Chefen for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf meddelte tirsdag aften, at han træder tilbage fra sin stilling ved årets udgang. Den seneste tid har anklager og rygter om skandaløs ledelse, luksuriøse fester for PET-direktionen og indgriben i Pia Kjærsgaards besøg på Christiania omsværmet den i forvejen mystiske efterretningstjeneste.

Tanken om et sikkerhedsvæsen, der mæsker sig i dyre middage for skattekroner, mens de undergraver den lovgivende magt, kan hverken medier eller politikere lide. Derfor tog Jakob Scharf konsekvensen og bragte sit ansvar til ophør.

Scharf holdt i seks år som leder af en af verdens stærkeste efterretningstjenester. En sådan æra giver passende anledning til en refleksion om dansk sikkerhedspolitik i såvel fortid som fremtid.

Har CIA en lillebror?

I kølvandet på d. 11. september 2001 blev PET’s medarbejderstab fordoblet, således man i dag anslår, at omkring 800 ansatte er direkte tilknyttet tjenesten. I internationale sammenligninger har tjenesten da også brystet sig at være ”verdens blødeste og hårdeste sikkerhedsvæsen” som indikation til en relativt stor medarbejderstab sammenlignet med Danmarks indbyggertal, når der sammenlignes med lignende tjenester fra andre lande.

Et sikkerhedsvæsen af en sådan størrelsesorden, der er kategorisk undtaget fra blandt andet reglerne om aktindsigt og dele af retsplejelovens straffeprocessuelle beskyttelsesregler må om nødvendigt også være underlagt et tætmasket legalitetstilsyn. Dette har desværre aldrig været tilfældet. Det bliver det formentlig heller ikke i væsentligt grad, når den nye PET-lov træder i kraft – meget sigende – samtidigt med Jakob Scharfs afgang den første januar 2014.

Men Danmark fik sin PET-lov, og dermed holdt størstedelen af medier og offentlige meningsdannere trit og kæft indtil den første af flere skandaler det sidste halvår. Enkelte tillidsfolk blandt tjenestens politiansatte beklagede sig først over ledelsesstilen, hvilket senere kulminerede i et officielt brud på samarbejdet mellem direktionen og de politiansatte, der udgør over 70 procent af medarbejderstaben.

Samtidigt med at Rigspolitiet meddelte, at man ville gennemgå direktionens bilag, der efter sigende skulle rumme enorme udgifter til luksuriøse fester og tjenesterejser, blev nederlaget fuldkomment, da Scharf anklagedes for at have tiltvunget sig adgang til Pia Kjærsgaards kalender. Dette var efter sigende gjort for at tilrettelægge Retsudvalgets besøg på Christiania på et tidspunkt, hvor Kjærsgaard ikke ville kunne deltage. En handling han tirsdag aften indrømmede trods flere foregående benægtelser.

Frygten for en myndighed, der kan drage paralleller til CIA, KGB, m.fl. giver jeg ikke to potter pis for. Danmark har fortsat verdens stærkeste efterretningstjeneste, og det skal vi være stolte af.

Vi kan alle takke Scharf

Skandalerne kunne til sidst ingen ende tage, hvorfor Jakob Scharf af nød valgte at smække med døren og forlade tjenesten. Tanken om et sikkerhedsvæsen, der mæsker sig i dyre middage for skattekroner, mens de undergraver den lovgivende magt, kan hverken medier eller politikere lide. Derfor tog han konsekvensen og bragte sit ansvar til ophør.
Jakob Scharfs afgang er uden tvivl kun en enkelt dominobrik i en række, der samlet skal sørge for en oprydning af en til tider syg samarbejdskultur mellem personalegrupperne i PET.

Frygten for en myndighed, der kan drage paralleller til CIA, KGB, m.fl. giver jeg ikke to potter pis for. Danmark har fortsat verdens stærkeste efterretningstjeneste, og det skal vi være stolte af. Samtidigt skal vi stå vagt om vores grundrettigheder og fortsat insistere på sikkerhed under tilsyn.

PET har med Jakob Scharf i spidsen tacklet en stigende terrortrussel mod Danmark og angreb på vores fælles frihed. Tak, Jakob.

Esben Korsgaard Poulsen (f. 1992) er stud.jur. på Aalborg Universitet og ansat ved Danmarks Domstole. Blogger især om retspolitik, erhvervspolitik og internationale forhold.