Da nazisterne invaderede Danmark den 9. april 1940, vælger den danske ambassadør Henrik Kaufmann, at erklære sig uafhængig og han nægter at tage imod ordrer fra regeringen i København, da han mener at de er udstukket med en pistol for panden. Dermed er han jo landsforræder, og det kan man både komme i fængsel og blive skudt for.

Kaufmanns opgave er derfor, at få amerikanerne til at anerkende ham som repræsentant for Det Frie Danmark, hvilket vil give ham adgang til det danske guld (som finansminister Bramsnæs (S) inden krigen, snarrådigt har gemt væk i New York, red.). For at det kan lade sige gøre, skal Kaufmann have amerikanerne, der ikke er interesserede i at blande sig i europæernes krig, til at bygge luftbaser på Grønland.

Det kræver at han bruger sine kontakter i Washington, og der er det meget hjælpsomt at konen Charlotte, der er datter af en amerikansk admiral, kender præsident Roosevelt personligt.

To trekantsdramaer i et

Det er hovedhistorien i filmen Vor Mand I Amerika, som netop har haft premiere.

Uden at spoile for meget, så er det nok ikke nogen hemmelighed, at det projekt lykkes han med. Danmark bliver efter krigen anerkendt som en allieret nation og kan blive medlem af FN. Ikke mindst takket været Kaufmanns indsats, der efter krigen bliver modtaget som en helt i København.

Den del er dog det der fylder mindst i filmen.

For at fylde historien ud og få den til at komme op i spillefilmslængde, bliver vi i stedet præsenteret for et trekantsdrama mellem Kaufmann, hans kone Charlotte og hendes søster Zilla, som Kaufmann har noget svært ved at holde fingrene fra. På den måde er Kaufmanns privatliv en spejling af hans rolle som diplomat, fanget mellem pligten overfor Danmark og lysten til at gøre det rigtige.

Det hele løser sig dog til sidst, for ligesom ambassadør Kaufmann bliver tilgivet af det officielle Danmark for sin enegang, så tilgiver konen ham også hans lille sidespring.

Skuespil på det jævne

Ulrich Thomsen spiller Henrik Kaufmann, den rebelske ambassadør i Washington, som sikrede Danmark en plads på vinderholdet efter 2. verdenskrig.

Mikkel Boe Følsgaard som den idealistiske sagfører Povl Bang-Jensen, som bliver Kaufmanns højre hånd på ambassaden. Og Esben Dalsgaard som skurken, den tyskvenlige diplomat på ambassaden, der gerne vil følge ordrerne fra Udenrigsministeriet i København.

Ingen af de tre skal nok forvente hverken Oscar- eller Bodilpriser for deres indsats, som er jævn og ofte til den lidt karikerede side. Charlotte Kaufmann spilles af den irske skuespiller Denise Gough, der giver et fint portræt af en kvinde, som ikke ved hvad hun skal stille op med en husbond, som åbenlyst er mere interesseret i søsteren, med mindre han skal bruges hendes kontakter til Roosevelt. Søsteren spilles af engelske Zoë Tapper, som også gør en fin figur som kombineret forstående lillesøster og "marriage wrecker".

Søsterens mand, Mason Sears, spilles i øvrigt af Ross McCall, som de fleste bør genkende som Liebgott fra Band of Brothers. Det er virkelig en god serie.

Rent fortællemæssigt er ”Vor Mand i Amerika” en lidt tung sag at komme igennem, mange af karaktererne - og dem er der faktisk ikke mange af - bliver ikke ordentligt introduceret og for de historisk tungnemme er der scener, hvor der bare spilles lange radiotaler med Hitler, Roosevelt og også Frihedsbudskabet, så man lige kan blive mindet om hvornår i perioden, vi befinder os.

Det hele er lidt gumpetungt og langsomt, og det er jo lidt ærgerligt, for historien om Kaufmann er virkelig interessant og vigtig. Men det bliver ikke helt foldet ud i den her film.