Mens feel good udsendelserne i den attraktive aftenflade på TV svømmer over med sukkersøde ligegyldigheder om hvordan de nyvalgte skal få hverdagen til at hænge sammen som ministre, er underlægningsmusikken en ganske anden og barsk.

Brutalitet, arrogance, politisk korruption, kynisme, grådighed og egoisme er nogle af de centrale pejlemærker for liberalismen her i Danmark, og vi kan allerede nu fornemme, det bliver underlægningsmusikken for denne regerings initiativer.

Som gale høns der på en mødding fiser rundt for at undgå at få lort på kløerne, stepper politikerne rundt i den ene løgnagtige søforklaring efter den anden om, hvorfor det de mente tidligere, nu ikke gælder længere. Det er helt utrolig, men vi har da lært nu, i Danmark som i USA, at alt gælder for at komme til og få magt. Sig og mén, hvad du lyster, så længe det giver dig taletid i medierne, det er målet. Ikke indholdet i det, du siger.

De der har nok, skal også have i pose og sæk
Jeg kan egentlig ikke lade være med at tænke på vor børneopdragelse i dette land. Vi, forældre som skole, og andre, der har med vore børn at gøre i deres opvækst, gør hvad vi kan for at banke ind i hovederne på børn og unge; ”I må ikke lyve”, ”I må ikke tale usandt for egen vindings skyld” og så videre.

Det er godt nok forunderligt, at mennesker, der overtager den værdi, en virksomhed har, ikke skal betale skat

Efter udviklingen i dansk politik i de seneste måneder skal vi måske ændre fokus og lærer børnene at lyve bedre end før og mere vedholdende, så de får stor personlig gevinst ud af det. Og så skal vi rose dem bagefter, ganske som den nye regering roses og omtales positiv i medierne.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at de kommende år med denne regering vil betyde massive økonomiske begunstigelser til den del af danskerne, der i forvejen har så rigeligt. Og under overskriften ”De der har nok, skal også have i pose og sæk”, har man allerede annonceret en ophævelse af arveafgiften. Det er godt nok forunderligt, at mennesker, der modtager eller overtager den værdi, en virksomhed har, ikke skal betale skat heraf.

Vi andre skal betale skat af vor indkomst. Men nu kan landbruget, der i 2016 modtog støtte fra EU og Danmark i størrelsesordenen 49.016.200.000 kroner med godsejere og storbønder i spidsen, sammen med små og store virksomhedsejere – eksempelvis Lego og Lars Larsen – overdrage deres værdier til sønner og døtre, uden der skal betales skat. Liberalismens utøjlelige grådigheds sande ansigt.

Længere arbejdsliv presser hospitalerne
Den skattelettelse til velhaverne, som en sænkning af arveafgiften i virkeligheden er, skal så betales i samfundsregnskabet. Det er et ikke ringe milliardbeløb vi her har fat i, og som skal skrælles af andre budgetter for at de rigeste kan fritages yderligere for at betale skat. Hvor pengene findes ved vi ikke endnu. Men de manglende milliarder vokser ikke på træerne i St. Jørgens Gård.

Måske skal der skæres mere ned på hospitalerne, men det kan jo også være ligegyldig, for de der har penge, kommer ikke på disse ”taberfabrikker”, hvor selv de dygtigste læger nu flygter fra på grund af nedskæringer.

De der har penge, kommer ikke på disse ”taberfabrikker”, hvor selv de dygtigste læger nu flygter fra på grund af nedskæringer

Hospitalerne bliver der i øvrigt tryk på i de kommende år, alene med afsæt i, at alle skal arbejde i endnu flere år. Lidt underligt, at der ikke er nedsat en kommission til at vurderer konsekvenserne af det, men det er vel fordi, politikerne ikke ønsker at befolkningen skal hører svaret.

Det er sikkert og vist, at vi lever længere, men kan vi fysisk holde til det? Der bliver ekstra meget reparationsarbejde og udskiftninger i led og knogler, også for mennesker på den anden side af de 65 år, for bliver de ikke lavet, mister de indtægt og smides ud af dagpengesystemet. Er der taget højde for det?

Hvor skal nedslidte finde sig et arbejde?
Det har længe stået højt på liberalisternes dagsorden, at almindelige lønmodtagere ved at arbejde i flere år før pension skal betale for skattelettelserne til virksomheder og den velhavende del af befolkningen, der ikke er besværet af job med lav løn og kontant nedslidning.

Det er jo omkostningsfrit for de regerende liberalister at hæve pensionsalderen for befolkningen, da deres kernevælgere har råd til at tegne en pensionsordning for sig selv, så de kan gå fra, når de ikke kan mere. Og når de lønmodtagere, der skal arbejde længere, er med til at finansierer deres skattelettelser, så får de velhavende endnu bedre råd til at indbetale mere på deres private pensionsordning, så de kan gå fra arbejdsmarkedet tidligere.  Var der lige nogen, der fik en lang næse?

”Åhhhh vi havde lige satset på en yngre, så der er noget at bygge på”

Men er der så et arbejdsmarked for folk over 63 år? Ikke i dag. ”Åhhhh vi havde lige satset på en yngre, så der er noget at bygge på”. Hvis man da i det hele taget får et svar på en ansøgning, når man er over 60 år. Er man i dag fyret fra sin virksomhed som ufaglært, er der reelt ekstrem få jobmuligheder i det væld af job, der udbydes.

Og da liberalismen i dette land ikke vi bruge flere penge på uddannelser til folk – og slet ikke folk over 60, selv om uddannet arbejdskraft efterspørges alle vegne – så vil konsekvensen være, at mange ældre i årene der kommer ikke når den hævede pensionsalder i arbejde, men i armod.

Liberalismens lakajer fester på business class
Jeg syntes det er arrogant, kynisk og brutalt at forlange af folk, at de skal arbejde længere, inden de kan gå på pension, uden at sikre at forudsætningerne er til stede. Virksomhederne efterspørger dem jo ikke blot fordi fratrædelsesalderen er steget. Virksomheder efterspørger kompetencer, de ældre ikke får, fordi pengene skal gå til skattelettelser til den økonomiske elite.

Virksomheder efterspørger kompetencer, de ældre ikke får, fordi pengene skal gå til skattelettelser

Hvis de ældre er på dagpenge og bliver syge, hvad der jo kan ske, når man er på den anden side af 64 år, ekspederes de i løbet af tre måneder ud af jobcentrene. ”Du kan jo ikke fortsætte med at gå her og få sygedagpenge”, lyder det efter tre måneder, og da du ikke kan melde dig ledig som syg, havner du på kontanthjælp – som du dog ikke kan få, da du er gift. Og når den anden ægtefælle så også mister sit arbejde og ikke kan blive ansat nogen steder, fordi vedkommende er mellem 65 og 70 år, så er der heller ikke kontanthjælp her, før bil, hus og andet af værdi er solgt.

Medens liberalismens lakajer fester på samfundets business class og skåler for de politiske beslutninger, der fyldte deres lommer til bristepunktet, står en stigende del af befolkningen med ryggen mod muren. Socialt og økonomisk.

 
Poul Erik Skov Christensen var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning