete problemer, om der forekommer løndiskrimination. Uden data får vi aldrig bugt med denne her problemstilling."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet