Mediernes massive Mette-mani

Er Mette Frederiksen virkelig lige så slem som en afrikansk diktator? I deres iver for at fremstå magtkritiske, risikerer medierne at undergrave deres egen troværdighed.
Foto: Folketinget TV
Mette Frederiksen (S)
Kunne Kandis finde på at invitere statsministeren op på scenen? Det kunne politisk kommentator og forhenværende chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup godt udelukke: Det var rent spin og selviscenesættelse.

Faktisk er statsministeren så forloren og langt fra den gennemsnitlige Kandis-fan, at hun før koncerten havde spist på den eksklusive restaurant Stella Maris. Denne kioskbasker af en afsløring stod Frihedsbrevet bag.

For hvis der er noget, som er værre, end når statsministeren spiser makrelmadder, så er det, når hun mæsker sig i fine retter et sted, som vi måtte forstå på Frihedsbrevet, at ægte folkelige Kandis-fans ikke ville komme.

Koster cirka det samme som en tur på Bone’s

Men Stella Maris serverer dansk smørrebrød og til en pris, som nogenlunde matcher, hvad en tur på Bone’s med salat og softice koster. Ikke at det gør nogen forskel, for det viste sig, at Mette Frederiksen slet ikke har spist der. Det hele var en misforståelse baseret på en enkelt kilde.

Og ifølge Kandis-forsanger Johnny Hansen var det bandet selv, der havde taget initiativ til en Tarzan Mama Mia-duet med statsministeren.

“Det skal du ikke skrive om”

“Kandis-Gate” skriver sig historien om medier, der løber hurtigt med påstande om statsministeren uden at have orden i egne sager.

Det var bare ikke, hvad Hækkerup sagde

Det minder om balladen om Nick Hækkerups mumlen på et pressemøde sidste år. Der hørte journalisterne den daværende justitsminister sige “Det skal du ikke svare på” til statsministeren.

Altså et forsøg på at forholde medierne afgørende information. I bedste sendetid!

Det var bare ikke, hvad Hækkerup sagde, men det forhindrede ikke hverken Ekstra Bladet og BT i at gå i breaking mode, mens Twitter flød over med raseri og vilde spekulationer. Og som altid i den slags sager fyldte dementiet meget lidt i forhold til løgnen.

“Mette Frederiksen Derangement Syndrome”

Når medierne ender i ikke-historier, som den om Kandis-koncerten og pressemødet med Hækkerup, kunne en forklaring være, at en række journalister og chefredaktører lider af noget, man med et amerikansk låneord kan kalde “Mette Frederiksen Derangement Syndrome”.

Begrebet stammer fra USA, hvor “Derangement Syndrome” bliver brugt om de politiske modstandere og medier, som stirrer sig så blind på den siddende præsident, at de er villige til at løbe med hvilke som helst historier. Bare de er negative.

Således var det sikkert og vist, at Bush invaderede Irak for at stjæle landets olie. Obama var ikke født i USA, og finanskrisen var hans skyld, mens Trump var blevet tisset på i en hotelseng i Moskva og derfor lod sig styre af russerne.

Påstande, der alle fik massiv medvind, fordi de passede ind i den prisme, hvormed mange journalister i forvejen så på Bush, Obama og Trump.

En lang tradition for at brokke sig over de borgerlige medier

Men ved at tage påstandene seriøst endte medierne med at legitimere dem over for en stor del af befolkningen. Men de mistede også troværdighed, da de kom til at kritisere de omtalte præsidenters reelle misgerninger.

Socialdemokratisk klynk

Blandt socialdemokrater er der en lang tradition for at brokke sig over de borgerlige medier. Min egen arbejdsplads opstod blandt andet som reaktion på socialdemokratisk frustration over højrefløjens mediemæssige dominans.

Men selvfølgelig må regeringspartiet stå forrest, når der skal uddeles skideballer. De gør det også.

Den skatteyderbetalte DAB-kanal Loud/24syv har ugentligt et program med en tidligere liberal pressechef dedikeret til at rakke ned på statsministeren. Ovre på FM-kanalen Radio4 har partiejer Inger Støjberg og LA’s Alex Vanopslagh deres egen offentligt finansierede platform.

Så længe formålet er åbent deklareret, er det svært at blive forarget.

Konspirationsteorier baseret på det pureste ingenting

Problemet er de dele af journaliststanden, hvor modviljen mod Mette Frederiksen er så massiv, at man fremfører konspirationsteorier og vilde påstande baseret på det pureste ingenting.

“Man stiller bare spørgsmål”

Chefredaktører og ledende journalister optræder som debattører, snart som journalister og bagefter som analytikere i én pærevælling, hvilket man i medierne insisterer på, læserne sagtens kan adskille.

“Man stiller bare spørgsmål”. Men konteksten og sprogbrugen er så farvet, at læseren vil have meget svært ved at komme til en mild konklusion.

Når Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, skriver om minkrapportens “dybe, mørke, sorte hul” eller Frihedsbrevets Mads Brügger om “noget meget mørkt, meget ondt og meget råddent”, skulle man tro, de beskrev et monster fra en Lovecraft-roman og ikke en demokratisk valgt mindretalsregering.

Er Asger Juhl ligesom Goebbels?

Og så er vi endelig ved den seneste storm i den mediepolitiske andedam. Nemlig nytiltrådte chefredaktør på Ekstra Bladet Asger Juhls udtalelser om, at der ikke er nogen forskel på det, der foregår inden i “bøtten” på Mette Frederiksen og en diktator i Nicaragua eller Congo.

Det har forudsigeligt nok udløst raseri blandt socialdemokraterne. Der er åbenbart ikke nogen nedre grænse, skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) på Twitter.

Men udtalelsen er skarpvinklet og taget ud af kontekst, lyder svaret (her kunne vi tage et minuts ironisk stilhed for de tabloidjournalister, hvis udtalelser skarpvinkles ude af kontekst).

Det har forudsigeligt nok udløst raseri blandt socialdemokraterne

Havde en socialdemokratisk politiker sagt noget tilsvarende absurd, såsom at der foregik det samme inde i hovedet på Asger Juhl som hos den nazistiske propagandaminister Goebbels, havde Mediedanmark godt kunne få øje på problemet.

Endnu et skridt i dødedansen

Her vil jeg komme med en påstand - en uunderbygget påstand, hvis man vil vende min egen mediekritik mod mig selv:

Asger Juhl har kalkuleret med at sende topsocialdemokraterne op i det røde felt. Hans video var, akkurat som banner-stuntet mod Barbara Bertelsen, iscenesat med henblik på at fremprovokere en skarp reaktion.

Det er samme modus Berlingske Media benytter, når de associerer statsministeren med Hitler.

Et eksempel på dødedansen mellem medier og politikere

For med skrantende oplag og tabet af opinionsdannerrollen til Facebook har Ekstra Bladet desperat brug for at fastholde positionen som den frække dreng i medieklassen.

Det er effektiv markedsføring, men det er også et eksempel på dødedansen mellem medier og politikere. Når alle råber ad hinanden, er der ingen, der lytter. Hvis både politikere og journalister behandler hinanden som demagoger og løgnere, er der en overhængende risiko for, at danskerne giver begge parter ret.

Denne artikel er også bragt hos KForum.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Mette Frederiksen er skyld i klimakrisen.

Kan nogen slå den ;-)

Ja, det var også Mette der udryddede dinosaurne med en farlig vaccine.

Jeg synes journalist standen skulle reflektere lidt over egen rolle, den er bestemt hverken troværdig eller noget at løbe efter. Gid de medier må gå nedenom og hjem ,som bruger den form for retorik.

Jakob Ellemann-Jensen: "Få nu udskrevet det valg"

Ellers tak Ellemann. Der er stadig tid. Tid til at fortælle den danske befolkning, hvad konsekvenserne er af Det Blå Svindlerholds politik og dermed, hvad konsekvenserne er at stemme på DanmarksDemokraterne.

Det Blå svindlerhold

Jeppe, kan vi ikke få at vide hvad du står for, ikke kun i ord men også i handling???
Er du ikke mand nok til at delagtiggøre os?

Jeppe Lindholm, som det gode menneske du er (?) og samtidig er et pragteksemplar af en socialdemokrat, går jeg ud fra at du udfører frivilligt arbejde til overflod, at du ikke 'rager til dig' men at du naturligvis deler rundhåndet ud af dine materielle gode og din økonomiske formåen.
Har jeg ikke ret i det?

Og nedenstående er vel fortid, eller løgn eller er du skabs-blå.

Jeppe Lindholm - 18 juni, 2022 - 20:11 - #25113

"... Jeg har lige været et par dage i Kuala Lumpur. Et per flyvetimer fra Thailand. Lige nu nyder jeg livet på min kones og mit sommerresidens i Krabi provisen i det sydlige Thailand med udsigt til den Thailandske Gulf. Storslået. Det er ren og skær paradis. Hvis man har råd".

Jeppe Lindholm - 28 august, 2022 - 18:31 - #27348
Lige nu er jeg i Singapore Kurt. Har lige været ude at gå en tur i 27 grader i regnvejr med torden ud over Singapore Strædet kl. 00.31. En fantastisk by.

Hvornår har socialdemokrat været lig med munk/nonne?
Der er da ikke nogen der forventer at socialdemokrater lever i asketisk fattigdom. Det forventes at de ønsker en retfærdig fordeling af fælles goder. Det er ikke det samme som at de ikke kan have noget som helst selv.

Du følger ikke med i hvad Jeppe Lindholm skriver!
.

Gå nu til læge med den røv. Du skal da ikke have så ondt i den.

Du skal vist til læge - to gange - du har røv i begge ender
.

Tiden er med Mette F. hun skal vente til den sidste dag og så udskrive valg, hvis ikke R har ændret holdning, og så lade det komme ultimo oktober primo november. Hun skal holde sin tale d. 4.!0, når tinget åbner. og så d. 6.10 udskrive valg, når der er debat. Når nu målingerne de næste uger giver rødt flertal fordi S og SF og Ø går frem, og R tilbage, så kan det jo være det rykker noget. :))

Tak for inside viden - det går sikkert som din forbløffende viden om Helle Th 🤪

Ka@ Jeg forstår ikke hvad du mener overhovedet. Det var en hypotese hverken mere eller mindre.

Helle go' ide, MEN
vi skal ikke ha' valg i utide
.

Enig, men lad os se hvad sker. Mange små partier ligger jo ret skidt i målingerne, bl.a DF, R også for den sags skyld og NB, for slet ikke at tale om V. men jeg håber blot, vi kan fasholde MF som statsminister og nogle af de bedste fra hendes regeringen som ministre, Wammen, Bødskov, Dybvad, Tesfaye, Pernille R, Dan Jørgensen, Kollerup,Jeppe Bruus, der er faktisk ingen jeg synes har gjort det dårligt, tværtimod, kun Bramsen har været uheldigs om forsvarsminister, hun kommunikere lidt kejtet, eller visse journalister vil misopfatte det hun siger uanset hvad.

Helle, et valg i utide er omkostningstungt. De kommunalt ansatte skal forberede valgstederne og efterfølgende rydde dem igen, skoleeleverne får fridage, ...

Ret beset er det ikke ok at EN person bestemmer hvornår der skal udskrives valg. Valgloven skal ændres så der kun kan udskrives valg i utide hvis f.eks. 2/3 af folketinget giver samtykke hertil. Så er vi også ud over de radikales tro på at de kan diktere hvornår der skal udskrives valg.
Det vil også betyde er der SKAL samarbejdes på tværs af partierne / blokkene. Vi skal ikke ende med italienske tilstande.

Hvad siger du til det?
.

@ Kurt

Enig i at det er en uskik at der kan udskrives valg i tide og utide. At ikke-regeringsbærende partier kan bruge trusler om at vælte en regering som vælgerne har valgt, det siger meget om de partiers respekt eller mangel på samme overfor vælgerne. Trusler hører ingen steder hjemme.

Hvis en regering helt af egen fri vilje går af, det er noget helt andet. Den mulighed skal stå åben, for der kan være tungtvejende grunde til at man ønsker at gå af som regering.

Hvis man ønsker at vælte en regering og her kommer de 2/3 ind i billedet, for så bør der være mindst 2/3 af folketinget der stemmer for og ikke som i dag, hvor der bare skal være et simpelt flertal.

Det er både et problem for demokratiet og dybt ironisk, at medierne efterhånden udgør både en parallel lovgivende (hvis f.eks. Barbara Bertelsen ikke 'dømmes' efter gældende lov, så har pressen sin egen lov), en dømmende og en udøvende magt. Ud over ikke selv at have nogen tredeling af magten er pressen selv ikke udsat for hverken magt kritik eller selvkritik.

Eneste løsning: Afskaf mediestøtten.

Støt i stedet Wikipedia. Her findes fakta på et langt højere niveau end i den danske medie-sump.

Wikipedia er et godt opslagsværk men ikke ufejlbarligt, jeg går ud fra du ved hvem der skriver opslagene?

Enhver der har lyst. Med andre ord dem der bruger Wikipedia. Det meste af det der står skal nok passe, men invaderes Wiki af konspirationsteoretikere så kan det hurtigt ændre sig.

Du har ret, men er det nok til at man kan lade den gå fallit. I sidste uge havde den en kampagne for at få støtte.

Wikipedia var en god ide - engang. I dag er den overtaget af stærkt venstreorienterede. Visse oplysninger er stadig til at stole på, andre skal læses med et gran salt eller mere.

Helt enig. Det kan kun gå for langsomt.

Det er ufatteligt, at ingen endnu har fremhævet Mette Frederiksens indsats i forhold til at føre Danmark godt gennem COVID. Vi er et af de lande i Europa, som er kommet stærkest igennem både med hensyn til økonomi og sundhed. I stedet forsøger medierne hånd i hånd med oppositionen gennem en ekstrem dæmonisering af Mette Frederiksen,at begå et karaktermord.
Er det virkelig sådan at medierne i Danmark hader stærke kvinder, som udviser den handlekraft, som traditionelt har været forbeholdt mandlige statsledere?
Gitte Seeberg skrev i JyllandsPosten i 2016: “Der er sexisme i dansk politik. Meget endda. Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor det åbenbart har været så svært for danskerne at have en kvindelig statsminister?”

Helt enig Ulla, men jeg tror vi er nogen stykker herinde, der har skrevet tilsvarende til det du skriver. Så jo vi er flere der støtter kommentarer som din.

Hvis jeg skal 'psykologosere' lidt i hvorfor 'det for nogen åbenbart er så svært at have en Mette F som statsminister......så fornemmer jeg at visse mandlige chefredaktører næsten ikke kan udholde hende...måske pga af hendes måde at være myndighed på!
Tror egentlig ikke at det kun er det politiske, men det at hun forbeholder sig sin ret til 'ikke at blive trukket rundt i manegen'
Min indtryk er at visse især mandlige chefredaktører opfatter sig selv 'som Guds gave til journalistiske og både ses og høres som meget 'oppustede'. Min tolkning er, at deres meget store Ego næsten ikke kan være i kroppen og at de derfor 'er ved at gå ud af deres gode skind. Prøv bare at lytte til et enterview med weekendavisen chefredaktør. Han mener, at det er en HÅN mod befolkningen, at statsministeren ikke udskrivel gang NU, da de Radikale truer. Sikke nogle sludder at komme med på lederplads. Det er statsministeren der endegyldigt beslutter dette.
Og således kan man sætte fingeren ned mange steder.
Berlingske er særligt slemme og manipulernde. Da minkkommisionen kørte med afhøringer, havde Berlingske ligesom andre medier en live blog. Her var der konsekvent et billede af Mette F i overskriften, selvom det ikke var hende der lige pt. blev afhørt. Det kunne så være ledsaget af en ordlyd som eksempel...'det var ikke lige top og mind' udtalt af en chef i fødevareministeren el.a. ministerium. Da jeg henvender mig på blokken og spørger hvorfor der er et billede af statsministeren når det ikke handler om hende, blev det så skiftet ud med et relevant. Det siger bare noget om at de allerede havde dømt Mette F på forhånd. Det er unfair. Man burde boykotte den slag medier

Man kan nemt boykotte aviserne ved ikke at abonnere på dem. Det er da også længe siden jeg har abonneret på en avis.
Hverken Weekendavisen eller Berlingske Tidende er værd at bruge penge på, og som det andetsteds diskuteres, så bør alle offentlige tilskud til medierne ophøre snarest.

Hvem er ejer af de danske medier - det er at flytte skattekroner til spekulanter med det nuværende tilskud. Aviserne vil måske blive færre, men pengene ryger ikke ud af DK.
En af de største bidragydere til Berlingske og BT, er industriorganksationrrne. De adskillige abonnementer, der aldrig bliver læst. Abonnementet betales over skatten som fradrag hos mange virksomheder, derfor er “tilskuddet” til aviserne usynligt.

Den tid er vist forbi. Berlingske ejes vist i dag af en belgisk virksomhed som ejes af en amerikansk investeringsfond - tror jeg. Avisernes tilskud af offenlige midler er ikke usynligt.

Annonce