Annonce

May vil udskyde Brexit og venstrefløjen vil ind i regnemaskinerne

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Tirsdag blev dagen, hvor Therese May åbnede op for at udskyde Brexit i håbet om at undgå ”No Deal”-scenariet. På den hjemlige scene vil SF og Enhedslisten nu bag Finansministeriets regnemodeler, som de mener undlader vigtige detaljer, mens Statens Serum Institut afviser risiko ved vaccine.

May åben for at udskyde Brexit

Den britiske premierminister, Theresa May, er klar til at tilbyde det britiske parlament op mod tre ny afstemninger om scenarierne for briternes udtræden af EU. Heriblandt muligheden for at udskyde Brexit.

Theresa Mays melding kommer på dagen, hvor hun skal informere det britiske parlamentet om status på forhandlinger med EU om det forestående Brexit. Parlamentet skal senest den 12. marts stemme om den eventuelle nyr aftale med EU, som May forsøger at forhandle sig frem til. Bliver aftalen nedstemt igen, som tilfældet var i januar, risikerer Storbritannien at forlade EU uden en aftale – det såkaldte ”No deal” scenarie. Læs mere her.

Den danske klimalov er forældet

Sådan lyder det fra Sarah Louise Nash, forsker ved University of Natural, som Altinget har snakket med. Ifølge Nash er den danske klimalov ikke forpligtende og tager heller ikke højde for Paris-aftalen fra 2015, som Danmark er med i.

Nash påpeger, at ét af problemerne med den danske lovgivning er, at den er fra 2014, og derfor i sagens natur ikke er tilpasset Paris-aftalen. Hovedformålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning under to grader, og det er meningen, at de rige lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an. Du kan læse kritikken af den danske klimalov her.

Statens Serum Institut afviser risiko ved vaccine

Statens Serum Institut opfordrer danskerne til at blive vaccineret mod mæslinger, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen tidligere. Skulle man være blandt dem, der ikke kan huske, om de tidligere har haft mæslinger eller fået vaccinen, kan man også roligt gå til lægen og få det gjort alligevel. Det er nemlig ikke forbundet med nogen risiko. Det fortæller afdelingslæge på Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen.

Hvis man er i tvivl, så er det bedre at vaccinere end at lade være

”Hvis man er i tvivl, så er det bedre at vaccinere end at lade være. Man skal heller ikke begynde at måle antistoffer i kroppen. Skulle man allerede være immun, så sker der ikke noget ved at vaccinere. Vaccinen vil bare blive neutraliseret af ens immunsystem. Der er ikke nogen risiko ved at vaccinere en, der allerede er beskyttet”, siger Peter Henrik Andersen til DR Nyheder.

Nyt forslag: Venstrefløjen vil bag om Finansministeriets tal

Ministeriernes tal skal være lettere at gå efter i sømmene for eksperter og opposition. Det mener Enhedslisten og SF, der med otte nye tiltag til at sikre gennemsigtighed i beregningerne

Tal og beregninger fylder meget i den politiske debat, men de kan også være svære at gennemskue. Derfor har politikerne brug for at kunne komme bag om tallene og få indblik i de økonomiske forudsætninger og mellemregninger, der ligger til grund for blandt andet Finansministeriets regnemetoder. Læs vores historie her.

Mere end hver anden faglært kvitter arbejdet, før de fylder 62

Selvom ældre generelt set bliver længere på arbejdsmarkedet, end de gjorde for bare 15 år siden, så er der store forskelle at spore, når man ser på, hvilken stilling den ældre har haft det meste af sit liv. 59 procent af de ufaglærte grupper havde i 2017 forladt arbejdsmarkedet helt, allerede inden de var fyldt 62 år.

Det viser undersøgelser fra Det nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, om ældres tilbagetrækningsmønster. Læs mere om undersøgelsens konklusioner her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet