Mange Wolt-bude bor på samme københavnske hostel

Hostel Steel House i København er et populært hjemsted for mange mad-bude - men snart er sydamerikanske Wolt-madbude en saga blott
Foto: Steel House
Mange Wolt-bude fra Sydamerika bor på det hippe hostel Steel House
Hostel Steel House i København City er et populært hjemsted for mange Wolt-bude og andre cykelbude under corona-krisen. Det fremgår af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Det skriver  Fagbladet 3F.

Wolts kommunikationschef, Tine Duelund Schou, oplyser over for Netavisen Pio, at 15 af Wolts bude pt. bor på Steel House.

Opgørelsen med de registrerede madbude tæller udelukkende sydamerikansk klingende navne, skriver Fagbladet 3F.

Opgørelsen med de registrerede madbude tæller udelukkende sydamerikansk klingende navne

Wolt-budene påstås at være selvstændige. Derfor skal de registrere sig som selvstændige madbude hos Fødevarestyrelsen. Og det er baggrunden for, at man kan få indblik i på hvilke adresser madbuddene har ladet sig registrere på.

Folketings-flertal griber ind 

De mange yngre argentinere har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark i kraft af den såkaldte Working Holiday-ordning. Ordningen giver argentinere, chilenere, sydkoreanere, australiere, japanere, new zealændere og canadiere mulighed for at arbejde i ni ud af 12 måneder i Danmark.

I løbet af 2019 kom der næsten 2.000 argentinere til Danmark på Working Holiday-ordningen

I 2019 kom der næsten 2.000 argentinere til Danmark på Working Holiday-ordningen. I 2020 blev der frem til 19. marts tildelt 654 aWorking Holiday-visaer til personer fra Argentina. Men herefter blev ordningen suspenderet på grund af corona-pandemien.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og et flertal i Folketinget greb december 2019 ind over for “arbejdsferie”-ordningen, fordi antallet af især sydamerikanere på arbejdsferie i Danmark i løbet af de seneste fire år var eksploderet.

Med forliget blev det aftalt, at antallet af Working Holiday'ere skal begrænses markant. Der indføres fra i år en kvote, så kun 150 unge fra henholdsvis Chile og Argentina kan komme på arbejdsferie i Danmark om året. Samtidig bliver det forbudt for de unge udlændinge at arbejde som selvstændige, og der indføres et gebyr for visaet.

Snart en saga blott med argentinske madbude

Forbuddet mod at unge på working holiday-visa arbejder som selvstændige i Danmark trådte i kraft i foråret 2020. Derfor vil det - alt andet lige - meget snart være helt slut med f.eks. argentinere på Working Holiday-visa, der arbejder som Wolt-bude i Danmark.

Derfor vil det meget snart være helt slut med f.eks. argentinere på Working Holiday-visa, der arbejder som Wolt-bude

Aftalen blev indgået mellem S-regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Radikale Venstre og blå blok er ikke med i aftalen.

Udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S) ønskede med indgrebet at tage fagbevægelsens bekymringer over Working Holiday-ordningen seriøst:

"Det er klart, at jeg har været opmærksom på, at der både fra fagbevægelsen og nogle politiske partiers side har været en bekymring over, at vi har set en ret kraftig stigning i særligt argentinere og chilenere, der kommer til Danmark for at arbejde på en del af arbejdsmarkedet, hvor man kan diskutere, hvor regulerede arbejdsforholdene er," sagde Tesfaye til Netavisen Pio i forbindelse med forligets indgåelse.

Falske selvstændige

Wolts madbude er ifølge fagbevægelsen og S-regeringen "falske selvstændige". De aflønnes på honorarbasis af Wolt efter arbejdsindsats, men modtager ikke pension og løn under sygdom.

Derfor er de falske selvstændige en bagdør ind til et mere ureguleret arbejdsmarkedet. Og den dør ønsker Tesfaye lukket:

Tanken med ordningen er ikke, at man skal fungere som selvstændig eller falsk selvstændig

"Intentionen med Working Holiday er, at man skal kunne komme på ferie i et andet land og arbejde lidt ved siden af på et almindeligt arbejde. Tanken med ordningen er ikke, at man skal fungere som selvstændig eller falsk selvstændig på digitale platforme uden overenskomst," understregede Tesfaye.

Opdateret kl. 15.20, da Fagbladet 3F oplyser, at man i sin oprindelige artikel har oplyst et for højt tal for hvor mange Wolt-bude, der pt. bor på Steel House. Over for Netavisen Pio oplyser Wolt, at der pt. bor 15 Wolt-bude på Steel House.

Opdateret 08.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Franco Pena lejer sammen med tre argentinske venner et lille værelse på Steel House bestående af fire senge og et badeværelse. Det betaler de hver især omkring 3.000 kroner for om måneden, fortæller han."

En corona smitte rede...

Annonce