Medie: Cepos har misforstået studie om effekt af nedlukninger

“Cepos' fortolkning af vores studie er faktisk forkert,” skriver professor Jean-Philippe Bonardi til Detektor
Ifølge den liberale tænketank Cepos behøver vi ikke at lukke store dele af samfundet i kampen mod coronavirusset.

Vi kan nøjes med at lukke kirkerne. Det viser et schweizisk studie, skriver Cepos.

Men Cepos misforstår, ifølge Detektor, studiet. Tænketankens udlægning af studiets pointer er ”enormt overdrevet”, skriver forskeren bag studiet, Jean-Philippe Bonardi, til DR-programmet Detektor.

Cepos: Statens nedlukninger har kun marginal betydning

Cepos fremhæver studiet fra Bonardi som et bevis på, at ”borgernes frivillige adfærd er afgørende for pandemiens udvikling, mens statens nedlukninger kun har marginal betydning”, skriver tænketanken i en størr  gennemgang  af flere studier.

Ifølge Cepos viser Bonardis  studie, at effekten af nedlukninger er ”nul procent”.

I “Danmarks borgerlige medie” Kontrast udtaler Cepos’ specialkonsulent, Jonas Herby:

De er kommet frem til, at det ikke betyder noget, hvor kraftigt et land lukker ned

“De er kommet frem til, at det ikke betyder noget, hvor kraftigt et land lukker ned. Det handler om at sende et signal til befolkningen, og så begynder den at passe på.”

Det er altså ikke nedlukningerne i sig selv, der virker, men signalet ved nedlukningerne, der får folk til at ændre adfærd. For eksempel ved at holde større afstand til hinanden.

Derfor kan man ifølge studiet nøjes med bare at lukke kirkerne, skrev Jonas Herby efterfølgende i et  blogindlæg  i Punditokaterne, en liberal og markedsøkonomisk orienteret blog:

“Man opnår altså – ifølge Bonardi – samme effekt ved blot at lukke for eksempel kirkerne, som man gør ved at lukke kirkerne, service- og oplevelsesøkonomien, skolerne og indføre forsamlings- og udgangsforbud. Samme effekt!? Så er det jo – trods alt – ikke svært at vælge.”

Professor Bonardi: "De delvise nedlukninger har en ægte effekt"

Hovedforfatteren bag studiet, som Cepos referer til, hedder Jean-Philippe Bonardi. Han er er professor på det økonomiske fakultet på universitet i den schweiziske by, Lausanne.

“Cepos' fortolkning af vores studie er faktisk forkert,” skriver professor Jean-Philippe Bonardi til Detektor.

Men de delvise nedlukninger har en ægte effekt på både dødsfald og spredningen af virus

“Men de delvise nedlukninger har en ægte effekt på både dødsfald og spredningen af virus,” skriver Jean-Philippe Bonardi.

Ifølge Cepos kan man for eksempel nøjes med at lukke kirkerne, men det viser studiet ikke, siger professoren.

“Definitionen af delvise nedlukninger er faktisk bredere end kirkelukninger,” skriver Jean-Philippe Bonardi til Detektor.

Bonardi understreger over for Detektor, at signalet i sig selv har en vis selvstændig, men signalet i sig selv er ikke tilstrækkeligt:

“Der er en form for effekt af signalet, men man kan ikke sige, at signalet i sig selv er nok,” skriver Jean-Philippe Bonardi og henviser til en opdateret udgave af studiet fra marts.

I alt anslår forskerne i det opdaterede studie, at nedlukningerne sidste år forhindrede omkring 5,5 millioner dødsfald i lidt over 100 lande.

Jonas Herby afviser Detektors fremstilling

Cepos-specialkonsulent Jonas Herby afviser i et blogindlæg 4. marts i Ponditokraterne Detektors fremstilling.

Her betegner Herby Detektors "beskyldninger", som "usande".

"Detektor har  skrevet en artikel om min fortolkning af Bonardi m.fl. (2020), hvor de forsømmer at formidle sandheden og dermed får det til at fremstå som om, jeg misrepræsenterer resultaterne i studiet. Men Detektor har skrevet en artikel, der ikke er nogen som helst begrundelse for," skriver Herby og fortsætter:

Detektor har skrevet en artikel, der ikke er nogen som helst begrundelse for

"Jeg har derfor valgt at fremlægge dokumentation for de meget konkrete mail-svar, jeg har fået på mine spørgsmål fra hovedforfatteren på studiet, Professor Jean-Philippe Bonardi."

Læs Jonas Herbys fulde svar på Detektor-artiklen her.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

CEPOS er "blå". Når man ved det forstår man bedre. "BLÅ". Og det siger jo alt.

Skattenedsættelser så vil Corona forsvinde helt af sig selv 😜

"Vi kan nøjes med at lukke kirkerne" Cepos - viruseksperterne - de er de største blålys der kan gå på jorden...

Annonce