Han blev hentet fra Radio24syv til Berlingske 1. oktober sidste år. Jobskiftet var kontroversielt. Berlingske er tæt på selv at indrømme det i en omtale af Simon Andersen få dage efter, at han er rykket ind i det konservative bladhus.

For i årevis har Simon Andersen været synonym med en række stærkt kritiserede sager. I en omtale af Simon Andersen i anledning af hans 50-års fødselsdag et par uger efter jobskiftet kommer Berlingske-chefredaktør, Mette Østergaard, ind på det:

”De færreste synes, at det er sjovt, når Simon Andersen bider sig fast i haserne. Det gør ondt, og det er vedholdende. Nogle gange går det for langt.

Det gjorde det tidligt i karrieren, da han sammen med nuværende nyhedsdirektør på TV 2 og TV 2 News, Mikkel Hertz, i 1999 skrev historierne om, at Vesterbros betjente misbrugte deres magt og forgreb sig seksuelt på områdets narkomaner, hjemløse og prostituerede. Statsadvokaten undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var hold i sagen ."

Fem år efter sagen reflekterede Simon Andersen for første gang offentligt over forløbet i et interview med fagbladet Journalisten:

Al fornuft blev sat ud af kraft

”Det er skræmmende, at min stræben efter den historie var så voldsom, at al fornuft blev sat ud af kraft, men det er vist desværre ikke sjældent, at journalister er så besatte af deres historie, at de begår grove fejl eller endda manipulerer for at få historien frem,” sagde Simon Andersen.

Anklager var opdigtede

Sagen var slem. Meget slem.

I februar 1999 beskrev Jyllands-Posten i en række artikler, hvordan en række Vesterbro betjente skulle have misbrugte deres magt, var voldelige og forgreb sig seksuelt på områdets narkomaner, hjemløse og prostituerede.

Artiklerne var skrevet af Simon Andersen og lederen af Jyllands-Postens gravergruppe, Mikkel Hertz, der i dag er nyhedsdirektør på TV 2.

I en af artiklerne anklagede en 37-årig narkoprostitueret en betjent for at have taget hende med til en lejlighed på Frederiksberg omkring 30 gange, hvor han gav hende stoffer – og hun betalte ham med sex.

Jyllands-Posten skrev detaljeret om betjentens misbrug:

“Jeg skal tage tøjet af og bagefter vende mig om og bukke mig forover. Først stikker han en finger op bag i mig, og så op i skridtet,” sagde kvinden i en af artiklerne.

Betjenten skulle også have truet hende på livet med en pistol.

Simon Andersen og Mikkel Hertz forelagde ikke beskyldningerne for den pågældende betjent – eller for dennes foresatte. Alligevel udgav Jyllands-Posten historien.

En uge senere fulgte Simon Andersen og Mikkel Hertz op på sagen – og her blev politibetjenten nævnt med hans velkendte øgenavn: ”McCloud”.

Skandalen rullede.

Rigspolitiets rejsehold og statsadvokaten undersøgte, om der var hold i anklagerne. Det var der i den grad ikke

Rigspolitiets rejsehold og statsadvokaten undersøgte, om der var hold i anklagerne. Det var der i den grad ikke.

Kilden, som var den 37-årige prostituerede, kunne ikke udpege den lejlighed, hvor overgrebene skulle være foregået omkring 30 gange.

Kilden beskrev – som bevisførelse for at hun havde kendskab til, hvordan ”McClouds” kønsdele så ud – at han havde et iøjnefaldende mærke – “en dims” – på sin penis. Men der var ingen dims på betjentens penis, konkluderede Retsmedicinsk Institut i forbindelse med en efterfølgende undersøgelse.

Året efter - i marts 2000 - offentliggjorde statsadvokaten en redegørelse om anklagerne mod politibetjentene. Konklusionen var, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod nogen betjente. Heller ikke ”McCloud”.

Derimod blev den narkoprostituerede et par måneder senere idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have afgivet falsk forklaring og falsk anmeldelse.

Sagen fik store personlige konsekvenser for politibetjent ”McCloud” og hans familie.

Fyring ville have været rimeligt

Jyllands-Posten beklagede aldrig fejlen i avisen. Hverken Simon Andersen eller Mikkel Hertz beklagede sagen over for betjenten, dennes familie eller offentligheden.

Netavisen Pio har bedt Simon Andersen forklare, hvorfor han aldrig tjekkede den narkoprostitueredes påstande, før han og Mikkel Hertz trykkede historien i Jyllands-Posten. Og hvorfor den narkoprostitueredes påstande ikke blev forelagt den anklagede politibetjent – og dennes foresatte.

Netavisen Pio har spurgt Simon Andersen, hvorfor han og Mikkel Hertz aldrig krævede, at Jyllands-Posten beklagede historien, da det gik op for ham og Mikkel Hertz, at den prostituerede havde fundet på det hele.

Vi har også spurgt Simon Andersen om, hvorfor han ikke beklagede de forkerte artikler over for politibetjenten og hans familie.

Men Simon Andersen ønsker ikke at besvare Netavisen Pios spørgsmål.

Han henviser i stedet til det føromtalte interview i fagbladet Journalisten fra 2004. Af interviewet fremgår, at Simon Andersen mener, at både han og Mikkel Hertz burde have været fyret på baggrund af fadæsen. Det havde været ”en rimelig reaktion,” understreger han.

”En grad af virkelighedsfornægtelse”

Man behøver dog ikke at gå helt tilbage til 2004 for at finde Simon Andersens refleksioner over forløbet med betjenten på Vesterbro. I en såkaldt single fra netmediet Zetland, ”Redaktøren for det hele”, der udkom maj 2013, gør han sig flere eftertanker.

I singlen vedgår Simon Andersen, at det er indlysende, at Jyllands-Posten skulle have bragt en beklagelse:

“Jeg drøftede ikke sagens drejning med nogen overhovedet. Der var ikke en eneste redaktør, som ringede og spurgte, hvor galt vi var på den med vores artikler. Jeg bebrejder ikke nogen, det var mit ansvar,” udtaler han i Zetland-singlen.

Simon Andersen forklarer videre, at han ikke fik sagt undskyld til politibetjenten i retten, fordi “han var brovten, jeg kunne ikke mobilisere den sympati, jeg burde have med ham.”

Simon Andersen forklarer også den manglende undskyldning med “en grad af virkelighedsfornægtelse af, hvor alvorligt det var.”

Når han ser tilbage på sagen, beskriver han det “som mit helt store lærestykke”:

Det gjorde mig mere ydmyg over for fagets alvor

“Det gjorde mig mere ydmyg over for fagets alvor, over for den magt og det ansvar, der ligger i det. Det lærte mig, at journalistik er et redskab, der skal forvaltes med en enorm ydmyghed og en stor grad af fairness. Artikler skal være så rigtige, som de kan blive, man skal ikke køre ud ad en tangent, fordi det er mest opportunt,” lød det fra Simon Andersen i 2013.

I november 2012 nævner den daværende tidligere udviklings- og integrationsminister, Søren Pind (V), og tidligere særlig rådgiver for tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S), Kasper Fogh, i en fælles kronik i Politiken sagen:

”Desværre har journalister en alt for stor intern solidaritet, og måske ser man også op til dem med det skjulte rygmærke. Det kunne virke sådan med f.eks. BT's Simon Andersen, der brød igennem lydmuren med en forkert historie om en betjent, der skulle have sexmisbrugt en prostitueret. Betjenten var uskyldig, men hans liv blev ødelagt og hans familie dybt traumatiseret,” skrev de to. I kronikken argumenterer de for, at Danmark bør have en presseombudsmand.

I kronikken undrer Søren Pind og Kasper Fogh sig over, at Simon Andersen trods journalistiske lig i lasten i 2012 havde opnået en magtfuld position som nyhedschef på BT:

I de moderne medier er det bøllerne med rygmærket, der sparkes opad, fordi de leverer de saftige vinkler

”Det bestyrker den mistanke, man let får, at i de moderne medier er det bøllerne med rygmærket, der sparkes opad, fordi de leverer de saftige vinkler, der sælger - sande eller ej. Og at dette kan ske, fordi der ingen betydelig modmagt findes,” skrev Søren Pind og Kasper Fogh.

Som næsehornet på savannen

McCloud-forløbet bekræftede flere mediefolk i, at Simon Andersen dengang, men også senere, havde svært ved at give slip på en historie, hvis han først var overbevist om, at der var hold i den. Også selvom den ikke kunne dokumenteres.

Er han som et næsehorn på savannen, der ser noget ryste bag en busk

Seniorjournalist på dagbladet Politiken, Hans Davidsen-Nielsen, udtrykte det i 2013 således over for Zetland:

“Simon har mange indlysende kvaliteter og et uforligneligt engagement, men når Simon har sat sig en journalistisk vinkel i hovedet, er han som et næsehorn på savannen, der ser noget ryste bag en busk. Han tromler af sted mod målet, ser sig ikke til siderne og afværger alt, som kommer i vejen undervejs, han ænser kun målet bag busken.”

Efter JP-skandalen tog Simon Andersen en pause fra den skrivende journalistik. Først som underviser på RUC, efterføgende som presseansat i Københavns Lufthavne og endelig som presseansat hos Ombudsmanden.

I 2006 henter chefredaktør på den nye gratisavis, Nyhedsavisen, David Trads, sin gode ven fra journalisthøjskolen i Aarhus, Simon Andersen, til Nyhedsavisen, som nyhedschef.

“Jeg mener, at Simon er min generations dygtigste nyhedsjournalist. Jeg ansatte ham, fordi han ville være en fantastisk leder til at styre en kultur i mål. En kultur, hvor avisen skulle være kontant, fræk og underholdende, hvor han skulle lære de nye journalister at være aggressive og offensive, og samtidig sørge for, at alt, hvad vi skrev, var korrekt. Det synes jeg også, han opnåede,” sagde David Trads til Zetland.

Mange af de unge journalister på Nyhedsavisen lader sig rive med af Simon Andersens energi og kampgejst. Men andre løber ind i næsehornet Simon.

Ifølge tidligere underredaktør på Nyhedsavisen, Kasper Haugaard, der i dag er digital udviklingschef på dagbladet Børsen, kørte Simon Andersen sine fortrinsvis unge journalister kærligt, men hårdt. Simon Andersen har senere erkendt, at det måske ikke var helt i orden at råbe "tosser, røvhuller og sløve padder" efter dem, lød det fra Haugaard.

"Simon larmer meget, han er ikke diplomatiets mester, men har selv kun respekt for samme behandling. Der skal ikke puttes med noget. Og man kan slå sig alvorligt på ham, hvis man ikke er på hans side," udtalte Kasper Haugaard til Politiken oktober 2012.

Og man kan slå sig alvorligt på ham, hvis man ikke er på hans side

I Zetland-udgivelsen beskrives det, hvordan navngivne journalister på Nyhedsavisen (Christina Agger, Per Thiemann, Rune Skyum-Nielsen) presses til at stramme deres historier.

Det gælder blandt andet en historie om lægers bijobberi. Simon presser hårdt på for stramninger. Til sidst meddeler Christina Agger og Per Thiedemann til nyhedschef Simon Andersen, at de ikke vil have deres navn på artiklernes byline, når Simon Andersen vil diktere, hvad der skal stå i artiklerne. Udgangen på sagen bliver, at Simon Andersen sætter sit eget navn på artiklerne og udgiver dem.

Simon Andersen overtager gentagne gange artikler på den måde.

Det beskrives malende, at journalisterne på Nyhedsavisen ”skal have en overordentlig solid rygrad og udvise mod” for at stå imod Simon Andersens velmenende, men voldsomme pres for den gode historie. Man risikerer at blive opfattet som “en tøsedreng” af redaktøren, hvis man ikke vil stramme en vinkel efter hans hoved.

Det fortæller fem tidligere journalister fra Nyhedsavisen samstemmende til Zetland.

Simon Andersen kan i 2013 ikke genkende, at han skulle have overtaget journalisternes artikler og nogle gange strammet historierne. Til Zetland siger han:

“Som redaktør har jeg helt sikkert ønsket at bidrage til, at artiklerne blev så stærke som muligt, men er der én ting, jeg har lært af McCloud-affæren, så er det, at jeg aldrig vil have artikler, der var lavet ud over det, de kan bære. Det betyder ikke, at der ikke kan være diskussion om, hvor meget de kan bære.”

Tidligere Politiken-redaktør Bo Maltesen lavede i 2012 et portræt af Simon Andersen, hvor han også gentager presset fra Simon Andersens side:  

Siden 2006, hvor han har været på først Nyhedsavisen og nu BT, har han haft ansvar for flere historier, der ikke holdt

”Det er nu ikke alle, der mener, at Simon Andersen holdt sin sti ren. Siden 2006, hvor han har været på først Nyhedsavisen og nu BT, har han haft ansvar for flere historier, der ikke holdt, eller i det mindste var stærkt tvistet, ligesom der går frasagn om, at han ikke er bleg for at overtage historier, som hans medarbejdere ikke vil lægge navn til”.

Arabisk fup-oversættelse

Efter Nyhedsavisens bratte lukning i 2008 bliver Simon Andersen nyhedschef på BT.

Akkurat som på Nyhedsavisen deler Simon Andersen vandene.

Simon Andersen har fortsat ry for at overtage folks artikler – nogle gange bliver artiklerne omskrevet til ukendelighed. Simon Andersen får flere gange journalister til at gå grædende hjem fra arbejde, fremgår det af Zetland-singlen. Men andre BT-journalister roser Simon Andersen til skyerne for hans entusiasme og høje journalistiske ambitionsniveau.

Simon Andersen får flere gange journalister til at gå grædende hjem fra arbejde

Ti år efter JP-skandalen ryger Simon Andersen ind i Jægerbogs-sagen – sagen om Thomas Rathsack’s bog 'Jæger – I krig med eliten’. Forsvaret ønsker udgivelsen af bogen stoppet, fordi den angiveligt afslører hemmeligheder, blandt andet om terrorbekæmpelse, som ikke må falde i fjendens hænder. Forsvaret understreger, at bogen ikke bør udkomme af hensyn til danske soldaters sikkerhed.

24. september 2009 udvikler sagen sig dramatisk. Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) oplyser på et pressemøde, at Jæger-bogen – fuldstændig som frygtet – nu allerede er blevet oversat til arabisk og lagt ud på nettet.

“Der må være nogen, der mener, at bogen også er interessant for andre at læse,” siger Søren Gade til pressen.

En halv time efter forsvarsminister Gades pressemøde har BT som de første historien: ‘Her er jægerbogen på arabisk’.

BT havde så travlt med at komme først med historien, at de ikke nåede at tjekke oversættelsen nærmere efter

BT fjerner dog meget hurtigt historien igen. BT havde så travlt med at komme først med historien, at de ikke nåede at tjekke oversættelsen nærmere efter inden frokostavisen offentliggør oversættelsen. Men det viser sig meget hurtigt, at oversættelsen er en simpel, maskinel Google-oversættelse. Højreklikker man på oversættelsen dukker Forsvarskommandoens initialer ’FKO’ op.

Mistanken om at Forsvarskommandoen selv kan stå bag oversættelsen breder sig. Søren Gade afviser mistanken som ”helt ude i hampen”. Chefen for Forsvarskommandoens IT-chef, Jesper Britze, siger, at medarbejdere i Forsvaret har set en arabisk oversættelse på flere fildelingstjenester, bl.a. på Alivetorrents.com.

It-eksperter udtaler til flere medier, at det er højst tvivlsomt, om oversættelsen nogensinde har eksisteret på nettet.

Simon Andersen går contra den 27. september siger han i TV 2 News-programmet ‘Presselogen’, at han selv har set den arabiske oversættelse på nettet:

Jeg har selv set den arabiske udgave ligge på en fildelingstjeneste, ergo er det ikke Forsvaret, der har lavet den selv

“Jeg har selv set den arabiske udgave ligge på en fildelingstjeneste, ergo er det ikke Forsvaret, der har lavet den selv.”

Fire dage efter kommer det frem, at den arabiske oversættelse er rent fup. Det er Forsvarskommandoens it-chef, Jesper Britze, der har fabrikeret en maskinoversættelse. Det kommer også frem, at det er Forsvarets kommunikationschef, Lars Sønderskov, der har sendt Word-filen til BT.

Simon Andersen skifter forklaring

Lars Sønderskov og Jesper Britze bliver fritaget for tjeneste og bliver sendt hjem på ubestemt tid. Og daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen må trække sig fra sin stilling.

Simon Andersen skifter forklaring. Nu har han alligevel ikke set oversættelsen på nettet

Simon Andersen skifter forklaring. Nu har han alligevel ikke set oversættelsen på nettet:

”Hvis du så spørger mig; Simon har du set hele bogen ligge på nettet – det er jeg sgu ikke sikker på, jeg har. Jeg har set brudstykker af bogen på nettet, men altså jeg ved ikke, hvem der har lagt den der,” lyder forklaringen nu over for Politiken.

Simon Andersen oplyser over for avisen, at han ikke længere kan finde oversættelsen eller dele af den på nettet. Simon Andersen afviser samtidig enhver spekulation om, at BT, Forsvaret og Forsvarsministeriet til sammen har forsøgt at føre befolkningen bag lyset:

”Det bliver fremlagt som om, vi havde et komplot mellem Søren Gade og Simon Andersen og BT og så nogle andre onde mennesker. Det her skulle så være pressedelen af det. Det er jo sådan lidt forvrøvlet,” siger Simon Andersen til Politiken.

Knap et år senere dokumenteres det under et retsmøde, at den daværende kommunikationschef i Forsvarskommandoen, Lars Sønderskov, 24. september 2009 sendte en e-mail til Simon Andersen klokken 12.42. Lars Sønderskov sendte den fra sin private e-mail.

22 minutter senere - klokken 13.04 skriver bt.dk, at jægerbogen nu findes på nettet i arabisk oversættelse. Det blev dokumenteret i retten, at i netop det samme tidsrum havde der været en livlig kommunikation mellem Lars Sønderskov og Simon Andersen i form af telefonopkald og sms.

På baggrund af sagsforløbet har Netavisen Pio spurgt Simon Andersen, om han i dag er enig i, at han aldrig så en arabisk oversættelse af Jægerbogen på nettet. Om han i dag vil erkende, at han skrev historien om at jægerbogen fandtes i arabisk oversættelse efter tip fra Forsvarskommandoens daværende kommunikationschef Lars Sønderskov.

Vi har også spurgt Simon Andersen om, om han forstår hvorfor mange opfatter forløbet som en art sammensværgelse mellem ham og dele af Forsvarskommandoen. Forstår han, hvis mange opfatter forløbet sådan, at han og BT lod sig bruge af Forsvarskommandoen?

Simon Andersen har ”ingen bemærkninger” til Netavisen Pio’s spørgsmål.

Chefredaktør: Simon har indfriet forventningerne

Simon Andersen forsætter som nyhedschef på BT frem til august 2014.

I alle årene hvor Simon residerer på BT – 2008 – 2014 – er der massiv kritik af Simon Andersen og hans hold af BT-journalister for at levere masser af historier, der er strammet ud over det rimelige. Zetland fremlægger stribevis af eksempler i deres singel fra 2013.

Det forhindrer dog ikke, at BT’s daværende chefredaktør, Peter Brückmann, runder Simon Andersens BT-æra af på denne måde:

”Simon er en udfordring for sine chefer, for han siger tingene direkte til alle. Men det havde jeg ikke noget problem med. For Simon er en fantastisk journalistisk kapacitet og genskabte BT som en avis med nyheder.”

Fra 2014 til 1. oktober sidste år var Simon Andersen nyhedschef på Radio24syv. Her får han gennemgående ros for at banke en nyhedssløv radiostation op til at være et medie, der sætter dagsordenen.

Måske er det baggrunden for, at Berlingskes chefredaktør i 50-års omtalen af Simon Andersen 13. oktober sidste år skriver:

"Måske er det sagerne, måske alderen, men Simon Andersen er blevet en – lidt – rundere udgave af sig selv, mens han har nærmet sig de 50.”

Måske er det sagerne, måske alderen, men Simon Andersen er blevet en – lidt – rundere udgave af sig selv

Nu godt et år senere erklærer ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, over for Netavisen Pio, at Simon Andersen har indfriet forventningerne hos chefredaktionen:

”Ja, og mere til. Simon har et meget skarpt blik for, hvad Berlingske er og skal være, og han evner bedre end de fleste at omsætte det i konkret journalistik".

Hvordan sikrer chefredaktionen på Berlingske sig, at Simon Andersen ikke på Berlingske - som han hidtil har haft ry for at gøre i sine tidligere mediejobs - strammer udvalgte historier, og på forhånd låser sig fast på en bestemt tese i en given sag, som så skal fastholdes på tværs af opdukkende facts i sagen?

”Det er min klare opfattelse, at Simon mere end mange andre i branchen reflekterer meget over sig selv, herunder fejl han måtte have begået tidligere i karrieren. Og at han i øvrigt fuldkommen ubestikkeligt søger i alle retninger, når han er på en historie.”

Holder chefredaktionen på Berlingske ekstra øje med Simon Andersen?

”Der er ingen grund til at holde ekstra øje med Simon Andersen, der taler så højt, at man udmærket kan høre ham hele tiden,” skriver Tom Jensen i sit mail-svar til Netavisen Pio.

Der er ingen grund til at holde ekstra øje med Simon Andersen

Selv fra den socialliberale konkurrent Politiken på Rådhuspladsen er der i dag rosende ord til Simon Andersen. Chefredaktør Christian Jensen som kender Simon Andersen helt tilbage fra drengeårene, hvor de begge som unge skrev sammen på Vestkysten/JydskeVestkysten:

”Simon er min nære ven og skæbnebroder fra Grindsted. Jeg har altid haft den allerdybeste respekt for ham og hans journalistiske urkraft. Når Simon er god, findes der efter min mening ikke bedre journalister i dette land. Senest med Berlingske fremgår det med al ønskelig tydelighed, at Simon formår at gøre de medier, han er på, journalistisk skarpere og mere strømførende.”

Simon er min nære ven og skæbnebroder fra Grindsted

"En borgerlig møgsprøjte"

Selvom Simon Andersen måske er blevet ”en lidt rundere udgave af sig selv” med årene, så sætter Simon Andersen som nyhedschef på Berlingske tydelige personlige aftryk på den journalistiske linje, han har ansvaret for.

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni i år gav det nu tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pelle Dragsted, en klar og direkte beskrivelse af Berlingske, som kan kaldte for en ”borgerlig møgsprøjte”.

Særligt avisens forsider, som nyhedschef Simon Andersen har stor indflydelse på, blev hårdt kritiseret af Dragsted:

”I rydder en hel forside flere gange i løbet af valgkampen til de her meget stakkels direktører, der er så bekymrede for at gaveregnen, de har oplevet de seneste år, nu vil aftage eller udtørre."

"Hvornår sætter I otte offentligt ansatte på forsiden - SOSU’er, sygeplejerske eller andre offentligt ansatte, der kunne tænke sig at fortælle, hvad de savner i samfundet. Hvornår kommer de på forsiden, så de kan appellere til politikerne.”

Simon Andersen kan næsten ikke være i sig selv af glæde over sin grafiske bedrift på avisens forside

Simon Andersens aftryk var også tydeligt, da han februar i år aktivt bidrog til fødslen af en om diskuteret graf på forsiden af Berlingske.

Simon Andersen kan næsten ikke være i sig selv af glæde over sin grafiske bedrift på avisens forside. I hvert fald erklærer han i et opslag på Facebook:

”Hvis jeg falder om i nat med en blodprop, så er jeg glad for, at jeg har været med til at lave en graf i Berlingske, der viser, hvad den rigeste 1 procent har tjent - vi har kun en chance. Rigtige medier.”

Grafen viste – ved første øjekast - at uligheden nærmest er faldende. På trods af at uligheden de seneste 25 år har værer markant stigende. I løbet af de seneste 25 år har den rigeste ene procent således næsten fordoblet sin andel af den samlede indkomst, så Danmark anno 2015 er tilbage på niveau med 1971.

Men Berlingske og Simon Andersen får tryllet den grimme stigende ulighed væk ved i stedet at se på uligheden i ”historisk perspektiv”. Uligheden er faldende – endda meget markant, hvis vi vel og mærke sammenligner med uligheden i 1870 og i 1917, hvor gullaschbaronerne tjente styrtende på konserves og spekulation.

Uligheden er faldende – endda meget markant, hvis vi vel og mærke sammenligner med uligheden i 1870 og i 1917

Et par måneder senere, da røgen har lagt sig, fastslår økonom og senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, at det er uomtvisteligt, at uligheden er steget. Og denne gang  kommer historien i Berlingske bare ikke på avisens forside: 

"Uligheden er helt sikkert steget i Danmark siden midten af halvfemserne, og den konklusion går igen, næsten uanset hvordan man måler uligheden."

Ikke plads til kritik af SAS

Simon Andersens fingeraftryk er også ganske tydeligt i forbindelse med Berlingskes dækning af lufthavns-sagen, hvor Berlingske via en lydfil afslører, at en vikar i SAS’ bagageafdeling er under pres fra den lokale 3F-klub for at melde sig ind i netop 3F.

Vikarens nuværende fagforening, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, er – ud over at være kritiske over for 3F i sagen – også stærkt utilfredse med arbejdsgiveren SAS’ ageren i sagen, og over for pressens – særligt Berlingskes – rolle i sagen. Men det kommer ikke frem i Berlingskes dækning, som Simon Andersen har ansvaret for.

IDA’s kritik kan derimod læses i Netavisen Pio.

19. marts interviewer Netavisen Pio formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen. Han er fortørnet over, at SAS har afvist IDA’s løsningsforslag på sagen:

”Vi foreslog allerede i weekenden, at vikaren blev omplaceret til andet arbejde i lufthavnen. Det ville kunne løse sagen for alle parter. Men det har SAS blankt afvist. Det står vi helt uforstående over for. Og det betyder, at vores medlem har måttet sygemelde sig. Det er en helt utilfredsstillende udgang på sagen,” sagde formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen til Netavisen Pio.

Det fremgår også, at IDA’s formand er kritisk over for pressens rolle i hele forløbet. Ikke mindst Berlingskes rolle. Den kritik er der heller ikke blevet plads til i Berlingske.

Thomas Damkjær Petersen understreger i Pio-interviewet, at IDA ikke har været i konflikt med ”andre parter i denne sag”. Derimod har han og IDA fra sidelinjen kunnet følge, ”hvordan vores medlem et utal af gange er blevet bragt i fokus af andre aktører i sagen.”

Med ”andre aktører” mener Thomas Damkjær Petersen blandt andet pressen, ikke mindst Berlingske:

”Det lægger jo et ekstra pres på vores medlem, at sagen bliver omtalt i pressen,” lyder det fra Thomas Damkjær Petersen.

Det får Netavisen Pio til at spørge, om det ikke er vikaren, der har udleveret lydfilen til Berlingske:

”Nej, det er det bestemt ikke. Det er hverken os eller vores medlem, der har udleveret lydfilen til Berlingske.”

Det er hverken os eller vores medlem, der har udleveret lydfilen til Berlingske

Netavisen Pio har spurgt Simon Andersen, hvorfor Berlingske ikke omtaler IDA’s gentagne kritik af vikarens arbejdsgiver, SAS, i Berlingskes dækning af sagen. Netavisen Pio nævner i den forbindelse over for Simon Andersen, at IDA’s markante kritik af SAS også fremgår af to pressemeddelelser fra IDA (18. september og 25. september).

Simon Andersens svar til Netavisen Pio er også her ”ingen kommentarer”.

Ikke noget at pibe over

I 2004 reflekterer en yngre Simon Andersen i et interview med fagbladet Journalisten over journalistikkens væsen – også når det handler om fejl. Han sammenligner journalister med politifolk:

”Vi forsvarer os også til sidste blodsdråbe og håner alle, der kritiserer os.”

Vi forsvarer os også til sidste blodsdråbe og håner alle, der kritiserer os

Næsten ti år senere er en ældre og lidt mere pragmatisk Simon Andersen helt med på, at der kan være behov for at se magtpersoner i medieverdenen efter i sømmene:

”Jeg tænker, at alle mennesker, der bestrider lederjob, ikke mindst på en tabloidavis, der ofte forsøger at udøve kritisk journalist mod andre, til enhver tid skal finde sig i, at andre kigger på en. Så det vil jeg ikke på nogen måde pibe over;” sagde Simon Andersen til dagbladet Information i anledning af udgivelsen af Zetlands single om netop Simon Andersen tilbage i 2013, hvor han stadig arbejdede som nyhedschef på BT.