Mange 3F'ere har ikke råd til børneopsparingen

Knap hver andet 3F-medlem har ingen børneopsparing til deres børn, viser ny undersøgelsen. Lave lønninger gør det svært, mener ekspert.
Foto: Colourbox
Det er ikke alle forældre, der kan sende deres børn fra reden med et større plus på kontoen.

Mens mange unge i dag træder ud i voksenlivet med en solid opsparing i baghånden -  der kan finansiere studieboligen eller jordomrejsen - så gælder det kun for lidt over halvdelen af 3F’ernes børn.

For 46 procent af 3F’erne har ikke eller har aldrig haft en børneopsparing til deres børn. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F.

Omkring 80 procent af den samlede danske befolkning har en børneopsparing til deres børn

Langt de fleste sparer op 

Andelen af 3F-forældre, som ikke kan give børnene penge med hjemmefra, er meget høj, når man sammenligner med resten af den danske befolkningen.

Omkring 80 procent af den samlede danske befolkning har en børneopsparing til deres børn, viste en spørgeskemaundersøgelse lavet af bankernes brancheorganisation Finans Danmark i 2017. Derfor havde de danske børn i 2017 tilsammen en opsparing på 13,8 milliarder kroner. Det viser seneste tal fra Danmarks Statistik.

Flere kommer ikke i mål, fordi de ikke har råd

Lave lønninger kan gøre det svært at spare op til børnenes fremtid, fortæller økonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, til Fagbladet 3F:

“De fleste forældre vil gerne hjælpe deres børn med en opsparing. Men flere kommer ikke i mål, fordi de ikke har råd,” siger hun og tilføjer, at det kan være svært at finde penge til en opsparing for forældre med lave lønninger.
 

Børneopsparing er ikke en menneskeret

De forældre, som ikke sparer op, bør dog ikke gå rundt med dårlig samvittighed, mener Ann Lehmann Erichsen: 

“Det er ikke en menneskeret at have en børneopsparing. Det er vigtigere at lære sit barn at spare op og styrke deres lyst til at tjene penge,” siger hun til Fagbladet 3F.

Også i forhold til at bevare værdien af de penge, som man vil lægge til side til sit afkom, kan den klassiske børneopsparing i banken, være en dårlig løsning, mener privatøkonomisk rådgiver og stifter af pengeministeriet.dk, Karsten Engmann Jensen:

“Bankerne tager meget ofte op imod cirka to procent af formuen, selvom opsparingsrenten er lav. De penge, banken tjener, er penge, som de unge går glip af, når opsparingen bliver udbetalt,” siger han.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Den første artikel om udsatte mænd startede med at se på FORSKELLEN mellem MÆNDS og KVINDERS type af bopælskommune. Der var en forskel. Men den var ikke så stor.

Når det drejer sig om børneopsparing, er det nok mere interessant, at se på forskellen mellem mænd og kvinder. Det skyldes, at mange par med børn går fra hinanden eller bliver separeret og skilt. Formentlig mere end en trediedel.

Ved omkring 80% af skilsmisserne, sørger myndighederne og domstolene for, at kvinden bliver "bopælsforælder" (eller efter de nyeste regler "folkeregisterforælder"). Og det giver hende magten over børneopsparingen, også selv om den er indbetalt af faderen, på baggrund af hans indkomst.

Der KAN være forskellige regler i pengeinstitutterne. Men så vidt jeg kan se, kan moderen som hovedregel efter skilsmissen ændre vilkårene og tidspunktet for udbetalingen af børneopsparingen. Der er reelt ingen kontrol med, om børneopsparingen konkret kommer barnet til gode. Eller måske bruges til tobak, alkohol eller voksenfester.