Manglende integration truer velfærdssamfundet

Der skal leveres politiske løsninger for at undgå et opdelt samfund med en polariseret og etnisk underklasse.
Der skal leveres politiske løsninger for at undgå et opdelt samfund med en polariseret og etnisk underklasse.

Jeg har på nuværende tidspunkt boet et år i Gellerupparken. Seks kilometer vest for Aarhus centrum ligger boligområdet med næsten 8.000 indbyggere, heraf har næsten 90 pct. en anden etnisk herkomst end dansk. Det er en spændende bopæl, men det er også tydeligt for mig, at så store ghettodannelser utvivlsomt er skadelige for en vellykket integration.

Alt for ofte har integrationsdebatten manglet en overordnet forståelse for, hvorfor en vellykket integration er så essentiel for opretholdelsen af det danske velfærdssamfund.

Naturligvis skal vi løse de enkelte integrationsproblemer med social ulighed, dårlige sprogkompetencer, manglende uddannelse og job, religiøs fanatisme, kriminalitet og ghettodannelser, men det er ikke alene for de ramte menneskers skyld. Nej, det er også, fordi en vellykket integration er altafgørende for den sociale sammenhængskraft i vores samfund.

Følte samhørigheden
Jeg tror ikke, at man – med de historiske briller på – skal undervurdere betydningen af, at udbygningen af velfærdsstaten fandt sted i en periode, da den danske befolkning var relativt ensartet, talte samme sprog og havde samme kultur. Det har været grundlæggende for at kunne skabe et samfundssystem, hvor man solidarisk har hæftet for hinanden og havde viljen dertil, fordi man følte samhørighed og tillid til sine medmennesker.

Det, der står på spil, er det folkelige fundament for velfærdssamfundet og villigheden til det solidariske system. Den manglende integration er en reel bekymring for den almindelige dansker og et problem for velfærdssamfundets overlevelse.

I dag er befolkningssammensætningen en anden, og man er naiv, hvis man tror, at man kan bremse globaliseringen. Fortiden kan ikke genskabes. Netop derfor er det afgørende, at integrationen får et nyt politisk fokus.

Det, der står på spil, er det folkelige fundament for velfærdssamfundet og villigheden til det solidariske system. Den manglende integration er en reel bekymring for den almindelige dansker og et problem for velfærdssamfundets overlevelse.

Integrationen må i fokus igen. Ikke som anledning til at generalisere hele grupper, som vi har været vant til gennem 00’erne, men som et reelt behov for at skabe politiske løsninger for både etniske danskere, nydanskere og velfærdssamfundets fortsatte eksistens.

Mit eget moderparti må også tage kampen op og arbejdshandskerne på. Dansk Folkeparti har haft succes med at italesætte problemer og bekymringer – gerne overdrivende, generaliserende, fordømmende og helt uden reelle løsninger. De Radikale har ønsket at forherlige det multikulturelle samfund og har under mangfoldighedens fane ofte afvist bekymringerne.

Mit eget parti må lægge sig midt imellem. Bekymringerne skal tages alvorligt, men uden at de bliver proportionsløse, og der skal leveres løsninger for at undgå et opdelt samfund med en polariseret og etnisk underklasse.

En progressiv boligpolitik må stile mod at nedbryde ghettoer og sikre spredning i beboersammensætningen.

Flere kultur- og fritidstilbud
En progressiv boligpolitik må stile mod at nedbryde ghettoer og sikre spredning i beboersammensætningen. Sprogundervisningen må opprioriteres i både dansk og modersmål, fordi modersmålsforståelse er nødvendig for at tillære sig et fremmedsprog. Intelligente skoledistrikter må imødegå koncentration af tosprogede børn, som vi ser det i Aarhus. Fritids- og kulturtilbud skal opprioriteres med fritidspas i andre kommuner. En konsekvent og stærk social indsats mod ballademagere. Obligatorisk børnehave skal sikre socialisering og integration fra en tidlig alder.

Der er mange løsninger. Alle sammen skal de bidrage til at løse det enkelte menneskes problemer og den overordnede samfundsudfordring med den smuldrende sammenhængskraft.

Indlægget er også bragt i Jyllands-Posten den 9. marts 2014.

Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Han er også medlem af DSU’s forretningsudvalg og fungerer som journalist på DSU’s medlemsblad DSU’eren.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce