Menneskerettighederne gælder stadig – trods Dansk Folkeparti

Menneskerettighederne skal også fortsat være en del af dansk lovgivning. Kun Dansk Folkeparti stemte for en afskaffelse i folketinget.
Dansk Folkeparti fik ikke held med deres forehavende om at skrive den europæiske menneskerettighedskonvention ud af dansk lov. Det står klart efter, at folketinget tirsdag stemte det beslutningsforslag som Dansk Folkeparti havde stillet ned.

Dermed vil danske borgere også fremover være beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention, og ikke alene være underlagt skiftende politiske strømninger i folketinget.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), der var Dansk Folkepartis ordfører på forslaget begrundede det med, at Danmark skulle have mulighed for at udvise kriminelle udlændinge, som ifølge Martin Henriksen beskyttes af konventionen.

”Næste gang der er problemer med at få udvist en kriminel udlænding, ved danskerne, hvem de skal pege fingre ad, hvem der så at sige har lagt forhindringer i vejen for det,” sagde han i forbindelse med behandlingen af forslaget.

Vi skal forsvare os selv
Ifølge Martin Henriksen så står Menneskerettighedskonventionen i vejen for at Danmark kan ”forsvare sig selv”.

Adspurgt af Alternativets Caroline Magdalene Meier, om han fandt det vigtigt, at Danmark fastholder respekten for og tilslutningen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, svarede han følgende:

”Vores beslutningsforslag understreger jo, at vi mener, at tiden er inde til, at vi gør noget andet. Det betyder jo ikke, at man ikke skal tage ved lære af f.eks. anden verdenskrig eller første verdenskrig eller den kolde krig. Det er jo eksempelvis en opgave, som man skal løfte i folkeskolen, og det skulle vi da gerne blive bedre til. Men man skal også have respekt for, at tingene kan udvikle sig, og et land må da have lov til at forsvare sig selv,” sagde han og nævnte igen kriminelle udlændinge.

Står i vejen for diskrimination
Er det ikke et problem, at fratage danskerne rettigheder, som de ellers ikke ville have haft, spurgte Enhedslistens Nicolai Villumsen. Det afviste Martin Henriksen, som mener at danskernes menneskerettigheder primært er beskyttet af grundloven.

Folketing vil ”stå mere frit i forhold til at tildele ekstra rettigheder til danskere. Det er jo også det, vi har set i Biao-dommen (dom om familiesammenføringsregler, red.), hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention jo på baggrund af konventionen gik ind og sagde, at der gav Folketinget rettigheder til en særlig gruppe danskere, og det må Folketinget så ikke,” lød det fra Martin Henriksen.

Nicolai Villumsen ville også gerne have svar på om Dansk Folkeparti, så det som et problem, at eksempelvis de danske regler om ytringsfrihed er blevet udvidet af Menneskerettighedskonventionen, ville blive indskrænket hvis man skrev konventionen ud af loven. Det mente Martin Henriksen ikke.

S: Tilliden til menneskerettighederne skal genetableres
Socialdemokratiet deltog ikke i debatten tirsdag, men i forbindelse med førstebehandlingen af forslaget sagde udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at partiet var bekymret over at domstolen gør det sværere at udvise kriminelle udlændinge, men at den kamp må tages med domstolen.
”Konventionen og domstolen taber folkelig legitimitet i de her år, og det skal vi tage meget alvorligt. For Socialdemokratiet er opgaven at genetablere den tillid til menneskerettighederne, ikke at fjerne rettighederne,” sagde han.
”For Socialdemokratiet er det her beslutningsforslag derfor ikke den rigtige vej. Det efterlader flere spørgsmål, end det besvarer. Først og fremmest skaber det usikkerhed om den danske position på området. Det undergraver den internationale retsorden, som vi alt andet lige som den lille dreng i skolegården har en interesse i at fastholde.”
Kun 23 stemte for forslaget, alle medlemmer af Dansk Folkeparti, mens 83 medlemmer stemte imod.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950 og Danmark ratificerede aftalen i 1953. I 1992 blev Menneskerettighedskonventionen gjort til dansk lov.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce