Meningsmåling: Her er danskernes foretrukne regeringskonstellation

Flest vælgere foretrækker, at den nuværende regering fortsætter, og så er der særligt et parti, som de gerne vil undgå.
Foto: Statsministeriet
Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (EL) besøger januar 2022 Københavns Lufthavn
Regeringsforhandlingerne gik i denne uge ind i en ny fase, og den kongelige undersøger, fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) sagde onsdag, at hun er optimistisk i forhold til at det kan lykkedes at danne en bred regering henover midten.

Måske allerede inden jul.

Men spørger man vælgerne, så er en bred regering ikke noget, der står højt på vælgernes ønskeseddel.

Hver femte vælger foretrækker, at den nuværende regering alene med Socialdemokratiet også fortsætter.

Det viser en meningsmåling som Epinion har lavet.

18 procent af vælgerne ønsker at statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fortsætter i en regering alene. Før valget var det blot 8 procent, der ønskede dette.

Nummer to på listen er en S-SF-regering, som 10 procent foretrækker.

Lysten til Løkke i frit fald

Målingen viser også, at vælgerne ikke har det store ønske om at få Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne med i en regering.

Kun 2 procent af vælgerne ønsker, en konstellation med Socialdemokraterne og Moderaterne. Et markant fald siden før valget, hvor det var 8 procent, der pegede på denne kombination.

Det er desuden værd at bemærke, at vælgerne klart foretrækker en regering med enten et eller to partier, fremfor de konstellationer med tre eller fire partier.

44 procent af vælgerne foretrækker Socialdemokratiet alene eller med enten SF, Venstre, Radikale eller Moderaterne.

Kun 14 procent ønsker enten S-SF-R eller en S-SF-R-V-regering.

placeholder


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

HUSK... afskaf 225 timers reglen der gør mensker fattige

Har Lars Løkke reelle hensigter i forhandlingerne med Mette Frederiksen jeg tvivler. Hans Parti ser ud til at være kreaeret til hans egen overlevelse.

Jeg er næsten ligeglad med hvem der kommer i regering sammen, bare de radikale lygtemænd ikke er en del af regeringen!
Det eneste der under alle omstændigheder er sikker med en midterregering er, at pensionisterne og de svage i samfundet kommer til at betale gildet.
Som så ofte før, fristes man til at sige!!

METTE FREDERIKSEN BURDE HOLDE SIG TIL RØDE PARTIER. NATURLIGVIS. At tænke i BLÅT er hen i vejret.

Men de har jo kun 83 mandater incl. de 3 nordatlantiske. Det er ikke nok.

Jeg forstår godt hun ikke tør forlade sig på hverken radikale venstre eller alternativet.

Du har helt ret. Det er privathospitalerne der ødelægger det danske sygehusvæsen og det er blå politik der har indført det. Behandlings garantien har finaseret dem.

En ren S regering. Tak. Der er et rød/grønt flertal på 90 mandater. Og ja. Kan du tælle til 90, så har du i Danmark og dansk politik flertal. Det er der ikke lavet om på.

- Hvis nogen skulle have fået den tro.

At 90 mandater giver et flertal i folketinget, kan der slet ikke være tvivl om.

At 50 + 15 + 9 + 6 + 3 nordatlantiske giver 90 vil jeg til gengæld godt anfægte.

Kan man blot holde de Radikale og Lars Lykke fra magten, er en kommende S-ledet regering en succes uanset hvem der ellers måtte indgå i den.

Annonce