Meningsmåler: “Man kan ikke måle sig til en valgsejr"

Man kan lave nok så mange analyser, men uden konkret politik at hænge dem op på, er de ligegyldige, lyder det fra Socialdemokratiets tidligere talknuser.
Jesper Claus Larsen, tidligere analysechef i Socialdemokratiet
Omfattende brug af meningsmålinger, fokusgrupper og analyser gjorde, at Socialdemokratiet igen vandt vælgere fra Dansk Folkeparti.

Det er i hvert fald den fortælling, der bliver præsenteret i en ny bog om Dansk Folkepartis sammenbrud. Men hvis man spørger manden bag de socialdemokratiske målinger, så skal der mere til end data og analyser for at flytte vælgere.

Jesper Claus Larsen er det, man med et engelsk udtryk kalder en pollster, en meningsmåler.

Han stod i knap 10 år med ansvaret for at lave meningsmålinger og arrangere fokusgrupper for Socialdemokratiet. Det var hans opgave at lytte til, hvad der rørte sig i vælgerhavet og videreformidle det til partiets politikere.

“Det er ikke udlændinge, der knækker Dansk Folkeparti. Det er fordeling,” lyder hans vurdering af opgaven, som først for alvor blev løst efter, at han stoppede som rådgiver. Og det var et konkret politisk udspil, som sendte vælgerne retur, nemlig Arne-pensionen.

Et politisk forslag, som konkret illustrerede den holdning og de værdier, som han havde oplevet i mødet med vælgerne.

Operation O-mulige

Det arbejde fortæller han om til chefredaktør Niels Jespersen i den seneste udgave af Netavisen Pios podcast “En mand ser rødt”.

I forbindelse med bogen “Skaberen, taberen, frelseren”, der udkom forleden, så fremgår det, at meget af Jesper Claus Larsen arbejde bestod i at analysere sig frem til, hvorfor en masse vælgere havde forladt Socialdemokratiet til fordel for Dansk Folkeparti - og ikke mindst hvordan man kunne få de vælgere tilbage igen.

I Socialdemokratiet kaldtes den gruppe vælgere de “O-mulige”. Altså “DF-vælgere som potentielt var mulige at vinde”, men også et ordspil på opgavens umiddelbare sværhedsgrad, fortæller han i podcasten.

“Opgaven bliver i første omgang at forstå, hvorfor de her folk har fravalgt Socialdemokratiet,” fortæller han.

En forkætret metode

Der findes grundlæggende to slags meningsmålinger: Den slags hvor man spørger en større gruppe om, hvad de mener, hvilket kan være en rundspørge. Og den slags hvor man spørger en mindre gruppe om, hvorfor de mener, som de gør, hvilket kan være en fokusgruppe.

Særligt fokusgrupper har i mange år været en forkætret metode i politik, som der er blevet kigget skævt til, siden at de blev benyttet af Tony Blairs New Labour til at vippe de borgerlige af magten i Storbritannien engang tilbage i midten af 1990’erne.

Det her med vælgeranalyser handler først og fremmest om at finde en energi i vælgerkorpset.

En fokusgruppe består i, at man tager en gruppe mennesker, sætter dem rundt om et bord, og så hører man dem samtale om et emne. Hvad de tænker politisk. Eller hvad de mener om en virksomheds produkt.

“Det her med vælgeranalyser handler først og fremmest om at finde en energi i vælgerkorpset. Hvad er det for nogle energier, og hvad er det, de er et udtryk for. Man leder efter mønstre. Man leder efter ting, der kan samle, og ting der kan splitte vælgergrupper,” fortæller han.

Bundet af samarbejde med De Radikale

Jesper Claus Larsen er dog bevidst om det, han kalder “sit håndværks” begrænsninger. At man kan lave nok så mange målinger, fokusgrupper og analyser, men hvis ikke der er politikere, der lytter til dem, og omdanner dem til noget konkret politik og noget konkret kommunikation, så er alt arbejdet lige meget.

“Jeg er gået ind til mange af de her fokusgrupper vel vidende, at de ville fortælle os, at vi bare skulle gøre sådan, sådan og sådan, vel vidende at det kunne aldrig lade sig gøre, fordi situationen var, som den var,” fortæller han i podcasten og fortsætter:

Men det var omstændighederne, og det er der, hvor politik, ifølge ham, adskiller sig fra erhvervslivet.

“I politik skal man være meget klar over, at man spiller inden for et rum. Man kan sagtens forestille sig, at hvis man gør et eller andet, så bliver vælgerne glade, men den parlamentariske situation gør, at det kan man bare ikke,” fortæller han.

“Det er der, hvor politik bliver svært. Jeg kunne jo godt komme og sige, at hvis vi mente det og det, eller hvis vi stillede os sådan her, så ville verden se bedre ud. Sandheden er bare, at det kunne man ikke,” siger han og lader forstå, at partiet i den periode var bundet af for eksempel regeringssamarbejdet med De Radikale.

Analyser kan ikke erstatte politik

På sociale medier skrev bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) en længere tråd, hvor han skrev, at han mente, at Jesper Claus Larsen oversolgte betydningen af sit arbejde - og at DF-vælgerne først vendte tilbage til partiet længe efter, at han stoppede.

placeholder

At det først er, da man sætter nedslidning på dagsordenen, at man for alvor fik skovlen under DF. Og det modargument har Jesper Claus Larsen forståelse for. Analyser i sig selv flytter ikke vælgere.

Vælgeranalyser kan være med til at anvise en retning

“Der, hvor jeg har mine berettigelse, er der, hvor man er faret lidt vild i skoven. Det her med at lave politisk analyser, og det jeg laver, det kan ikke fungerere uden, at der kommer noget ned i maskinen,” siger han.

"Man kan ikke måle eller analysere sig til en valgsejr."

“Vælgeranalyser kan være med til at anvise en retning, men når først du har fundet den retning, så er du selv nødt til at komme noget ned i den. Det er dine egne holdninger, din egen ideologi og dine egne værdier. Ellers falder det til jorden.”

Hør hele podcasten “En mand ser rødt: Nørdernes Hævn?” her eller hvor du ellers hører dine podcasts.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce