Medarbejderne siger fra overfor ledelsens griskhed

Medarbejderne på en lang række danske virksomheder nedlægger arbejdet i protest mod arbejdsgivere der har rekordoverskud, samtidig med at de kræver lønnedgang.
Vi har troet på, at vi kunne få en jobfest, når vi aflyste lønfesten. Men det er svært at forstå, at løntilbageholdenheden kun gælder for folkene på gulvet, mens direktionslokalerne fyldes op med guld.

I løbet af de seneste uger har der været arbejdsnedlæggelser på en række større danske virksomheder. Selvom det er lokale årsager, der får medarbejderne til at gå hjem, så er der noget, der binder dem sammen.

Det begyndte på Danfoss’ afdelinger i Nordborg og Gråsten. Her kunne man op til de lokale lønforhandlinger læse i medierne at Danfoss sidste år havde et overskud på 3 milliarder kroner. Dette udløste en kontant bonus på 81 millioner kroner til deling mellem de tre direktører. Men medarbejderne – der har leveret det arbejde, der har ført til milliardoverskuddet – blev blot tilbudt en lønstigning på cirka 1 pct. Dette misforhold fik bægeret til at flyde over og medarbejderne valgte at nedlægge arbejdet i seks dage.

Tilsvarende i sidste uge, hvor mange medarbejdere hos TDC nedlagde arbejdet. TDC havde et overskud på godt 3,2 mia. kroner – og efter flere år med ingen eller meget lave lønstigninger mente medarbejderne, at det var på tide med en reallønsstigning og et stop for de store fyringsrunder. Ledelsen afviste, og medarbejdernes reaktion var ligesom hos Danfoss at gå hjem og sende et klart signal til ledelsen.

Det er svært at forstå, at landbruget – det absolut mest statsstøttede erhverv i Danmark – konsekvent lukker arbejdspladser og flytter produktion ud af landet med danske skattekroner i ryggen.

Senest har historien om Danish Crowns slagteri på Bornholm præget medierne. Her var ledelsens udspil, at medarbejderne skulle gå 8 pct. ned i løn, hvilket rundt regnet svarer til ca. 30.000 kr. om året. Det skete umiddelbart efter, at Danish Crown havde præsenteret et regnskab, der viser et overskud på godt en milliard kroner – og den samlede lønsum til de tre direktører steg fra 24 til 26 millioner kroner fra 2012 til 2013. Også her valgte medarbejderne at nedlægge arbejdet.

Fælles for arbejdsnedlæggelserne er, at medarbejderne sender et meget klart signal: Nu har vi holdt igen ved lønforhandlingerne siden krisen begyndte i 2008. Vi har troet på, at vi kunne få en jobfest, når vi aflyste lønfesten. Men det er svært at forstå, at løntilbageholdenheden kun gælder for folkene på gulvet, mens direktionslokalerne fyldes op med guld. Det er svært at forstå, at medarbejderne skal have færre penge i lommen, når aktionærernes depoter fyldes op med aktieudbytte. Det er svært at forstå, at landbruget – det absolut mest statsstøttede erhverv i Danmark – konsekvent lukker arbejdspladser og flytter produktion ud af landet med danske skattekroner i ryggen. Det er denne griskhed, der får folk til at sige fra.

Tirsdag blev der så landet en aftale om redning af det bornholmske slagteri. Aftalen handler om at investere i og udvikle virksomheden og dermed fastholde arbejdspladserne. Den stik modsatte retning end hvad ledelsens udspil var.

Aftalen viser, at når ledelsen dropper de håbløse krav og i stedet indlader sig på en konstruktiv samtale med medarbejderne, så er det muligt at finde en god løsning. Sådan fungerer den danske model nemlig.

Og hvis ledelsen hos TDC, Danfoss og alle de andre store danske virksomheder, vil have vækst og fremgang, så må de til at lytte lidt mere til deres medarbejdere og knap så meget til deres indre griskhed.

Kasper Palm er faglig sekretær i Dansk Metal


Forbundssekretær i Dansk Metal


Kommentarer fra Facebook