Børnemishandling. Sådan er reaktionen fra Dansk Folkepartis folketingsmedlem Marie Krarup, når hun hører, at nogle forældre først henter deres børn klokken 16.30.

Jeg ved ikke, hvilken verden Marie Krarup lever i. Men i min verden og gennem min opvækst var der mange, der først blev hentet i børnehave eller SFO, når klokken slog 16 eller 16.30.

Marie Krarups opdatering er et arrogant angreb mod tusindvis af travle danske børnefamilier, som prøver at få hverdagen til at hænge sammen

Begge mine faglærte forældre har haft traditionelle 8-16-job op igennem min barndom, og så kan man måske kalde mig et barn af industrisamfundet, men for rigtig mange børnefamilier i dagens Danmark er det bare et grundvilkår, at man først kan hente sit barn klokken 16 eller 16.30. Det gør ikke forældrene til hverken dårlige forældre eller ligefrem børnemishandlere, som Krarup jo åbenbart mener.

Der er ikke noget mærkeligt eller skammeligt i at få fri fra arbejde klokken 16 og så haste ned til SFO'en eller daginstitutionen for at hente sit barn. Alternativet havde for mig personligt været at være alene hjemme om eftermiddagen. Det havde ikke givet mig mere tid med mine forældre. De passede jo bare deres arbejde!

Marie Krarups opdatering er et arrogant angreb mod tusindvis af travle danske børnefamilier, som prøver at få hverdagen til at hænge sammen, hvor forældrene hver har et fuldtidsjob og kæmper sig gennem byens trængsel for at nå både afhentning af børn i daginstitutioner, indkøb og alt derimellem.

Krarup henviser til en artikel på Avisen.dk, hvor den 73-årige advokat Klavs Brammer gør sig klog på nutidens samfund. "Jeg var heldig, fordi min første kone havde deltidsarbejde som lærer, så hun kunne hente tidligt. Vi havde også en ung pige, der hjalp," udtaler han i artiklen.

Krarup henviser til en artikel på Avisen.dk, hvor den 73-årige advokat Klavs Brammer gør sig klog på nutidens samfund. "Jeg var heldig, fordi min første kone havde deltidsarbejde som lærer, så hun kunne hente tidligt. Vi havde også en ung pige, der hjalp," udtaler han i artiklen.

Men de privilegier har langt fra alle børnefamilier. I min egen barndom havde begge mine forældre fuldtidsjob, og vi havde ikke nogen ung pige i huset hjemme i parcelhuskvarteret i Kolding.

Den 73-årige Klavs Brammer fortæller også, hvordan hans første hustru (ud af i alt tre, i øvrigt) i en periode på 5-6 år gik hjemme for at passe børnene, som ikke gik i vuggestue eller dagpleje. Imens passede han sin advokatpraksis.

Men mange helt klassiske LO-børnefamilier har altså ikke nogen chance for at lade den ene forsørger kvitte jobbet, fordi den anden er så vellønnet, at det kan hænge sammen økonomisk for familien, sådan som det har været tilfældet for advokaten Klavs Brammer.

I stedet for at tale ned til børnefamilierne og hæve den moralske pegefinger kunne Marie Krarup jo i stedet indgå i en konstruktiv debat om, hvordan vi forbedrer samspillet mellem arbejdsliv og familieliv. Men det er der ikke noget af hos DF'eren.