Mand fængslet for dødstrusler, 170 milliarder til erhvervsliv og parti lukker

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til ugens sidste udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, på en dag, hvor den radikale stemmesluger Ida Auken valgte at springe ud som socialdemokrat og den ekspert-gruppe under ledelse af professor Jørgen Grønnegaard, der er nedsat for at evaluerere regeringens corona-håndtering, afleverede deres 600-sider rapport.

Det kan du læse mere om andet steds på siden, men vi har som altid samlet en lille håndfuld af døgnets andre interessante nyheder.

Tak fordi du læser med.


Regeringen er klar hjælp til erhvervslivet

Dagen begyndte med at regeringen lancerede nye tiltag og låneordninger der giver yderligere 170 milliarder kroner i likviditet til trængte danske virksomheder.

"Det kan føles som historiens længste vinter. Coronakrisen lægger et hårdt pres på vores samfund. På vores arbejdsmarked, virksomheder og lønmodtagere".

"Opgaven er at stå sammen og holde smitten nede," sådan lød det fra skatteminister Morten Bødskov (S) der fredag præsenterer tre nye milliardstore hjælpetiltag til at holde liv i de små og mellemstore virksomheder, som er ramt af de corona-nedlukninger, som regeringen tilmed har valgt at forlænge til udgangen af februar måned.

Initiativerne skal give virksomhederne mulighed for rentefri lån, og de vil samlet øge virksomhedernes likviditet med 170 milliarder kroner, meddeler Skatteministeriet

Læs hele historien her.

 

Lykkepartiet lukker

Historien om Lykkepartiet, der blev lanceret sidste år af tidligere folketingsmedlem Rene Gade, fik ikke noget langt og lykkelig liv. Manglende interesse betyder at partiet nu nedlægger selv.

placeholder

Partiet havde - indtil det valgte at lukke - indsamlet 449 af de 20.000 nødvendige vælgererklæringer.

Med Lykkepartiet ude af billedet, er der åbent for at man kunne lave et Løkkeparti, hvis man går med de tanker.


Nævn får kritik i sag om Støjberg-indsamling

Der lyder nu hård ombudsmands-kritik af Indsamlingsnævnet for nævnets behandling af Nye Borgerlige i sagen om støtteannoncer for Inger Støjberg (V). Det skriver Politiken.

"Jeg har nu færdigbehandlet Nye Borgerliges klage over Indsamlingsnævnets behandling af sagen om partiets indsamling i forbindelse med kampagnen ”Danskerne støtter Støjberg”. Jeg finder samlet set Indsamlingsnævnets breve af 29. maj og 4. juni 2020, hvor nævnet bad Nye Borgerlige om at søge om tilladelse efter indsamlingsloven, kritisable," skriver sætteombudsmand Henrik Bloch Andersen i afgørelsen.

Indsamlingsnævnet for kritik for offentligt at kalde Nye Borgerliges indsamling i strid med reglerne. Nævnet troede at der blev samlet ind til Inger Støjberg, hvilket er i strid med reglerne, mens Nye Borgerlige fastholdte at de samlede ind til partiet, som ville købe annoncerne, hvilket er lovligt.

Læs hele historien her.

 

Mand varetægstfængslet for dødstrusler

En 26-årig mand fra Hobro er blevet varetægtsfængslet i fire uger for at have skrevet dødstrusler mod statsminister Mette Frederiksen (S) på internettet. Det skriver Ekstra Bladet.

"Han erkender, at han har skrevet truslerne, men siger også at det ikke er nogen, han ville føre ud i livet," oplyser politiinspektør Claus Danø til Ekstra Bladet.

Han oplyser derudover, at truslerne er fremsat gentagne gange på det sociale medie Twitter. Det er derfor ikke en konkret trussel, der har fået politiet til at skride til anholdelse af manden.

Den slags kan straffes med op til 16 års fængsel.

Læs hele historien her.

Samme avis kan desuden fortælle, at Enhedslistens borgmester i København, Ninna Hedeager, slipper for videre tiltale i sagen om Sankt Hans-bålafbrændingen af Lars Løkke Rasmussens billede.

 

Rigtig god weekend.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce