Den 30. januar blev der på DIIS afholdt en konference på engelsk med titlen: Prospects of peace in Afghanistan. Konferencen fik masser af omtale og opmærksomhed, fordi arrangøren af konferencen, Mona Kanwal Sheikh, blev interviewet i DR 2 Deadline et par dage i forvejen, og derfor kom der en hel del studerende fra universitetet og fra andre studier.

De afghanske stemmer bliver overhørt

Der var tre oplægsholdere. Den ene var Felix Kuehn, en tysk Taliban-ekspert. Under foredraget fortalte han, at en af Talibans ambassadører i Pakistan var en god ven af ham. Felix Kuehn sagde helt åbent og ærligt, at han næsten ikke havde noget kendskab til andre dele af Afghanistan end den sydlige del, hvor han havde opdyrket et venskab med talibanerne for at kunne skrive om dem. Han havde fundet ud af, at de havde en anden dagsorden end Al-Queda. Han fortalte om, hvordan hele Talibans struktur hænger sammen, eller snarere, at der manglede en struktur, som kunne gøre deres organisation interessant.

Hvorfor ekskluderer man afghanerne? Har de ikke noget at bidrage med?

Den anden taler var Amina Khan, som talte lige ud af posen uden brug af akademisk jargon, hvilket gjorde det nemmere at forstå hende. Der står tydeligt på hendes meget let tilgængelige CV, at hun er forsker ved Institute of Strategic Studies, ISSI, i hovedstaden Islamabad i Pakistan. Hendes fokus er på Afghanistans og Pakistans stammeområder, det såkaldte FATA.

Konferencens arrangør, Mona Kanwal Sheikh, har også pakistansk baggrund. Mona Kanwal Sheikh og Amina Khan har fremlagt en fælles rapport udgivet få dage inden konference med titlen: Peace pragmatism among the Afghan Taliban. Når jeg nævner alt dette, skyldes det, at de forskellige synspunkter i debatter, diskussioner og konferencer, som omhandler Afghanistan i Danmark, oftest ikke er repræsenteret af afghanere. Hvorfor ekskluderer man afghanerne? Har de ikke noget at bidrage med? 

Talibanerne ansvarlige for den mest primitive form for Sharia

På selve konferencen blev der stillet tre spørgsmål, der var kritiske over for oplægsholderne. To af disse kritiske spørgsmål kom fra to afghanere og en dansker. De tror simpelthen ikke på, at Taliban ønsker fred, og talibanerne blev mistænkeliggjort af dem som marionetdukker for den pakistanske efterretningstjeneste ( ISI).

Den mest opsigtsvækkende kommentar kom fra en pige, som sagde, at hun var meget følelsesmæssigt berørt over situationen i Afghanistan, for takket være talibanerne kunne hendes mor og øvrige familie ikke tage tilbage til Afghanistan for at besøge bedsteforældrenes gravsteder. Hun gav mig sin mailadresse og spurgte, om der ikke var nogen, der kunne skrive den anden side af historien, som er lige så vigtig. Hun mente, at alle oplægsholderne tegnede et rosenrødt billede af talibanerne, som hun havde så svært ved at tro på. Det blev en helt anden konference, end hun havde troet, og hun var mildest talt uenig med dem i deres forsøg på at overbevise deltagerne om, at talibanerne efterhånden ikke er så farlige.

Talibanerne tillod kun uddannelse af jordemødre

Ifølge den nuværende og tidligere regering i Afghanistan får Talibanbevægelsen støtte fra Pakistan. Men går det ikke lige op, når Indien også giver økonomisk støtte til både den nuværende og også tidligere regeringer i Afghanistan? Er Indien, eller for den sags skyld Iran, ikke lige så ansvarlig for den nuværende kaotiske situation i Afghanistan, spurgte jeg yderligere tre afghanere, der også var til konferencen.

Nej, sagde de, fordi det i sin tid var talibanerne, der forsøgte at indføre den mest primitive form for Sharia, hvor kvinder blev pisket, hvis de ikke gik med burka, eller hvis de viste en lille del af kroppen. Talibanerne tillod kun uddannelse af jordemødre. Andre uddannelser og skoler var forbudt for piger. Selv om afghanerne forsøger at komme af med talibanerne, og selv om de er upopulære i Afghanistan, kan de blive ved med at begå farlige terrorangreb ved hjælp af pakistansk støtte. Sådan forstsatte diskussionen uden for DIIS´ lokaler.

Afghanistan-farvel kostede en forsvarsminister

Det er vigtigt at huske, at da Vesten havde brug for at komme ind i Afghanistan for at fange Osama Bin Laden, lederen af Al Queda, var det den nordlige alliance, bestående af tajikker, hazarere og uzbekere, som primært bor i den nordlige del af Afghanistan, der hjalp de vestlige lande.

USA’s forsvarsminister Jim Mattis gik af, fordi han mente, at han ikke kunne forsvare Donald Trumps udmelding om at ville forlade amerikanernes trofaste hjælpere i både Afghanistan og Syrien. Nemlig de afghanere fra den midterste og nordligste del af Afghanistan, som har beskyttet dem og udleveret nødvendige efterretninger om, hvem og hvor truslerne mod de udstationerede amerikanske tropper og NATO’s tropper kom fra.

Her er nogle fakta, som man er nødt til at forholde sig til. Efter 17 lange år med de mest avancerede våben er det ikke lykkedes for den vestlige verden at skubbe talibanerne ud af Afghanistan. Tværtimod. De herskede ikke i den nordlige del af Afghanistan, men nu er der stor risiko for, at man selv i det nordlige Afghanistan vil kunne se små byer blive erobret af talibanerne.

Så meget for den længste og dyreste krig, der er gennemført af amerikanerne. For få dage siden fortalte den nuværende afghanske præsident, at 45.000 afghanske  sikkerhedsfolk er blevet dræbt siden 2014, dvs. siden han kom til magten.

Det er primært talibanerne, der dræber de afghanske soldater. Det er pashtuner, der dræber andre pashtuner. Hvorfor er Indien så elefanten i stuen? 

Afghanistan-konflikten er en stedfortræderkrig mellem Indien og Pakistan

Det skyldes, at Indien på samme måde som Israel i Mellemøsten har vundet alle de krige, de har haft med Pakistan siden 1947. Især var krigen i 1971 afgørende. På trods af, at Pakistan havde opbakning fra Amerika og øvrige vestlige lande, vandt Indien over Pakistan og delte landet i to. Østpakistan blev til Bangladesh, som er et selvstændigt land, og Bangladesh gør præcis det, som Indien ønsker sig i dag. De er blevet gode venner.

Afghanistan-konflikten er en stedfortræderkrig mellem Indien og Pakistan, og den krig vinder Indien ikke. Derfor er det også bestemt i indisk interesse, at amerikanske og andre NATO-tropper var og er stationerede i Afghanistan. Hvilket råd vil et land, der har vundet fire krige mod Pakistan, give til vestlige lande, som er ved at tabe deres allerførste krig mod Taliban? 

Skakmat

Lad være med at trække tropperne tilbage, vil inderne sige til Donald Trump, som er ved at udhule  demokraternes udenrigspolitiske dagsorden, der handler om en meget hurtig tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Afghanistan. De koster de amerikanske skatteydere 45 milliarder dollars om året. Er det virkelig det værd? Er det virkelig værd at spilde så mange penge, energi og tid på en krig, som er umulig at vinde, siger både Joe Biden og Elizabeth Warren, to af demokraternes potentielle præsidentkandidater.

Lad være med at trække tropperne tilbage, vil inderne sige til Donald Trump

Skakmat, sagde Donald Trump for nylig ved at gøre demokraternes udenrigspolitiske dagsorden til sin egen. Hvad med Donald Trumps løfte om at blive Indiens bedste ven og få stemmer fra den rige indiske diaspora i USA? Inderne i USA kommer nok til at stemme på Kamala Harris. Hun spås en god chance for at vinde valget mod Donald Trump af en lektor fra Harvard universitet, Yascha Mounk, som for nylig var i Danmark, og som i Deadline også fortalte, hvad Socialdemokraterne skal gøre for at erobre magten fra de populistiske partier.

Yascha Mounk havde en artikel i det amerikanske tidsskrift “The Slate” den 28. januar 2019, hvor han gjorde rede for, hvorfor senatoren med indisk baggrund,  Kamala Harris, har en god chance for at slå Donald Trump i 2020.

Kamala Harris har indtil videre kun udtalt sig om indenrigspolitiske emner, men hendes primære dagsorden er at samle nationen igen, så vi skal ikke gøre os nogle forhåbninger om, at hun pludselig bliver fortaler for at lade amerikanske tropper blive i Afghanistan.

Det ser sort ud for mine afghanske venner. Pigen i det moderne tøj med korte ærmer fortalte forsamlingen i DIIS den 30. januar, at hun slet ikke tror på det fredsprojekt, så hun kan ikke hente trøst nogen steder.

Harris, Biden og Warren vil hellere bruge de 45 milliarder på de fattige i USA

Trump vil ikke lade de amerikanske tropper blive i Afghanistan. Indiens Premierminister Modi skal også til valg, og han tør ikke tage nogen chancer og sendte heller ikke tropper til Afghanistan. Kamala Harris, Joe Biden og Elizabeth Warren vil hellere bruge de 45 milliarder på de fattige i USA.

Hvem skal hjælpe de stakkels afghanere?

Hvem kan så hjælpe de stakkels afghanere? Det kan russerne, kineserne, iranerne og pakistanerne, hvis ledere utvetydigt har sagt, at de ikke vil have amerikanere i deres baghave med en kikkert i hånden. Hvis amerikanerne vælger at forlade Afghanistan i en fart, skal de regne med, at det ikke bliver nemt at få sådan en strategisk placering så tæt på de lande, som de så gerne vil holde øje med.

Her på falderebet skal det siges, at Afghanistan stadigvæk har den største koncentration af potentielle terrorister i hele verden. Det ved man, og det er terroreksperterne stort set enige i.

Spørgsmålet er, hvad man skal gøre, hvis talibanerne kan skaffe atomvåben og lignende farlige våben. Det allervigtigste spørgsmål er, hvad det internationale samfund vil gøre, hvis alt bliver, som det var i 2001, hvor Taliban beherskede store områder i Afghanistan og pigerne aldrig fik lov til at gå i skole.