Medie: Nu er Mette Frederiksen flyttet
Medie: Nu er Mette Frederiksen flyttet
Statsministeren og hendes mand er angiveligt flyttet fra deres lejlighed i København. Af hensyn til "sikkerheden og privatlivets fred” har Statsministeriet ingen kommentarer til ny bopæl
Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes mand, filmfotograf Bo Tengberg, er flyttet fra deres lejlighed i Indre By i København.
Det skriver Ekstra Bladet, hvis research viser, at statsministeren og hendes mand officielt har fået ny adresse for en uges tid siden.
Ifølge mediets kilder er flyttebiler dertil blevet observeret på adressen. Og kameraerne, der tidligere var sat op, er nu er taget ned.
Hvor statsministerparret er flyttet hen, ønsker Statsministeriet ikke at oplyse.
I et skriftligt svar til Netavisen Pio skriver ministeriet:
”I lyset af den stigende opmærksomhed omkring statsministerens bopæl og af hensyn til sikkerheden og privatlivets fred har Statsministeriet ikke yderligere at tilføje herom.”
Mette Frederiksen og Bo Tengberg nåede at bo på adressen i godt to år.
Fra demonstration til flyttekasser
Den formodede flytning sker kort efter, at omkring 50 pro-palæstinensiske demonstranter samledes foran statsministerens opgang søndag den 19. oktober.
Demonstranterne bar palæstinensiske flag og råbte slagord som “Mette har blod på sine hænder” og “We will send you to The Hague” – en henvisning til den internationale domstol i Haag.
Læs også:Demonstration foran Mette Frederiksens bolig: “Dybt bekymrende og chikanerende adfærd”
Københavns Politi bekræftede over for Netavisen Pio, at demonstrationen var anmeldt og forløb roligt.
Reaktionerne fra politisk hold var derimod kraftige, og politikere på både højre- og venstrefløjen meldte ud, at det går over stregen, når protester flyttes fra Christiansborg og ministerier til politikernes private hjem.
Læs også:Demonstration foran Mette Frederiksens bolig møder skarp kritik fra højrefløjen: “Skam jer”
En lignende demonstration fandt sted foran statsministerens bolig i slutningen af juli.
Ifølge Ekstra Bladet har flytningen stået på i løbet af de seneste to uger, og er altså startet inden den seneste demonstration.
Engell: “Klogt af Mette at flytte”
Det vides ikke, hvad den egentlige årsag til den angivelige flytning er.
Ifølge politisk kommentator og tidligere forsvars- og justitsminister Hans Engell, vil det dog ikke være overraskende, hvis der er en sammenhæng med de seneste demonstrationer.
Hvis det er tilfældet, er flytningen både forståelig og nødvendig, siger han til Ekstra Bladet:
“Jeg synes, det er klogt af Mette Frederiksen og hendes mand, at de vælger at flytte. Jeg er ret sikker på, at de har været glade for at bo der, hvor de boede, men omvendt så er det heller ikke til at bære som statsminister, at man ikke er nogenlunde beskyttet, eller føler sig utryg og ikke kan være der uden demonstrationer foran sit private hjem.”
Jeg synes, det er klogt af Mette Frederiksen og hendes mand, at de vælger at flytte
Engell har tidligere udtalt til Netavisen Pio, at det ikke er kutyme i Danmark, at politikere bliver mødt med demonstrationer foran deres private boliger:
“Jeg har ikke nogen eksempler på, at politikere og ministre har oplevet demonstrationer i deres private område om for eksempel klimaet, hvad man jo godt kunne forestille sig.”
Et nyt konfliktniveau
Ifølge Engell afspejler situationen et markant skift i det offentlige klima, og at pulsen i dag slår hårdere.
I forbindelse med demonstrationen udtalte han til Netavisen Pio:
“Hvis du går tilbage til 80'erne, 90'erne og 00'erne, var privatbolig og familier som hovedregel aldrig påvirket. Aldrig.”
Hvis du går tilbage til 80'erne, 90'erne og 00'erne, var privatbolig og familier som hovedregel aldrig påvirket. Aldrig
Statsministeren har selv gentagne gange advaret mod stigende chikane og trusler mod folkevalgte – senest på Socialdemokratiets årsmøde og ved Folketingets åbning, hvor hun sagde, at “demokratiet er under pres”.
Ifølge Ekstra Bladet har Statsministeriet heller ikke ønsket at svare på, om Mette Frederiksen har taget fast ophold på Marienborg, som er den officielle statsministerbolig.
Marienborg har siden 1962 været stillet til rådighed for den siddende regeringschef, men bruges traditionelt mest til møder og officielle arrangementer.
Kommentarer
Det er trist at det er…
Det er trist at det er kommet dertil, selv en toppolitiker som statsministeren har krav på en smule privatliv .
Lige som det også er trist at statsministeren forhindres og overdøves af fløjter, når hun forsøger at holde 1 maj tale i Fælledparken .
Enig, men helt uskyldig i at…
Enig, men helt uskyldig i at respekten for autoriteter forsvandt, er Socialdemokratiet nu ikke.
Påstand
Påstand
Ja, da. Det er en påstand…
Ja, da. Det er en påstand. Men jeg havde dels Christiania i tankerne. Det overlod S til gadens parlament. og dels havde jeg Ritt Bjerregaards "indsats" i skolerne i tankerne.
Boligen er ukrænkelig,også…
Boligen er ukrænkelig,også en statsministers. Og demonstranter er ballademagere, og tjener ikke Palæstina s sag med den adfærd
Helt enig med min…
Helt enig med min navnesøster.
De der latterlige "aktivister" fortjener en tur over knæet af lektor Blomme.
Englands strategi Englands…
Slaget på Reden.
Englands strategi
Englands mål var at sende sin styrke af sted, før isen var brudt op i Østersøen, hvilket ville forhindre Rusland og Sverige i at sende en styrke til forsvar af forbundet. Det ville give England mulighed for at bekæmpe landene enkeltvis.
England reagerede så hurtigt, som det lod sig gøre, og sendte en flåde af sted for at nedkæmpe forbundet, hovedsageligt Rusland, der var den egentlige magt i forbundet og det land, der holdt forbundet samlet.
Bombardementet af København i 1801 var Slaget på Reden, et søslag den 2. april 1801, hvor en britisk flåde under admiral Nelson angreb den dansk-norske flåde ved Københavns Red. Selvom der ikke var tale om et bombardement mod selve byen, ødelagde slaget en stor del af den dansk-norske flåde og tvang Danmark til at trække sig ud af det væbnede neutralitetsforbund. Det egentlige bombardement af København fandt sted i 1807, hvor briterne terrorbombarderede byen i fire dage for at erobre den danske flåde.
Statsbankerotten 1813.
Den danske stat gennemførte i januar 1813 en pengereform, som blandt liberalister siden blev kaldt 'statsbankerotten', selvom der faktisk ikke var tale om en erklæret fallit med standsning af alle betalinger og eliminering af kreditorernes fordringer.
Optakt
Under krigen mod England (1807-14), der var del af Napoleonskrigene, lod staten fra 1807 seddelpressen køre for at skaffe midler til krigsførelsen, hvad der førte til en ukontrollabel inflation. Datidens mønt var rigsdaleren, og sedlerne var de såkaldte kurantdalere, som udstedtes af landets eneste bank, den statsejede kurantbank. I 1813 var seddelmængden blevet alt for stor, og kurantdalerens kurs var faldet til kun 6 % af dens pålydende værdi i sølv. Situationen var uholdbar.
I Danmark år 2025 smiler finansministeren over hele 5 øren. Men statsministeren er allerede flyttet ud af København.
Thi Mette Frederiksen kender om nogen venner og især fjender.
Med snart 50 F-35 fly på vingerne er der noget at komme efter. København er Europas hovedstad. Krigsretorikken har fået et særligt taleorgan. Københavnerne flygter allerede fra statsministeren og statsministeren har fået adresse et ukendt sted i Jylland, hvor de russiske droner endnu ikke har affotograferet området.
Christian den 10.
Under Besættelsen blev kongen et nationalt symbol på den passive modstand mod tyskerne. Hans daglige rideture i København fik stor symbolsk betydning, og det samme fik den såkaldte "Telegramkrise": På sin 72 års fødselsdag modtog kongen et telegram fra Hitler, som han besvarede med mindst mulig høflighed. Hitler rasede og fik en mere tyskvenlig regering med Scavenius i spidsen indsat. Episoden blev et billede på det, den kommunistiske avis Land og Folk mente, da den ved kongens død skrev, at han havde "været politisk uangribelig ..., men også at han i kritiske situationer har vist en så rankrygget holdning, at den burde tjene som forbillede for regeringen og de ansvarlige politikere".
“Jeg siger ikke, at vi lever i en krigstid. Men jeg kan heller ikke længere med nogen troværdighed påstå, at vi lever i en fredstid.”
Danmark og Europa skal opruste for at passe på os selv, mener statsminister Mette Frederiksen.
At Mette Frederiksen flytter ud af København viser, at København ikke mere er et sikkert sted.
“Vi skal lære af historien”, har fru Frederiksen gentaget og gentaget.
Hvor alle andre københavnere skal flytte hen vides ikke…
De fleste fødevarer produceres i Jylland…
Og der findes masser af overdækkede tomme væksthuse hvor københavnerne kan dyrke egne grøntsager med billig adgang til grøn strøm..
“Men den dag røderusserne kommer
Og det gør de jo nok igen
Har jeg solgt min hacienda og købt en ny i ….”
Ja, hvem ved?!?
Ja, hvem ved?!? og du, Aksel…
Ja, hvem ved?!? og du, Aksel Vrøvle-Jensen, ved det helt sikkert ikke.
Betænksomt over for sig selv…
Betænksomt over for sig selv og især over for naboerne at flytte.
Det er sørgeligt at man i…
Det er sørgeligt at man i Danmark er nået dertil at landets statsminister bliver chikaneret af venstreorienterede danskere og herboende palæstinensiske demonstranter foran sin privatbolig.
Det skete mig bekendt hverken for Jens Otto Krag, Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, men nu mener de "venstreorienterede" at det er en del af deres ytringssikrede ret at de kan chikanere landets statsminister. Håber at vælgerne husker det til kommunalvalget og til næste folketingsvalg, så disse typer kan holdes uden for politisk indflydelse.
Jeg finder det deprimerende…
Jeg finder det deprimerende at blive konfronteretrd Metres paranoia i forhold til Rusland.For vi er jo et landbrugsland uden hverken olie eller mineraler, undtagen på Grønland, som alle er interesseret i, især Kina,!
Tilføj kommentar