Annonce

Malerformand trækker sig

Af personlige årsager har Malerforbundets formand valgt øjeblikkeligt at fratræde sin post.
Af personlige årsager har Martin B. Hansen valgt øjeblikkeligt at fratræde sin post som formand i Malerforbundet samt dertilhørende tillidsposter. Det skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Malerforbundets Hovedbestyrelse udtaler i den forbindelse:

"Hovedbestyrelsen, lokalafdelingerne og den daglige ledelse udtrykker den dybeste forståelse og respekt for Martins valg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at med hans exit mister forbundet en kæmpe kapacitet, både fagligt og rent kollegialt. Vi takker Martin for den kæmpe indsats, han har ydet for fællesskabet til stor glæde for forbundets medlemmer, og vi ønsker Martin alt det bedste fremover. Vi vil nu se fremad og fortsætte arbejdet som et stærkt forbund, der kæmper for medlemmernes vilkår."

Tonny Olsen, som hidtil har været næstformand i Malerforbundet, er konstitueret som ny formand.

Martin B. Hansen har været formand for Malerforbundet siden 2018, hvor han overtog posten fra den daværende formand Kresten Vendelboe på en kongres, hvor der var lagt op til kampvalg, men hvor Kresten Vendelboe og hans modkandat i sidste øjeblik trak deres kandidaturer og Martin B. Hansen så blev valgt.

Konstitueret formand er nu Tonny Olsen, som hidtil har været næstformand i Malerforbundet.

Malerforbundet har ca. 8.000 medlemmer.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet