Medienyt: Tidligere LA-politiker bliver politisk kommentator

Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance bliver Ekstra Bladets nye politiske kommentator
Foto: Liberal Alliance
Joachim B. Olsen, som tidligere var medlem af Folketinget for Liberal Alliance, bliver ny politisk kommentator for Ekstra Bladet.

Senest har Joachim B. Olsen arbejdet for Liberal Alliance på Christiansborg, men med jobbet som politisk kommentator på Ekstra Bladet siger han nu farvel til partiet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet får - i bogstaveligste forstand - tilført nye muskler med den tidligere atlet og folketingsmedlem Joachim B. Olsen som ny politisk kommentator.

Han er ikke bange for at sige noget sandt, selvom det træder nogen over tæerne

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at han bliver en kæmpe gevinst. Han er ikke bange for at sige noget sandt, selvom det træder nogen over tæerne. Hans bullshit-detektor er veludviklet, og han skærer igennem. Jeg er faktisk også selv lidt bange for ham,” siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, til avisen.

Joachim B. Olsen erstatter Henrik Qvortrup, der forleden skiftede til et job som politisk redaktør på B.T. Qvortrup har denne kommentar til afløseren:

Vil ikke holde igen over for blå blok

Joachim B. Olsen starter i sin nye stilling som politisk kommentator allerede den 1. september, og han siger, at han ser frem til opgaven med “en stor portion ærefrygt”.

“Ekstra Bladet er en institution i den danske medieverden. En avis, som altid er i opposition til magthaverne. Det glæder jeg mig utrolig meget til at blive en del af,” siger Joachim B. Olsen til Ekstra Bladet og tilføjer:

Og nej...de blå partier vil ikke blive skånet

“Jeg vil bestræbe mig på at levere analyser, som er skarpe og saglige. Hvorfor gør politikerne, som de gør? Er der en god forklaring? Eller er der tale om spin og udenomssnak? Og nej...de blå partier vil ikke blive skånet.”

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, oplyser over for Netavisen Pio, at Joachim B. Olsen modtager løn fra første ansættelsesdag, selvom Joachim B. Olsen rent faktisk modtager eftervederlag fra sin tid som medlem af Folketinget til og med november.

"Han får naturligvis løn, som bliver modregnet i eftervederlaget," skriver Poul Madsen i en sms til Netavisen Pio.

Du kan se den satiriske video fra Joachim B. Olsens lønforhandling med chefredaktør Poul Madsen her:

 

Opdateret kl. 15.30 med kommentar fra Poul Madsen

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Så er det slut med at læse EB ! den tåbe er ikke til at holde ud

Jan hold dig til Pio, du kan vist ikke klare den virkelige verden 😂

Skandaløst at J . B . Olsen nu kan sætte sig til tasterne og BLÅ MANIPULERE med Ekstrabladets læsere.
Groft og provokerende som netop han kan være. Håber folk der må falde over hans ord, hurtigt bliver klar over HVAD det er de læser.

En ret komisk kommentar på netavisen Pio!
Et manipulerende propaganda medie 😂😂

Annonce