McJobbere vil have løn McHop

Amerikanske fastfoodmedarbejdere kæmper for højere løn og for retten til at organisere sig.
Den 29. august går medarbejderne på McDonalds, Burger King og en lang række andre amerikanske fastfoodrestauranter i strejke. De kræver at lønnen i branchen for almindelige medarbejdere sættes op fra de nuværende omkring $8 til $15 og at medarbejderne desuden får lov til at danne og være medlem af fagforening, uden at risikere at blive fyret eller forfulgt.Kampagnen “Low Pay Is Not OK” forsøger at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at selv om burgerkæderne har milliardoverskud og ledelserne har oplevet kæmpe lønstigninger, så bliver fuldtidsansatte medarbejdere nødt til at ty til offentlig hjælp, f.eks. food stamps, for at overleve. Lønnen på de knap 50 kroner i timen er simpelthen ikke nok.Kampagnen argumenterer med at det ikke kun handler om den enkelte medarbejder, men om at genopbygge den amerikanske middeklasse.”Lavtlønsjob er de hurtigste voksende jobs i landet, og de (firmaerne) bliver nødt til at betale mere, så lønmodtagere som os kan få enderne til at mødes og så vi kan genopbygge middelklassen og få økonomien i gang igen.”Kampagnen har fået den amerikanske højrefløj op af stolene. Den af fastfoodrestaurationerne finansierede tænketank, med det meget neutrale navn, Employment Policies Institute, har været ude med undersøgelser der angiveligt viser, at en højere minimumsløn vil koste jobs, fordi fastfoodkæderne vil automatisere og at prisen på en Big Mac skal stige med $1,28 eller knap en tier.Det har dog ikke helt været tilfældet i San Francisco, hvor man i 2007 hævede minimumslønnen til dengang $9,14, hvor økonomer lavede en undersøgelse.
Politikken øgede lønmodtagernes løn og mindskede lønspredningningen, men skabte ingen målbar jobtab blandt de berørte restauranter,” konkludere undersøgelsen, som dog måtte erkende at prisen på mad steg en smule. Blandt de øvrige konsekvenser af lønstigningen var at fastholdelsen af medarbejdere steg og antallet af fuldtidsbeskæftigede steg. Den amerikanske kampagne for højere minimumsløn og retten til faglig organisering er en lille del af den globale kamp, der er blevet intensiveret siden finanskrisen, hvor multinationale selskaber og højrefløjens ideologer kæmper for aktionærernes og chefernes ret til at beholde profit og enorme lønninger og en arbejderklasse, der kæmper for chancen for ikke at skulle leve af socialhjælp.Se desuden Daily Shows dækning her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce