Med dannelsen som drivkraften

Essay: Socialdemokraterne skal skabe et samfund, der tager hånd om de svage uden at bremse den aktive gruppe.
Vi lever i en tid, hvor vi har det svært med fællesskabet - særligt når fællesskabet også inkluderer de fremmede, er uenigheden stor. Derfor skal vores nye principprogram have fokus på uddannelse og dannelse som drivkraft til forståelsen af fællesskabets betydning og styrke samt udvikling af samfundet. Dette essay har fokus på flere vigtige elementer, som partiets nye principprogram skal indeholde.

Uddannelse og dannelse
Dannelsen kræver mange færdigheder – international forståelse, anvendelse af teknologi samt evnen til at mestre sprog og matematik. Derfor skal vi have fokus på uddannelse.

Efter flere års arbejde uden for skolen kom jeg tilbage til min ”egen skole” som leder. Jeg glædede mig meget til mødet med lærerne, eleverne og til de mange ændringer som jeg nok ville opleve. Ændringerne kan beskrives ret kort – der er større fokus på det faglige fra de voksnes side - men børnene har mere fokus på livet blandt venner, computerspil og livet i fantasien med ”Harry Potter” og ”Ringenes Herre”.

På trods af det forskellige fokus voksne/børn, har skolen generelt succes med både det faglige arbejde, og fællesskabets sociale betydning. Mange socialdemokrater synes, at resultatet af undervisningen skal måles med et tal – et tal der bestemmer fremtiden for et ungt menneske. Det er ikke rart at føle sig kasseret, fordi man tildeles et tal, der er for lille, og hvordan måler man egentlig værdier og andre kompetencer!

Når samfundet kræver, at vi alle tager en uddannelse, skal vi vel ikke kassere nogen, slet ikke når vi kræver, at de går op til en eksamen. Når alt kommer til alt, så håber vi, jo også at uddannelsen har givet den almene dannelse, som fællesskabet forventer og kræver. Og det er jo ikke noget der kan måles.

Almen dannelse kræver faglig fordybelse, derfor har skolen rigtig mange opgaver. Fagene står i kø for at få en god og stor plads for at bibringe eleverne høj faglighed. Jeg synes, at vi bør overveje, hvad de enkelte fag bidrager med i helheden og i forbindelse med samfundets udvikling. Kristendomskundskab har stadig en fremtrædende plads på skoleskemaet. Jeg tager lige netop dette fag op til diskussion, fordi drøftelse af dette fags placering i skolens hverdag altid skaber debat, og det er den politiske debat, der udvikler forståelse for samfundet. Jeg kunne godt vælge andre fag, men når vi drøfter kristendom kommer mange holdninger for dagens lys. Jeg oplever, at mange socialdemokrater ikke dyrker Gud, Jesus, Helligånden samt Genopstandelsen særlig meget – det er så abstrakt, at vi har svært ved at tage det bogstaveligt. Vi bruger vores energi på at arbejde med værdierne humanisme, demokrati og international solidaritet. Jeg ved godt, at kristendommen ikke er og skal være så jordnær, men det er vel ikke en løsning at tro på Gud, Jesus, Helligånden og Genopstandelsen. Hermed afviser jeg ikke det ukendte - jeg tvivler også - men vælger ikke den nemme løsning, som kristendommen foreskriver. Det er os mennesker, der skaber den medfølelse og kærlighed til andre, og vores ”næste” er også mennesker fra Syrien eller andre steder i Afrika – ikke kun den nærmeste familie, som nogle kristne påstår.

Det sociale fællesskab
Vi tager hånd om alle - vi har ikke råd til andet

Det er ret ofte jeg hører bemærkninger om, at den offentlige sektor er for stor og serviceniveauet for lavt at skatten er for høj osv. Det er ikke rigtigt. Hvis vi sammenligner os med landene omkring os er serviceniveauet og skattetrykket temmelig ens. Vi har opbygget et fællesskab, hvor vi prioriterer tryghed og velfærd til alle, og det er et fornuftigt politisk valg. Tænk hvis vi ikke havde et godt og gratis sundhedssystem - et velfungerende uddannelsessystem - en veletableret infrastruktur - vores sikkerhedsnet er uundværlig i et samfund i som vores.

Velfærdsamfundet kræver, at vi alle betaler skat, og det accepterer de fleste. Når vi betaler skat, skal der også være lige adgang til offentlig service. Men på trods af vores velfungerende sundhedssystem, er der stadig skævheder, som vi skal arbejde på at nivellere, vi kan ikke være andet bekendt som socialdemokrater.

Miljøet og ressourceforbrug
Bæredygtig udvikling med et behersket forbrug og fokus på vedvarende energi, hvor el erstatter en del af olie- og benzin forbruget.

Vi skal værne om vores miljø og derfor støtte el-biler og offentlig transport. Vindmøllerne producerer stadig strøm om natten, som vi ikke bruger – det lyder mærkeligt, men sandt. Vi skal sortere og genbruge de dele af vores affald, som kan genanvendes, og der er lang vej til målet.

International solidaritet - fremtidens styrke
Vi skal i EU deles om udfordringen med de mange flygtninge vi modtager, og da socialdemokrater sætter international solidaritet i centrum, ved vi også, hvad vi skal arbejde med.

I Hillerød arbejder vi bevidst med at integrere de mange nye flygtninge og indvandrere, vi modtager. Vi åbner vores sportsklubber og kulturtilbud og tilbyder derfor gæsterne mange forskellige aktiviteter.

Flygtningekrisen kan kun løses i et internationalt fællesskab, det betyder, at vi skal sætte fokus på det internationale samarbejde med det formål at skabe de bedste rammer for de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.

De flygtninge EU har og bør tage skal fordeles, og vi skal tage godt imod vores andel. Det er en politisk udfordring, som vi kan løse, hvis vi vil - ja, altså hvis vi stadig vil arbejde med værdierne humanisme, demokrati og international solidaritet. Vi skal i samarbejde med erhvervslivet og lokalmiljøet tilbyde gæsterne et arbejde samt et aktivt fællesskab. Derfor vil vi ikke acceptere, at vi har indvandrere, der har boet i Danmark i flere år uden at kunne tale dansk, og vi vil ikke acceptere, at vi har analfabeter i Danmark. Sproget er ethvert demokratisk samfunds kerne, og det er vejen til aktiv deltagelse i demokratiet og dermed forståelse også af vores kultur.

Alt det betyder, at vi skal bibeholde tilslutningen til de internationale konventioner. Det er fornuftigt, fordi vi uden konventioner vil komme til at leve i en kaotisk verden. Vi skal arbejde med en ligeværdig integration, fordi vi har ressourcerne, og fordi vi er et velfungerede samfund, der kan skabe den tryghed som indvandrere og flygtninge søger.

Vi kan naturligvis ikke bare åbne døren, der er nemlig grænser for, hvor mange vi kan skabe tryghed for, men diskussionen i dag omhandler økonomi og ikke solidaritet.

Men lad os nu i fællesskab arbejde for en vellykket integration, vi kan ikke være andet bekendt, og det er en politisk beslutning, hvor ressourcerne skal komme fra. Det er ikke i orden kun at tage midlerne fra udviklingspuljen samt forvente at kommunerne betaler resten. Hvorfor ikke vælge at sløjfe et par af de planlagte motorveje eller reducere købet af militærfly. Det er en politisk beslutning, og vi socialdemokrater skal melde klart ud.

Hvad gør vi socialdemokrater nu….
Mange med mig oplever ofte politikere i et verbalt ”slagsmål”, hvor de kun ønsker at promovere sig selv, og politik skal jo være til gavn for borgerne. Derfor synes jeg, at vi skal sætte fokus på de mange politiske aftaler, der skaber udvikling i samfundet, og vi skal vise i aktiv handling, at vi socialdemokrater vil samarbejdet.

Måske er politikerleden grunden til, at de politiske partiers medlemstal falder og falder. F.eks. har socialdemokratiet i dag kun ca. 40.000 medlemmer - i 60’erne var vi ca. 250.000 – det er da et fald, der er til at tage at føle på. Der er i alt ca. 150.000 personer i Danmark, som er medlem i et politisk parti, hvilket svarer til medlemstallet i Danmarks Naturfredningsforening. DN yder en flot indsats, og vi socialdemokrater prøver også at sætte et aftryk på samfundets udvikling, men det er ikke stort nok, synes jeg.

Så, hvis vi vil sætte et større præg på samfundets dagsorden, skal vi være klare i vores udmeldinger, og handlingerne skal følge partiets ideologi. Jeg oplever, at det er NGO’erne og medierne, der sætter dagsordenen i dag. Vi skal gøre det bedre end dem, fordi vores arbejde er vigtigt. NGO’erne arbejder indenfor et smalt område med klare udmeldinger. Vi skal benytte de nye elektroniske medier meget mere – det skal være ansigtet udadtil fremover, da vi ved brug af de sociale medier rammer en større gruppe potentielle socialdemokrater hurtigere.

Per Kristensen er uddannet lærer, og har været skolekonsulent og viceskoleleder og er nu pensionist.


Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets essay-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.

Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.

Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Bent Hansen: Frihed, lighed, deltagelse
Charlotte Holtermann: Et princip om en værdig død
Charlotte S.H. Jensen: … for at fri vor bundne ånd
Ellen Marie Andreasen: Unge har brug for successer – ikke mere pres
Filip Sebastian: Socialdemokratiet i fortid og fremtid
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Henning Tjørnehøj: Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse
Inger-Lise Nedergaard Carstensen og Vivian Nedergaard T. Brodthagen: Visioner og virkelighed
Jeppe Lindstrøm Christiansen: Vores Socialdemokrati
Jesper Knudsen: Socialdemokratiet må tilbage til rødderne
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Kurt Kirkedal Jensen: Det skulle have været så godt
Morgan Krüger: Uddannelsespolitikken skal ud af overfløjens hænder
Nicolai Kjærgaard Sørensen: S skal ud af sin comfort zone
Ole Lund Petersen: Det står vi for
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Tommy J. Johnsen: Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag


Kommentarer fra Facebook