Massiv vækst i danskere på deltid

Flere og flere danskere arbejder på deltid, og ikke altid med deres gode vilje. Blandt FOA’s medlemmer arbejder over halvdelen nu på deltid.
”Vi har sindssygt mange deltidsansatte”, lyder det fra fagforbundet FOA. Og hvis man kigger på den statistiske udvikling siden årtusindeskiftet, så er der noget der kunne tyde på, at det er en del af en bredere tendens, for der er kommet stadig flere danskere, som er ansat i en deltidsstilling.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, som professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet, har udarbejdet for LO.

870.000 danskere arbejder i atypiske stillinger
Rapporten, der kortlægger de såkaldte ’atypisk ansatte’ i Danmark, peger samtidig på, at netop denne gruppe er markant ringere stillet på deres arbejdsvilkår.

De ’atypiske ansættelser’ dækker over personer, der er ansatte enten i midlertidige stillinger eller i deltidsstillinger – eller i en kombination af begge dele. Dem var der ifølge LO-rapporten cirka 750.000 af i 2015. Dertil kommer 117.000 såkaldte ’soloselvstændige’, det vil sige personer, der arbejder som selvstændige, men ikke har nogen ansatte. Samlet set er der altså cirka 870.000 atypisk beskæftigede i Danmark.

Det svarer til omkring en tredjedel af de danske beskæftigede. Siden årtusindeskiftet er andelen af deltidsstillinger på det danske arbejdsmarked steget fra cirka 20 til cirka 25 procent. Det er primært de 15-24-årige, der i højere grad arbejder deltid i dag end for 15 år siden.

Derimod har andelen af midlertidigt ansatte ligget stabilt omkring 8 procent, og de soloselvstændige omkring 4 procent (bemærk, at der kan være et overlap mellem deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvorfor tallene ikke umiddelbart kan summeres).

De atypiske ansatte er langt fra nogen homogen gruppe. Nogen er ansat på helt almindelige, overenskomstmæssige vilkår, blot for en kortere periode eller kortere ugentlig arbejdstid, mens andre ufrivilligt har måttet acceptere at arbejde som freelance uden at være garanteret basale rettigheder i ansættelsen. For nogen er det et aktivt valg at arbejde mindre eller arbejde som selvstændige, mens det for andre har det været en nødvendighed, fordi de ikke har kunnet få et arbejde på ordinære vilkår.

Den britiske forsker Guy Standing har hæftet betegnelsen ”prekariatet” på netop den gruppe der arbejder uden sikkerhed i ansættelsen og ofte uden at være dækket på samme vilkår som andre i tilfælde af eksempelvis sygdom eller barsel.

Hver anden FOA-medarbejder på deltid
Et af de fagforbund, der har mange deltidsansatte, er de fagforbund FOA. Ifølge de seneste tal fra FOA arbejder hele 51 procent af medlemmerne på deltid, det vil sige, at de arbejder mindre end 37 timer om ugen. Dertil kommer yderligere 16 procent, som har aften- eller nattevagter med typisk 56 timer fordelt over to uger. Kun en tredjedel arbejder 37 timer om ugen eller mere.

Kommunerne tilbyder i dag næsten ikke fuldtidsstillinger

”Vi har sindssygt mange deltidsansatte. Kommunerne tilbyder i dag næsten ikke fuldtidsstillinger, så det er vanskeligt som ung medarbejder at finde en stilling som eksempelvis social- og sundhedsområdet, der er slået op som en fuldtidsstilling”, lyder det fra Jakob Bang, der er forhandlingschef i FOA.

Han fortæller, at mange kommuner synes det er mere fleksibelt med mange deltidsansatte, frem for få fuldtidsansatte, fordi det dels giver kommunerne flere medarbejdere at ”rykke rundt med”, dels gør det nemmere for kommunerne som arbejdsgiverne løbende at tilpasse antallet af medarbejdere.

Næsten hver fjerde ønsker flere timer
Jakob Bang fortæller, at det i mange tilfælde ikke er med medarbejdernes gode vilje, at de kun arbejder på deltid. En undersøgelse fra FOA viser, at en betydelig gruppe faktisk blandt medarbejdere på deltid, så ønsker 22 procent, altså knap hver fjerde, at gå op i arbejdstid.

Det er især de yngre, der ønsker mere arbejdstid

65 procent er tilfredse med deres nuværende arbejdstid, mens 9 procent ønsker at gå yderligere ned i tid. Der er dog stor forskel på tværs af aldersgrupperne. Mens det er næsten hver anden af de unge under 30 år, der ønsker flere timer, så er det kun 10 procent af de ældre over 60 år, der ønsker flere timer.

”Det er især de yngre, der ønsker mere arbejdstid. Blandt de ældre er mange begyndt at mærke konsekvenserne af det hårde fysiske arbejde, så derfor er de fleste godt tilfredse med ikke at arbejde 37 timer om ugen”, fortæller han.

Undersøgelsen viser også, at syv procent af medlemmerne har oplevet at blive tvunget ned i tid på grund af besparelser i kommunerne.

Har pligt til at tilbyde ledige timer
Jakob Bang fortæller, at spørgsmålet flere gange har været taget op i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Men selvom det er lykkedes at lave regler på området, så er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen:

”Reglerne er sådan, at deltidsansatte skal tilbydes flere timer, inden de slår en ny stilling op. Men vi kan se, at det ikke fungerer ordentligt. Mange steder får deltidsansatte ikke tilbudt flere timer, fordi man heller vil have flere ansatte”.

Færre rettigheder under sygdom og barsel
Men hvor slemt står det egentlig til med vilkårene for de atypisk ansatte i Danmark? Rapporten har på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 4.000 respondenter sammenlignet forholdene for de atypisk ansatte med forholdene for lønmodtagere i ordinære job. Her viser det sig blandt andet, at hvor det for normaltansatte kun er 4 procent, der ikke har et ansættelsesbevis, så er tallet for de atypisk ansatte tre gange højere, nemlig hele 12 procent.

Også når der ses på vilkår som løn under sygdom, løn under barns sygdom, løn under barsel og ret til sjette ferieuge er vilkårene for de atypisk ansatte markant dårligere (se figur nedenfor).

Også når det gælder optjening af arbejdsmarkedspension, deltage i medarbejderudviklingssamtale og muligheden for at få kurser og efteruddannelse er de atypisk ansatte dårligere stillet end andre.

Vilkårene er forbedret
Mens det altså ikke er lykkedes at få kommunerne til at tilbyde flere fuldtidsstillinger, det det til gengæld lykkedes at forbedre vilkårene for de mange deltidsansatte. Især dem der arbejder under 15 timer om ugen, som tidligere ikke var ordentligt sikret i tilfælde af eksempelvis sygdom:

”Tidligere var det sådan, at man ikke var berettiget til løn under sygdom, hvis man ikke arbejdede mindst 15 timer om ugen, selvom man var tilknyttet en fast arbejdsgiver. Men fra august 2015 er det tal blevet sat ned til nul timer. Men deltidsansatte er stadig dårligere stillet på den måde, at de spare mindre op til pension”, fortæller han.

Kommunalpolitikerne er jo også arbejdsgivere

Jakob Bang forventer, at spørgsmålet om muligheden for at komme på deltid vil komme op igen i forbindelse med næste års overenskomstforhandlinger. Derudover ser han også det kommende kommunalvalg som en oplagt anledning til at sætte problemstillingen på dagsordenen:

”Kommunalpolitikerne er jo også arbejdsgivere, så det er jo helt oplagt at tage op i forbindelse med kommunalvalget. Det handler i høj grad om at kommunerne skal tilrettelægge arbejdet på en måde, så der kan skabes flere fuldtidsstillinger til dem, der ønsker det.”


Kommentarer fra Facebook