Henter indhold

13. september 2017

Nyheder
Massiv stigning i antallet af privatskoler
132 nye privatskoler har slået dørene de sidste 10 år. Det er en stigning på 12 procent, mens hver femte folkeskole er lukket. Helt skævt, mener S.

Antallet af frie grundskoler i Danmark er vokset de seneste ti år. 132 nye privat- og friskoler er blevet godkendt af Undervisningsministeriet og dermed oprettet med statsligt tilskud.

Faktisk er der hele 363 skoler, der har søgt Undervisningsministeriet om tilskud, men over halvdelen er blevet afvist. Det viser nye tal, som Undervisningsministeriet har forelagt Netavisen Pio.

Den samlede nettotilvækst for privatskoler i Danmark er dog noget mindre. Fra 2007 til 2016 er der det samlede antal af privatskoler vokset fra 497 til 556 – en vækst på 59 skoler eller cirka 12 procent. Det skyldes, at der i samme periode er nedlagt 73 privatskoler i Danmark. Blandt andet har 15 af de privatskoler, der er oprettet siden 2007, allerede måttet dreje nøglen om igen ved udgangen af 2016.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind mener ikke, at tallene er udtryk for, at forældre ønsker at vende folkeskolen ryggen:

”Jeg tror man skal se meget af stigningen skal ses i lyset af, at der de sidste år er blevet lukket rigtig mange skoler ude lokalt. Kommunalreformen har desværre været årsag til centraliseringer på skoleområdet, og det er den helt forkerte vej at gå. Det handler ikke om, at forældrene ikke vil folkeskolen, men om at forældrene ønsker at bevare en skole i lokalområdet”, fortæller hun til Netavisen Pio.

300 færre folkeskoler
Som det fremgår af figuren ovenfor, så er der fra 2010 sket en markant stigning i både antallet af anmeldte privatskoler og i antallet, der bliver oprettet. Samtidig viser tal fra Undervisningsministeriet, at fra 2010 til 2011 faldt antallet af folkeskoler fra 1.503 til 1.377 – et fald på otte procent på blot ét år. Samlet set er der blevet næsten 300 færre folkeskoler fra 2007 til 2016.

Det store fald kan dels være udtryk for, at mange kommuner efter kommunalreformen forsøgte sig med skolesammenlægninger, dels at kommunernes økonomi i de år var meget presset på grund af den økonomiske krise.

Min forventning er, at vi vil se en stigning igen, når vi kommer om på den anden side af kommunalvalget

Hos Dansk Friskoleforening, der er organisation for 337 frie grundskoler i hele landet, kan kommunikationsansvarlig Maren Skotte godt genkende billedet af, at lukning af lokale folkeskoler får forældre til at samles om at oprette frie grundskoler:

”Vi modtager en del henvendelser fra forældre i mindre kommuner, når der bliver nedlagt folkeskoler. Så sender vi dem en ’startpakke’ og hjælper dem i opstartsfasen. Lige i år er der lidt stilstand, på grund af kommunalvalget. Så er der ingen, der har lyst til at tale om skolelukninger. Men min forventning er, at vi vil se en stigning igen, når vi kommer om på den anden side af kommunalvalget”, fortæller hun.

Centraliseringer kan dog ikke forklare hele udviklingen: “Vi ser dog også i disse år en lille stigning i antallet af friskoler, der oprettes helt fra bunden – alene motiveret af, at man slet og ret vil lave et skolealternativ, som ikke ligner folkeksolen”, uddyber hun.

Kun hver tredje anmodning godkendes
Den nye opgørelse viser også, at det kun er godt en tredjedel af de skoler, der er anmeldt, som faktisk bliver godkendt. Ifølge Maren Skotte er der flere forskellige forklaringer på, at kun en tredjedel af de anmeldte skoler ender med at blive oprettet.

”Forældregrupper bruger det som en ’forsikringsordning’, fordi de måske har hørt på vandrørene, at deres lokale folkeskole kan blive nedlagt. I dag kan man ved at indbetale 30.000 kroner til Undervisningsministeriet genanvende sin anmeldelse i to år, så derfor vælger nogen at sende en anmeldelse, selvom de ikke vil gøre brug af den med det samme”.

Når forældre i nogle tilfælde er ude i god tid, hænger det ifølge Maren Skotte sammen med, at friskolerne skal ansøge om tilskud senest 15. august året før de skal starte op – altså næste et år inden de første elever kan starte. Hun kalder det et ”væsentligt benspænd, der er lagt ind i lovgivningen” i forhold til at kunne oprette nye friskoler.

Hos Socialdemokraterne ser Annette Lind ser dog ikke nogen grund til, at ændre på de nuværende regler for oprettelse af friskoler: ”Jeg synes reglerne i dag er fine. Der skal være et grundlag for at oprette en friskole, og mange steder er det grundlag ikke til stede. Derfor løber det ud i sandet.”.

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO