Mavebluse-forbud skaber debat: Udtryk for forældet samfundssyn

Det er ikke pigernes problem, at drengene ikke kan koncentrere sig ved synet af en bar mave, mener politiker.
Foto: Arthur Ivanov/Wikipedia CC BY-SA 2.0
Teenagepiger i mavebluser er no-go på vejlensisk folkeskole.
En folkeskole i Vejle har besluttet at indføre et forbud mod den populære croptops gældende for skolens ældste klasser.

En croptop eller en mavebluse, som det også kaldes, er en kropsnær undertrøje, som ikke dækker maven.

Enkelte elever var blevet bedt om at dække sig mere til.

"Bar mave med videre hører til hjemme i haven, på stranden og ude i sommerlandet," lød det i en besked til forældrene fra skolens ledelse.

Skolens begrundelse er, at alt den eksponerede bare hud er et problem for skolens hormonfyldte drenge, som ikke kan koncentrere sig. Og at bluserne sender de forkerte signaler,

Forbuddet fik blandt andre tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt til tasterne.

"Hvornår stopper vi med at fortælle piger, hvad de kan have på?", skrev hun på Instagram og tilføjede, at det kunne blive en glidebane:

"Hvad bliver det næste?," tilføjede den tidligere statsminister.

Hører sig til på en stripklub

Den tidligere statsministers holdning, deles ikke af alle. Anne Sophie Hermansen fra Berlingske siger til avisen, at hun mener skolen skal være med til at lære eleverne, hvordan man klæder sig ude i det virkelige liv.

"De børn får sig en overraskelse, når de en dag får et arbejde og opdager, at der også her er en arbejdsgiver, der bestemmer, om det tøj, man har på, hører til på en arbejdsplads eller en campingplads – alternativt stripbar," siger hun til avisen.

Seksualiserer helt unge piger

Forbuddet i Vejle vækker også debat blandt politikerne på Christiansborg.

"Det er en både overraskende og ærligt talt, rystende udmelding, som skolen kommer med,” siger folketingsmedlem Charlotte Broman Mølbak fra SF, til Netavisen Pio.”

“Jeg mener, det er udtryk for et meget forældet samfundssyn og det er en hel skæv udvikling. Det kan heller ikke være rigtigt, at man seksualiserer helt unge piger på den her måde og fortæller dem, at sådan kan de ikke gå klædt, fordi så kan drengene ikke finde ud af det.”

Hun mener, at skolen gør drengenes problemer med at koncentrere sig til pigernes problem. Og det er forkert:

“Det er drengenes problem, hvis de ikke kan koncentrere sig, fordi de ser én i crop-top og bar mave. Og det skal jo ikke være sådan, at fordi drengene ikke kan finde ud af det, så lægger man  ansvaret over på pigerne og siger, at "så må pigerne dække sig til".

Har skolen ikke et ansvar for at lære eleverne hvordan man klæder sig i en professionel sammenhæng?

“Nej, det er ikke folkeskolens formål. Skolens opgave er at lære eleverne faglige kundskaber, som de kan bruge i deres videre uddannelse.

Hvordan børnene går klædt skal være forældrenes beslutning, og hvis der er nogle elever som ikke kan finde ud af klæde sig passende på, så må man tage en konkret dialog med dem om det, og ikke bare lave regler, som man trækker ned over hovedet på eleverne,” siger hun.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det undrer mig, at der ikke er nogle psykologer, der har ytret sig i debatten. Unge piger - store skolepiger . er utroligt optaget af, hvordan veninderne ser ud. Hvordan reagerer den pige, der ikke kan fremvise en flad mave som veninderne, men fra naturens hold er skabt mere buttet? Jeg ved, der er mange teenagerpiger der har udviklet spiseforstyrrelser af den årsag.

En bar mave har ikke noget med sex at gøre. Et par bare bryster har ikke noget med sex at gøre. En bar røv har ikke noget med sex at gøre, og skulle man kunne se missen, har det da heller ikke noget med sex at gøre. Ergo piger eller drenge, kvinder og mænd for den sag skyld, kan da bare gå nøgne rundt. Hvis nogen tænker på sex i den anledning, er man da helt forskruet. Og hvorfor går skolepiger med bar mave ? Er der for varmt i klasselokalet ?

Den seneste tid har man også kunnet læse, at flere og flere meget unge piger har fået øjnene op for de behageligheder der følger med en sugardaddy. iPhones, Gucci tasker og meget mere. Pigerne skal jo have deres frihed. Helt uden grænser. Crop tops en god start på vejen og en fornøjelse ar se på set med en mands øjne.

For ja. Vi mænd er her endnu.

"Det er ikke pigernes problem, at drengene ikke kan koncentrere sig ved synet af en bar mave, mener politiker".
Helt enig, MEN fortæl det til dem I ved nok. De skal jo bare se anklen på et hunkønsvæsen, så går de 'amok'.

Nej, det er åbenbart ikke kun drengene der ikke kan koncentrerer sig, men åbenbart også de gamle liderlige mænd!

Hvornår lærer skolelederne at skrive nogle helt generelle påklædnings- og ordensregler for deres skoler?
For tiden florerer et billede af en skolelærer med T-shirt, korte bukser og omvendt kasket - indendørs vel at mærke! I min skoletid bar alle mandlige lærere næsten uden undtagelse jakke og slips på arbejdet, og kvinderne havde klædelige kjoler eller spadseredragter. Så langt tilbage tænker jeg ikke vi skal gå, men vi kan godt sætte nogle rammer - hvis vi vil. Ingen hovedbeklædning inden døre ville være et af mine punkter i påklædningsreglerne.

På Herlufsholm er crop top no go. Hvorfor er der ingen medier, som viser deres bekymringer for denne helt urimmelige friheds indskrænkning der? På Herlofsholm hersker der jo nærmest talibanske tilstandne.

Nå ja. Herlufsholm er en privat skole. Det kan man jo ikke blande sig i. Det koster 55.000 kr, i grundgebyr at være elev på Herlufsholm. Det har mange ikke råd til. Vores døtre må så nøjes med folkeskolen, hvor man som forældre så er tvunget til en halvnøgen kultur for vores døtre.

Er det virkelig kun mig, som synes det er helt galimatias?

Er der nogle drenge, som har udtalt, de har svært ved at koncentrere sig i skolen, når de ser en crop top? Eller er det udtryk for pigernes ønsker? Eller andres fordomme?

Nogen må forklare, hvorfor mange skoler forbyder drenge at gå med kasket. Og om de eventuelt mener, at der skal være forskel på piger og drenges frihed til selv at bestemme deres beklædning.

Crops top til tøser eller klimakatastrofe - Ja, noget skal tiden jo gå med.

Mænd kan også gå med crop-top. Selveste Maha Vajiralongkorn (69 år), den højt ærede konge af Thailand, er ofte set med top mave og crop-top på sine indkøbs turer i det syd tyske.

Tilbage til skole uniform. Det fungere fint i mange lande. Skolen er ikke en natklub.

Enig. Det har tilmed vist sig at skoleuniformer nedsætter småkriminaliteten i skoledistrikterne.

Ja, vi har MEGA problemer her i Danmark, så er Afghanistan vand ved siden af...:-(

Må jeg som en ældre mand give min mening til kende, så er forbuddet mod Crop Top et forældet kvoindesyn der giver reminicenser til Indre Missions tankegang i min barndom.
Mon ikke udstederen af forbuddet er dybt involveret i Indre Mission, og det er hans egne hormoner der koger over så han ikke kan samle tankerne.
Mogens Wedel

Hvorfor er dabatten så kønsopdelt, og kun et problem med piger/kvinders top beklædning?
Drenge bliver i folkeskolen flere steder forbudt at have en jakke på, kasket, eller solbriller.

Som lærer synes jeg at det er mærkeligt at det ene køns påklædning kræver en national debat, mens det andet køn godt må trædes på.

Jeg er personligt ligeglad med hvad med mine elever har på af tøj i skolen, men jeg har da set at der flere steder er direkte forbud af drengens påklædning, med argumenter som har været oppe i debatten.

For mig virker debatten lidt kønsdiskrimination

Daniel Jeg synes at du skal vide at der ikke i brevet til forældrene,
står noget som helst om at det er pigerne der ikke må bruge denne top,'
som lader et stykke af maven som bart hud. I brevet til forældrene står
der at skolen har talt med de elever som er i udskolingsklasserne, at
eleverne ikke må bruge disse toppe i skolen. Som det fremgår aF BREVET
drejer det sig om eleverne og ikke om pigerne. Så det er eleverne som
har haft et møde med skolens ledelse og lærerne, inden brevet er udsendt.

Vanvidsbilisme er pludseligt blevet til et privat problem og ikke et samfundsproblem.

Der er åbenbart ikke brug for generelle hastighedsbegrænsninger i trafikken.

Fremover må betjenten tage en privat snak med den enkelte trafikant.

Altså væk med 50, 60, 80, 90, 110 og 130 km i timen diverse steder.

Generelle problemer i trafikken er et forældet samfundssyn.

Trafikhastighed er et oldtidsfund. Det kan den enkelte forældre nemt selv finde ud af og videreformidle til næste generation.

Politiet får det nemt fremover.

Ligesom skolelærere og pædagoger.

Forældre tager over overalt!

Laissez-faire er tidens ånd.

Opdragelse er for besværligt.

Og vi trækker alle styrker hjem fra Afghanistan!

Det er også besværligt at opdrage folk i udlandet!

Og hvad med klimaet.

Her behøves heller ingen regler?

Landbruget jubler!

Vi må igen alle være her.

Alt menneskeskabt er af det gode!

Fru Thorning har fortrudt sin folkeskolelov.

Der lavede regler for alt!

Men kommer en lærers regel på tværs af fruen og datteren, ja, så er det oldnordisk!

Lad tusinder privatskoler blomstre!

Og det valgte fruen vist også!

Lad politikere passe deres og skolelærere deres!

I dagens skole er så vidt forskellige kulturer i et møde som ofte er fremtvungne af folketingspolitikere.

Hvad der sker i klasselokalet når alle disse vidtforskellige kulturer mødes, er der endnu ingen folketingspolitiker der har turdet tage fat på.

Lærerne ej heller!

Opgaven er så svær at ingen tør nævne det højt. Men skulle jo nødigt fremstå uprofessionel.

Med Folketingets kolossale interesse for det manglende faglige udbytte af folkeskolen de sidste ti år, har ingen lærer turde antyde hvordan grundvilkårene har forandret sig.

Folkeskolen er en kæmpe smeltedigel af diverse kulturer. Og hvilken indvirkning det i VIRKELIGHEDEN har på den pædagogiske situation i klasselokalet tør ingen folkeskolelærer stå frem og fortælle om.

At de danske soldater i Afghanistan udnyttede lokale tolke for at udføre deres opgaver, er nu gået op for danskerne.

At skoleinspektører forsøger at indføre generelle regerer for at “springe tolke-indsatsen over” i folkeskolen, kan være forståeligt.

Men at der også skal ansættes tolke for at fru Thorning kan forstå reglerne, falder tilbage på fruen selv.

Antallet af minutter per lærer per elev satte fruen kraftigt ned!

Og har givet miseren. Tolkeindsatsen i folkeskolen skar damen væk!

Lærerne argumenterede for at der skulle være tid til den enkelte elev!

Det lyttede fruen ikke på!

Sygeplejerskerne argumenterer i øjeblikket på gader og stræder for at der skal være til den enkelte patient.

Hvad sygeplejersker bruger af tid på tolkeopgaver sammenlignet med for 25 år siden, er der ingen der tør tale om!

Antallet betyder noget siger fru Frederiksen i modsætning til fru Thorning!

Lad os se om fru Frederiksen kender den nye kultur der er overalt på sygehusgangene.

Såvel som i folkeskolen. VIRKELIGHEDENS reelle problemer.

En lærers vigtigste opgave er at lære den enkelte elev at kunne klare sig selv ude i samfundet som voksen.

En sygeplejerskers vigtigste opgave er at lære den enkelte patient at kunne klare sig selv ude i samfundet når sygdomsforløbet er afsluttet.

To erhvervsgrupper der stiller store krav til sig selv!

Og ind imellem får lov til at lykkes!

Hvis elever og patienter kommer med fælles kultur er opgaven let.

Jo flere kulturer, jo længere tid tager opgaven.

Antallet betyder noget. Altså kulturer!

Nu går fru Thorning ind for at ethvert barn kommer med sin kultur!

Fruen der skar alt fornuft bort fra folkeskolen.

Man ligger som man reder!

Regeltyranniet er over os!

Annonce